Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dublon ... - førstning ... - Ordbøgerne: G
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
983
gaa
littéraires» (1882—83, i 2 bd.). Han blev 1880 medlem
af akademiet.
Du Cange [dijkå’z], Charles Dufresne, sieur
(1610—88), fr. lærd, jurist og filolog. Bosat i Amiens
og efter 1668 i Paris. Udarbeidede det store, berømte
«Glossarium ad scriptores mediæ et infimæ latinitatis»
(nyeste udgave ved L. Favre i 10 kvartbind, Niort 1882
— 88), der indeholder en rig fylde af oplysninger om
middelalderlige seder, skikke og overtro foruden glossar
til middelalderlige krøniker, dokumenter, kirkelig litteratur
o. s. v. Et sidestykke til det latinske glossarium er hans
græske glossar med tilsvarende titel. Tillige lærde
historiske arbeider over det byzantinske riges historie.
Ducange [dykå’z], Victor Henri Joseph
Bra-hain (1783—1833), fr. forfatter, bekjendt ved sine
spændende folkeskuespil, navnlig «Trente ans, ou la vie d’un
joueur» (1827). Han skrev ogsaa 14 romaner fulde af
rædsler og de groveste effekter. Flere af dem, som
«Agathe» (1819) og «Valentine» (1821), gjorde stor lykke
tiltrods for den knudrede form. D. var meget radikal
og kolliderede ofte med myndighederne.
Ducate’llo, i Ægypten —v^ piaster, 10 para.
Ducåto, gammel ital. sølvmynt, i Neapel = 4.25, i
Parma = 5.15 lire.
Duccio di Buoninsegna [du’ttså di buoninse’haj (ca.
1260—1319), ital. maler. Grundlæggeren af den
eiendommelige sienesiske malerskole, der i den
miniatureagtige teknik som i motiverne bygger paa byzantinsk
kunst, men som ved ansigternes skjønhed og sværmeriske
udtryk, ved bevægelsernes stilfærdige ynde udmerker sig
ved en egen mild skjønhed og charme. Hovedverk den
store altertavle (Maéstå) til domkirken
i Siena (1308—10), der nu opbevares i
Opera del duomo (en del af predellaen
i Berlin). Et par mindre madonnaer
i akademierne i Siena og Perugia
tillægges ham.
bue d’Albe [dyk da’lb], en i havne
og elve anbragt fortøiningsindretning
til støtte for skibe, lænser eller bomme.
Omkring en solid midtpæl er
nedrammet et antal skraapæle, som
oventil er forbundet ved svære kjettinger,
jernbaand og trækiler. Pællenes antal
varierer med d.s størrelse og hundens
beskaffenhed fra 3—15.
Du Chaillu [dysajy], Paul Belloni (1835—1903),
fr. Afrika-reisende. Efter flere smaareiser i Gabuns omegn
(Vest-Afrika) foretog D. 1855—59 sin første større reise i
zoologisk-botanisk øiemed og for at finde Kongos kilder.
Hans reiseberetning «Explorations and adventures in
Equatorial Africa» (London 1861) vakte megen opsigt og
tildels berettiget kritik paa grund af overdrivelser og rene
opdigtelser. 1 det væsentlige har dog den senere
forskning maattet give D. ret (f. eks. med hensyn til gorillaens
eksistens). For at bevise sine paastande foretog D. en ny,
men uheldig reise (1863—66), fra hvilken han bragte de
første efterretninger om dvergfolket obongo. I
1870-aarene besøgte D. det nordlige Skandinavien («The land
of the midnight sun>, I—II, London 1881). 1901 begav
han sig til Rusland, hvor han døde. Hans studier over
Du Cange—Duchesne
984
Duc d’Albe.
nordmændenes vinlandsreiser i «The viking age» har
ikke kunnet bestaa for en videnskabelig kritik; men
hans forskninger i Gabuns og Ogowes elvedistrikt maa
ansees som banebrydende for denne del af Vest-Afrika.
Duchåtel [dijsatæ’l], Charles Marie Tanneguy,
greve (1803—67), fr. politiker og jurist. Sluttede sig i
1820-aarene til de «doktrinære» (s. d.) og var medarbeider
ved bladet «Globe». Efter julirevolutionen deputeret og
flere gange minister. Tilhænger af Guizot. Efter
februarrevolutionen trak han sig tilbage fra det offentlige liv.
Socialøkonomiske skrifter, malthusianer (s. d.).
Duchåtel [dysatæ’l], lav sofa med blødt stoppet sæde
og løse puder i ryggen og siderne.
Du Chåtelet-Lomont [dy satlæ-låmo’], Gabrielle
Émilie Le Tonnelier de Breteuil, markise (1706
—49), f. i Paris, d. i Luneville. Hun erhvervede sig tidlig
store kundskaber i matematik og fysik. Hun er særlig
bekjendt som Voltaires veninde fra 1733 af. Voltaire
boede fra da af paa hendes slot Girey; sammen drev
de naturvidenskabelige studier; hun oversatte Newtons
«Principia» og skrev en afhandling om ildens natur.
Hun blev Voltaire 1747 utro med digteren Saint-Lambert.
[Hendes breve udg. 1878 af Asse, jfr. Desnoiresteres,
«Voltaire å Girey» (1871).]
Duchenne [dyzæn], G u i 11 a u m e Benjamin (1806
—75), fr. læge. Berigede muskelsystemets fysiologi med
flere opdagelser (om funktionen af isolerede muskler,
den koordinative virkning af deres kontraktion og den
relative del, de tager i forskjellige bevægelser); paa
nerve-s3^stemets omraade studerede han bl, a. de traumatiske
læsioner af blandede nerver. Berømt er hans
undersøgelse af bljdamheden og forskjellige rygmarvssygdomme
(poliomyelitis anterior, den progressive muskelatrofi og
bulbærparalysen). Beredte ved sit studium af
elektricitetens virkning paa de nervøse sj^gdomme veien for Erb.
Duchesne [dysån], André (1584—1640), fr.
historiker, under Richelieu kgl. geograf og historiograf. Samlede
og udgav historiske kildeskrifter til Frankriges ældre
historie (fortsat af hans søn Francois) i 5 bd. og et
tilsvarende arbeide over Normandiets historie 838—1220.
Duchesne [dysæn], Jacques Charles René
Achille (1837—), fr. officer. Deltog som kaptein i krigen
1870, fanget i Metz. Gik derpaa til Alger, hvor han
tjente til 1883, da han blev sendt til Tongking. 1894
overkommandoen over den hær, som blev sendt til
Madagaskar. Indtog 1895 øens hovedstad Tananarivo og
tvang dronningen til at anerkjende Frankriges protektorat
over øen. 1900 medlem af det øverste krigsraad.
Duchesne/dz/sænX Louis Marie Oliver (1843—),
rom.-kat. kirkehistoriker, 1877 professor ved det katolske
institut i Paris og 1895 direktør for den franske
arkæologiske skole i Rom. Forfatter til en række
kirkehistoriske arbeider, blandt hvilke særlig kan nævnes en
lærd udgave af «Liber pontificalis» (I—II, Paris 1886—92).
Duchesne [dysæn], pére, eg. H é b e r t, Jacques
René (1755—94), fr. revolutionsmand, opr. billetsælger
ved et teater i Paris. Under revolutionen en af de mest
fanatiske og blodtørstige demagoger. Redaktør af det
jakobinske blad «Pére Duchesne», som vandt udbredelse
ogsaa i provinserne og i hæren, og hvis navn overførtes
paa redaktøren. Ophidsede til septembermyrderierne
(dampskib, jernbane) sail, leave;
(godt, klokke) keep time well
enough, (for fort) be fast; (høit,
sjø) run high; (g. af) be the
matter With; (istykker) break, snap,
part; (bøsse) go off; (g. af med)
carry (the day); be (in her 18th
year); (igjen) reappear, haunt the
house; (g. igjennem, forslag) be
carried; (g. ned, solen) set; (g. op,
is) break (up), (elv, sjø) open; (sol,
teppe, pris) rise; (for) dawn upon;
(g. over, sinne) vanish, pass away,
(uveir) cease, subside; come round
(to an opinion), turn, proceed (to);
(g. til) happen, come to pass; (g.
tilbage) be reduced; (jeg gaar ud
fra) my starting-point is, I start
by understanding, I take it for
granted; (g. ud over) reeoil upon;
(ud paa) tend to, terminate in;
(svar) be to the effect that; (g.
under) be destroyed; go down,
founder — ® aller; (tilfods)
marcher; (spasere) se promener;
(af-gaa) partir; (tilbagelægge; erende)
faire; (tid) s’écouler; (rygte) courir;
(tromme) battre; (skuespil) étre
joué; (lad g.!) solt! å la bonne
heure!; (g. af, ministerium) don-
ner sa démission; (skud) partir;
(istykker) se casser, se briser,
rompre; (g. af med) remporter (la
victoire, le prix); (g. an) passer;
(g forbi) passer; (i sig selv) rentrer
en soi-méme; (g. igjen) revenir;
(g. igjennem, forslag) passer, étre
adopté; (g. ned, solen) se coucher,
(teppe) tomber; (g. op, is) se fondre,
(elv) se débåeler, (solen) se lever.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
