Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duchesnois ... - Ordbøgerne: G - gaade ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
985
Duchesnois—Du Deffand
986
1792 og til alle andre pøbeludskeielser i Paris. Under
processen mod Marie Antoinette 1793 beskyldte han
hende for utugt med sin egen søn. Det var særlig ham,
som fik fornuftdyrkelsen i Notre Dame arrangeret, og ham,
som bragte Camille Desmoulins og Danton paa skafottet.
Guillotineret 24 mars 1794 og dagen derpaa hans hustru,
en forhenværende nonne.
Duchesnois [dijsænwa’J, Gathérine Josephine
Raf in, kaldet D. (1777—1835), fr. skuespillerinde,
debuterede 1801 paa Théåtre-fran^ais som Phædra, blev 1804
sociétaire, og udførte til sin afgang 1833 en række af de
største tragiske roller.
Duchobortser («aandens stridsmænd»), rus.
mystiskrationalistisk, religiøs sekt, som opstod ved midten af
det 18 aarh. Den paaberaaber sig aandens indre
aaben-baring, forkaster alt ydre kirkevæsen, sakramenter,
prester, samt dogmerne om treenigheden og Kristi guddom.
Ed og krigstjeneste negtes. D. har været gjenstand for
flere forfølgelser. I nyere tid er dens tilhængere
begyndt at udvandre til Cypern, Amerika (Canada) o. a. st.
Ducis [dijsi’], Jean Francois (1733—1816), fr.
dramatisk forfatter, f. og d. i Versailles, har en relativ
betydning ved sine i klassisk aand udførte bearbeidelser
af Shakespeares «Hamlet» (1769), «Lear» og <cMacbeth»
(1783), «Othello» (1792). Af hans egne svage arbeider
nævnes kun «Abufar, ou la familie arabe» med en af
Talmas glansroller. Indvalgtes 1778 i akademiet som
Voltaires efterfølger. [«Oeuvres» (1819—26); «Oeuvres
posthumes» (1827); «Lettres» (1878).]
Duckwitz, Arnold (1802—81), t. kjøbmand og
politiker, f. og bosat i Bremen, gavnede sin by ved sit
arbeide for forbedringer af seilløbet til Bremen og for
oprettelsen af dampskibsfart paa Weser, var ogsaa
virksom for den tyske toldenhed. 1841 medlem af Bremens
senat, 1848 valgt til forparlamentet og af parlamentet i
Frankfurt udnævnt til Tysklands handels- og
marineminister. 1849 vendte D. tilbage til Bremen og fik 1856
byen til at indtræde i den tyske toldforening; blevatter
senator og 1857—64 og 1866 — 70 borgermester.
Duclerc [dyklæ’r], Charles Théodore Eugene
(1813—88), fr. politiker. I sin ungdom redaktør af
forskjellige radikale tidsskrifter («Bon sens», «Revue du
progrés» o. fl.). Deltog i februarrevolutionen og forlod
Frankrige, da reaktionen fik magten. 1871 medlem af
og 1875 vicepræsident for nationalforsamlingen. S. a.
livsvarig senator. 1882—83 ministerchef og
udenrigsminister.
Duclos [dijklå’J, Charles Pinot (1704—72), fr.
historiker og filosof. Kom som ung til Paris (fra
Bretagne); skrev romaner og historiske arbeider, bl. a.
Ludvig Xl’s historie. Hans hovedverk er «Considérations
sur les moeurs de ce siécle» (1749), en skildring og
vurdering af samtiden i encyklopædistisk aand. Efter
Voltaire kgl. historiograf; fortrinlige skildringer af
Ludvig XIV og XV’s tid.
’Ducommun [dijkåmø’], Elie (1833—1906), schw.
politiker og forfatter, var i sin ungdom lærer, 1855—71
redaktør for «Revue de Genéve», blev 1873
generalsekretær for Jura—Simplon-jernbaneanlægget, var 9 aar
medlem af Genfs og 10 aar af Berns «store raad». Ivrig
fredsven fik han i opdrag at organisere det af freds-
gaade—gaas
kongressen i Rom 1891 besluttede internationale
freds-bureau i Bern, hvis virksomhed han indtil sin død ledede.
Saaledes blev han paa særlig maade knyttet til arbeidet
for fredssagens praktiske propaganda og erholdt derfor
1902 halvdelen af Nobels fredspris.
DUCOS [dijkå’], Roger, greve (1751 — 1816), fr.
politiker. Medlem af nationalkonventet, stemte for kongens
død, jan. 1794 formand for Jakobinerklubben, 1797
formand for de ældres raad. Forberedte sammen med
Sieyés (s. d.) direktorialregjeringens fald, hvorfor han
efter statskupet 9 nov. 1799 blev medlem af det
foreløbige konsulat sammen med Bonaparte og Sieyés. Da
B(^aparte blev keiser, blev D. greve. 1815 maatte han
som «kongemorder» forlade Frankrige; drog til Tyskland,
hvor han kort efter døde ved et ulykkestilfælde.
Ducpétiaux [dykpeijå’], Édouard (1804—68), belg.
filantrop og fængselsreformator. Var advokat og arbeidede
politisk for Belgiens adskillelse fra Nederlandene, blev
1831 generalinspektør for fængselsvæsenet og viede resten
af sit liv til et banebrydende arbeide paa dette omraade.
I sit verk «Des progrés et de l’état actuel de la réforme
pénitentiaire» (3 bd., 1837 — 38) forsvarede han
celle-fængselssystemet. Han ivrede ogsaa for sociale reformer
paa selvhjælpens grund; et betydningsfuldt
socialstatistisk arbeide er hans «Budgets économiques des classes
ouvriéres en Belgique» (1855).
Ducrot [dijkrå’], Auguste Alexandre (1817—82),
fr. general, deltog som oberst i krigen mod Rusland
1854 og som brigadegeneral i felttoget i Italien 1859.
I krigen 1870—71 deltog han i slaget ved Worth og
tilbagetoget til Chålons. Ved Sedan førte han en tid
kommandoen. Blev ved Sedans overgivelse krigsfange,
men flygtede til Paris, hvor han fik overkommandoen
over den af regulære tropper og mobilgardister dannede
anden armé, med hvilken han udførte de mislykkede
udfald fra Paris 30 nov.—4 dec. 1870 og 19 jan. 1871.
Blev efter Paris’ kapitulation medlem af
nationalforsamlingen. D. skrev «La journée de Sedan» og «La défense
de Paris», et strengt sagligt og sandhedstro verk.
Du’ctus (lat.), ledning. I anatomien betegnelse for
udførselskanaler fra forskjellige organer, f. eks. d.
steno-nianus fra spytkjertelen, d. lacrymalis fra
taare-sækken.
Dudaim, forekommer i 1 Mos. 30, 14—16 og i Sal.
høisang 7, 13. D. er den sterkt lugtende frugt af atropa
mandragora. Frugterne ligner smaa æbler,
«kjærligheds-æbler», er søde af smag, men giftige og skal have
bedøvende virkninger. Ifølge orientalsk folketro skal d.
befordre frugtbarhed.
Du Deifand [dy dæfå’], Marie Anne de Vichy
Cha mr ond, markise (1697—1780), 1718 gift med marki
D., men snart skilt fra ham. Berømt for sin «salon»,
hvor hun i et halvt aarhundrede modtog tidens
betydelige forfattere, filosofer og videnskabsmænd, f. eks.
Montesquieu, Voltaire, Fontenelle, d’AIembert, Horace Walpole
o. m. fl. Hendes korrespondance (2 bd. 1809, 4 bd. 1810)
ansees for det ypperste i sin art, især ved brevenes
jevne, rammende sprog, ved hendes evne til at gjøre
klare, skarpe, korte portrætskildringer. Da hendes
aand-fulde selskabsdame, frk. de Lespinasse, 1764 forlod hende,
fulgte ganske vist en del af husets venner hende, særlig
(pris) monter, hausser; (g. op, til
eksamen) se présenler å, se faire
inscrire pour un examen; (g. over
til) se mettre, se ranger (du parti
de q); (g. paa) y aller; (g. tilbage)
aller mal; (g. ud) sortir; (g. ud fra)
partir de; (g. ud over) tomber sur,
frapper; (lade g. ud over)
déchar-ger (sa colére sur); (g. ud paa)
tendre (viser) å; (g. under) périr,
étre détruit.
gaade — ® Råtsel n — ©
riddle, enigma; (it is a) wonder,
mystery — (f) énigme, devinette f.
gaadefuld — (t) råtselhaft — @
enigmatical; puzzling (f)
énig-matique, mystérieux.
gaard — ® Hof(platz) m; Gut,
Gehoft n; Hufe f; Haus n — ©
(eourt-)yard, court (leilændings-)
farm (stead); (større) estate; (i by)
house — @ cour f; préau m;
(eiendom) propriété f; (herre-) chåteau
m; (i by) maison. gaardbruger
— (t) Landmann; Hofbauer, Hiifner
m - © farmer, freeholder - (?)
fermier m. gaardeier (i by)
-® Hausbesitzer m — © owner of
a house, houses — (g) propriétaire
(m) d’une maison (de maisons).
gaardsgut — ® Haus-,
Bauer-knecht m — © farm-boy - (g
jeune vaiet (m) de ferme,
gaards-plads, -rum se gaard.
gaas — ® Gans f — © goose,
(sjøudtr.) wad; (flg.) ogs. simpleton,
ninny — (f) oie f. gaasegang
-® Gånsemarseh m — © single
(Indian) file, goose-step — ©marche
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
