Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dunér ... - Ordbøgerne: G - galt(e) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1007
gamble—gammel
Dunkerque—Duns Scotus
1008
Conradine P>irgitte Dunker.
(Silhouet; af advokat B. Dunker.)
I yngre aar indtog hun
en fremtrædende plads
i Kristiania selskabsliv
og var bl. a. 1799—1830
en af de bærende
kræfter inden det
Dramatiske selskab. Mindet om
hende knytter sig dog
først og fremst til
hendes memoirer fra «Gamle
dage» (Kjøbenhavn 1871),
i hvilke hun leverer
ypperlig skrevne
kulturhistorisk interessante
interiører fra livet i
Kristiania og Kjøbenhavn
i det 19 aarh.s første
menneskealder. En ny,
udvidet udgave af dette
verk er (1908) under
forberedelse ved amtmand
V. Ullmann.
Dunkerque [døkæ’rk] (tysk Diinkirchen), by i
Frankrige ved Nordsjøen i depart. Nord, 12 km. v. f. grænsen
mod Belgien; 38 925 indb. (1901), hvoraf en stor del er
llamsktalende. D. er sterkt befæstet. Havnen er i de
senere aar blevet ombygget og udvidet, og bj^ens
skibsfart er derved steget saa sterkt, at den nu er den tredje
havneby i Frankrige (efter Marseille og Havre); i 1906
var tonnagen af de ankomne og afgaaede skibe (i
udenrigsk fart) 4 546 673 tons (deraf norske 171 161 tons). D.
er ind- og udførselshavn for en stor del af det n.ø - og
østlige Frankrige, da havnen staar i forbindelse med et
stort kanalnet i disse dele af landet. Indførselen bestaar
i uld, bomuld og jute, korn, chilisalpeter, kul, malm,
trælast og træmasse (lidet fra Norge), udførsel især i
sukker og cement, videre landbrugsprodukter; den
udenrigske handel havde 1904 en værdi af omtr. 550 mill. kr.
(indførselen 430 mill., udførselen 120 mill ). D. har ogsaa
stort havfiske (Island) og endel fabrikvirksomhed,
spinderier, støberier, skibsbyggeri etc. Norsk konsulat. I ø. for
byen forstaden Rosendaél (10 000 indb.), besøgt sjøbadested.
Dunker-racen, en norsk harehundrace (d. støver),
som er grundlagt særlig ved arbeide af jægere i den
Dunker’ske familie. En middelstor, glathaaret hund af
sort bundfarve med blaagraa flekker (dropler), paa
hovedet hyppigst brune. I Norge er oprettet en egen
klub af d.-opdrættere, og stamtavler for hundene findes i
«Norsk jagthundstambog».
Dunkirk [do’nkdk], by i de Forenede stater, New
York, ved Eriesjøen, s.v. for Buffalo, 11 616 indb.
Jern-baneverksteder og maskinfabriker.
Dunkjevle (typha), enfrøbladede sumpplanter med høie,
udelte stængler, sverdformede, forholdsvis smale blade
og enkjønnede, uanselige blomster, samlet i store,
cylindriske, brune fiøielsbløde kolber paa den øverste del af
stængelen, hanaksene ovenfor hunblomsterstandene. I
Norge to arter, t. latif’olia med indtil 2 cm. brede blade
og mørkebrune hunkolber og t. angusiifoUa med smalere
blade og rødbrune hunkolber. Begge arter er sjeldne
og tilhører kun lavlandene i de østlige egne.
gamble © spille (hasard),
gamboge @ gummigut.
gambol (e) hoppe og springe,
danse; hop, krumspring.
gambrel © hests bagben;
slagter-bjelke.
game (e) spil(le), leg(e); parti,
slag; vildl(-); kjæk. g.cock
kamphane. g.-keeper skogvogter.
g.-leg kroget ben. gamesome
munter, glad, leken. gamester
spiller.
gamellard (f) m, menig soldat,
gamelle (?) f, bak(ke); messe,
gamin (f) m, (haandverks)gut;
gadegut; unge, knegt: vildkat,
gaminaille (?) f, gadeungdom,
gaminer (f) rende paa gaden;
opføre sig som en gadegut, -tøs.
gaminerie (?) f, gadegutstreg.
Dunlap [dD’nldp], William (1766—1839), amer.
kunstner og forfatter; studerede malerkunst i London
under Benjamin West; malte en række bibelske billeder;
dyrkede samtidig litteratur, skrev en mængde skuespil
og var i længere tid teaterdirektør.
Dunlop [dn’nlåp], opfinder og fabrikant af Inftringe
til cykler, D.-ringe, som fremkom omkr. 1890 istedetfor de
hidtil benyttede massive gummiringe. D.-ringens
hovedfortrin fremfor andre systemer er den lette adgang til
at reparere slangen (se Cykle).
Dunmore [dn’måd], by i de Forenede stater,
Pennsylvania, lidt i n.ø. for Scranton; 12 583 indb. (1900).
Antracitkulgruber.
Dunnage [dn’nddz] (sjøudtr.; eng.), underlag, fylding
under lasten i bunden af skibet; bestaar af træ el. 1.
Kaldes ogsaa underlag eller bedding.
Dunnet Head [dv’net hed], Skotlands nordligste odde,
ved Pentland Firth, grevskabet Caithness, 58 ° 40 ’ n. br.
og 3 ° 22 ’ V. 1. f. Grw.
Dunois [dijnwa’], landskab i det vestlige Frankrige,
i det tidligere hertugdømme Orléans, hører nu til depart.
Eure-et-Loire.
Dunois et Longueville [dijnwa’ e lovi’l], Jean,
bastard af Orléans, greve af (se ogsaa Longueville)
(omtr. 1403 — 68), uegte søn af den af hertugen af
Burgund myrdede hertug Ludvig af Orléans. Var bestemt
til geistlig, men flygtede og sluttede sig til dauphin
Karl (VII), i hvis tjeneste han kjæmpede heldig mod
englænderne. Forsvarede 1429 Orléans mod englænderne,
som han ved Jeanne d’Arcs hjælp tvang til at opgive
beleiringen. Efter nye seire fik han grevskabet Dunois
(1436) og Longueville (1442), fratog 1455 englænderne
Normandie og Guyenne.
Dunoon [ddnun], by i det vestlige Skotland, grevsk.
Argyll, ved Firth of Clyde, 13 km. v. for Greenock;
6779 indb. (1901). D. er et meget besøgt badested.
Dunoyer [dijnwaje’J, B a r t h é 1 e m y C h a r 1 e s (1786
—1862), fr. socialøkonom. Var i sin ungdom liberal og
forfulgt journalist, forsonede sig med julimonarkiet og
blev ’l830 præfekt, 1838 medJem af conseil d’état,
1839 rigsbibliotekar, trak sig tilbage efter Napoleons
statskup. Hans verk «De la liberté du travail» (3 bd.,
1845) har interesse som et af den franske liberale økonomis
hoveddokumenter. Den frie konkurrance kræves her
gjennemført uden afslag. [Litt.: E. Ville}^ «L’oeuvre
économique de C. D.» (1899).]
Duns [dr)’nz], by i det sydøstlige Skotland, grevsk.
Berwick; 2206 indb. (1901). Linvæveri.
Dunsinane [ddnsdnen], en høide i Mellemskotland,
grevsk. Perth, 308 m. o. h., med levningerne af en borg,
«Macheth’s Castle».
Duns Seotus, Johannes (d. 1308), berømt
skolastiker, franciskanernes bet3^deligste teolog. Var først lærer i
Oxford, senere i Paris og Koln. D., som hædredes med
tilnavnet i.doctor siiMilisy> (den skarpsindige doktor), er
stifter af den skotistiske skole i skolastiken. I mods.
til thomismens (s. d.) determinisme og intellektualisme
betoner I), viljen som den konstitutive grundbestanddel
baade i Guds og menneskets personlighed. Guds væsen
er den uindskrænkede vilje; han kunde have skabt en
anden verden, om han vilde; det gode er kun godt, fordi
gamling se olding,
gamme — (t) Erdhutte, Cxamme
f — (e) Lapp dug out (turf-hut)
-(g hutte (f) de terre (des Lapons).
gamme ®f, (mus.) skala;
finne-gamme. chanter (monter) å
q sa g. læse en teksten.
gammel - ® alt; vorig - (i)
old; (fra gamle tider) ancient;
(bedaget) aged; (fra oldtiden) antique;
(hævdvundet) long established, of
long standing; stale (bread); (han
er den gamle) just the man he was
— (f) vieux, vieille; agé (de);
an-cien; antique; (hvor g?) quel åge
a-t-il?; (pain m) rassis.
gammelagtig - ® åltlich — © elderly,
oldish — ® vieillot.
gammeldags - @ altvåterisch, altmodisch
- (e) old-fashioned, antiquated,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
