Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dunst ... - Ordbøgerne: G - gammen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1009
Dunst—Dupin
1010
Gud vil det saaledes o. s. v. Menneskets vilje er
ubetinget fri; arvesynden berører ikke menneskets inderste
væsen. Denne pelagianiserende syndslære gjør det muligt
for D. at hævde, at Maria ved Guds naade er født uden
arvesynd. Fornuften er ubetinget viljen underordnet.
Fornuften kan kun for en saare ringe del opfatte
aaben-baringens sandheder; det afgjørende er derimod, at
menneskets vilje bøier sig for dem og antager dem i
kraft af kirkens autoritet. Konsekvensen af dette
standpunkt blev draget af den senere nominalisme (s. d.).
[Litt.: R. Seeberg, «Die Theologie des Johannes D. S.»
(Leipzig 1900).]
Dunst, benævnelse for de mindste gryn og mindste hagl.
Dunstable [dv’nstdbl], by i Mellemengland, grevsk.
Bedford; 5157 indb. (1901). D. er bekjendt for sine
straahatte.
Dunstan [dn’nstdn], den hellige (924(5)—88),
erkebiskop af Canterbury, blev omkr. 945 abbed i klosteret
i Glastonbury, hvor han fremkaldte en religiøs vækkelse,
som fik betydning i vide kredse. Under kong Edred
(946—55) fik han stor indflydelse paa landets styrelse.
Kong Edgar udnævnte ham til biskop af Worcester (957),
derefter til biskop af London (959) og endelig til
erkebiskop af Canterbury (960). Som saadan fik han stor
betydning dels som politisk raadgiver, dels ved den kraft,
hvormed han reformerede kirker og klostre. Han nød
stor anseelse for sin hellighed og overlegne begavelse;
efter hans død dannede der sig snart en sagnkreds om
hans personlighed. Helgendag 19 mai.
Dun-Sur-Auron [dø-sijr-ård’J, by i Frankrige, depart.
Cher, ved Auron; 4462 indb. (1901). Handel med vin,
korn og nid. I omegnen findes litografstenbrud.
Duo, se Duet.
Duodecimålsystem el. tolvtalsystem har været
fore-slaaet som erstatning for titalsystemet, fordi menneskene
har tilbøielighed til at gruppere i 3 og 4, hvilke tal gaar
op i 12. D. er anvendt paa mange omraader f, eks. ved
tidsmaal, ældre længdemaal m. m.
Duode^cime er enten et interval paa 12 diatoniske
trin, f. eks. fra liden g til tostrøgen d, eller selve det
tolvte tonetrin.
Duodénutn, tolvfingertarmen, det fra mavesækken
udgaaende øverste stykke af tarmkanalen. D. kan være
sædet for en katarrh eller betændelse, duodenitis, ofte
sammen med tilsvarende lidelse i mavesækken. I d.
udmunder galdegangen, som ved lidelser i d. ofte
tilstoppes med paafølgende gulsot (s. d.).
Duodéz (lat. diwdecim, tolv), bogformat, hvor hvert ark
danner tolv blade. ^ ^ 2
Duole, en figur
af to noter, af værdi
som en triole. Eks.:
Duolo(ital.), smerte; con d., med smerteligt mus. udtryk.
Duo quum faciunt i’dem, non est i^em (lat ), «uLir
to gjør det samme, er det ikke (derfor) det samme»,
ordsprog, der fremhæver, at man, naar man vil bedømme
en handling, skal sætte sig paa den handlendes
standpunkt (undersøge hans bevæggrunde o. s. v.).
Dup, d u p p i n g, se Dubbe.
Dupanloup [dijpåhip], Félix Antoine Philibert
(1802—78), fr. rom.-kat. prælat, blev 1827 skriftefader
t-i-Tjs—:
-J-
-
It-,-:
gammen-gang
for hertugen af Bordeaux, 1828 lærer for prinserne af
Orleans og 1849 biskop af Orleans. Som saadan fik han
stor betydning for den franske kirke. Tog i flere skrifter
tilorde for opretholdelsen af pavens verdslige magt,
modsatte sig derimod paa Vatikanerkoncilet vedtagelsen at
dogmet om pavens ufeilbarhed; senere underkastede han
sig dette. Sin varme fædrelandskjærlighed viste han i
den t^^sk-franske krig 1870—71. Som medlem af
nationalforsamlingen (1871) og senere som senator (1 875) benyttede
han sin ikke ringe indtU’^delse til saavidt muligt at styrke
kirkens stilling, oprettede bl. a. bladet «La défense».
Han er forfatter til en række skrifter, som for
størstedelen er indlæg i tidens spørsmaal.
Duperré/dypæré/, Victor Guy (1775—1846), fr.
sjø-officer. 1796 — 1800 eng. krigsfange. Udmerkede sig 1809
som kommandant paa fregatten «Bellona» i kampen ved
Ile de France (Mauritius). 1830 kommandant over den
flaade, som sendtes mod Alger. 1830 udnævnt til pair
og admiral og under julikongedømmet to gange
marineminister.
Dupetit-Thouars [dypti-twårj, navn paa flere franske
videnskabsmænd og sjøfarere. 1. Ab el A ub er t D. (1793
—1864), efterfølgendes søn, gjorde en verdensomseiling
1837—39 og besatte i 1843 Tahiti for Frankrige. Skrev
«Voyage autour du monde sur la frégate la Venus» (11
bd., 1840—49). — 2. Aristide Aubert D. (1760-98),
foretog i 1790—92 paa egen bekostning en reise for at
søge efter «La Pérouse». Senere søgte han ad landeveien
at naa Amerikas nordk^^st. — 3. Louis Marie Aubert
D. (1758—1831), botaniker, foreg.s broder, undersøgte
floraen paa Madagaskar og Maskarenerne.
Duphot [dijfå’J, Léonard (omkr. 1770—97), fr. officer.
Efter at have deltaget i det italienske felttog 1796 blev
han af Bonaparte udnævnt til brigadegeneral. Fulgte
1797 Josef Bonaparte^ til Rom, men blev her dræbt
under en gadetumult under forsøg paa at stifte fred
mellem de pavelige tropper og de franskvenlige
republikanere. Hans mord fremkaldte Berthiers indrykning
1798 og oprettelsen af den Romerske republik.
Dupin [dijpæ’]. 1. André Marie Jean Jacques
D., den ældre (1783 — 1865), fr. jurist og politiker. Vandt
under restaurationen ry som advokat for de anklagede af
det liberale parti (1815 en af marskalk Ney’s forsvarere),
1827 deputeret. Julikongedømmets og bourgeoisiets
svorne mand, medlem af ministerraadet og
general-prokurørved kassationsretten, medlem af akademiet, otte
gange formand for deputeretkamret, var formand 24
febr. 1848, da folket stormede ind og adsplittede
forsamlingen. Statskupet 2 dec. 1857 og opløsningen af
parlamentet vakte den overbevisningstro parlamentarikers
harme, og han trak sig fra da af tilbage fra alle sine
embeder. 1857 dog paany generalprokurør ved
kassationsretten. Kirkelige skrifter imod ultramontanismen
(s. d.). Taler og memoirer. — 2. Pierre Charles
Frangois D. (1784—1873), fr. politiker og
nationaløkonom, broder af foreg.’ Paa reiser i England satte
han sig ind i engelske sjøfarts- og handelsforhold og
virkede hjemme for vigtige reformer paa disse omraader.
1837 pair. 1848 medlem af den grundlovgivende, 1849
af den lovgivende forsamling. Parlamentarisk royalist;
trak sig derfor efter statskupet 2 dec. 1851 tilbage fra
old-world - (?) vieux, antique;
passé de mode. gammelklog
- ® altklug - (e) precocious,
old-fashioned — (f) sage avant le temps.
gammen se fornøielse, glæde,
i fryd og g. — ® herrlich und
in Freuden - © have a merry
life of it - (D en joie et allégresse.
gammer (e) gammel kjærring;
(i tiltale) mor.
gammon © (røge)skinke:
trik-trak (backg.); juks, skrøne(r); salte
og røge; surre (is. baugspryd);
gjøre jan (i triktrak).
gamut © skala,
gamy © med vildtsmag.
ganache © f, (hests)
under-kjæve; daasemikkel, døgenigt,
ga-nacherie f, dumhed.
ganch © kaste ned paa spidse
haker (dødsstraf i Tyrkiet),
gander © gasse,
gandin © m, laps, modenar.
gane - © Gaumen m — ©
palate, roof of the mouth - ©
palais m. ganelyd — ©
Gaumen-laut m - © palatal sound - ©
(consonne f) palatale f. ganeseil
— © Gaumensegel n, -vorhang m
— © the soft palate - © voile
(m) du palais.
gang - © Gang, Lauf;
Korridor m; (gjentagelse) Mal n; (den)
Weg (alles Fleisches) — © walk;
(maade at gaa) gait; step; (tidens,
tingens) course; (sygdoms) process;
(i skog, have) alley; walk; (i hus)
corridor, passage; (gjentagelse) time;
(i g.) in motion, operaUon; (sætte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
