Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Durmitor ... - Ordbøgerne: G - garanceur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1019
garden—garderobe
Dusommerard [dysåmrar], Alexandre (1779—
1842), fr. arkæolog, grundlægger af Clunj^museet, var
blandt de første, som interesserede sig for franske
fortidsminder, og gjorde omfattende samlinger af
middelalderske gjenstande. Udgav det store plancheverk «Les
arts du moyen åge» i 5 bd.
Dussek [dii’sek] (el. Du sch sek), Jan Ladislas
(17G1—1812), bohmisk koncertpianist og komponist, en
omflakkende eventyrer, men en frodig og eiendommelig
begavelse, som virtuos en af tidens første og som
komponist forgjænger for Weber og Chopin, med helt
moderne stil.
Du sublime au ridicule il n’y a qu’un pas [dy
sijbli’m å ridikij’l ilnia’ køpa’J (fr.), «fra det ophøiede til
det latterlige er der kun ét skridt» (udtalt af Napoleon I
1812).
Dusør, belønning i penge, findeløn, drikkeskilling.
Dutrochet [dytråsæ’], René Joaquim Henry
(1776—1847), fr. botaniker, som har skrevet flere
betydelige afhandlinger, særlig over fysiologiske fænomener.
Han er saaledes den første, som nøie har studeret
endos-mosen og dens betydning for planternes
ernæringsvirk-somhed; ligeledes har han udredet karrenes funktion i
veden, og over planternes aanding har han leveret
grundlæggende arbeider. Ogsaa paa mange andre omraader
inden plantefysiologien og endog i dyrefysiologien har
han ydet vigtige bidrag.
Duu^mviri el. duo’viri (lat.), «tomænd», i oldtiden
titel paa parvis ansatte embedsmænd eller prester, dels
i Rom, dels i de italiske byer udenfor Rom; i de italiske
provinsbyer var d. de høieste embedsmænd, der valgtes
for ét aar ad gangen, ledede kommunens forvaltning og
sammenkaldte og ledede byraadet.
Duval [dyva’l], eg. Alexandre Vincent Pineux
(1767 — 1842), fr. dramatisk forfatter, f. i Rennes, d. i
Paris. Var efterhaanden sjømand, tegner, arkitekt og
teatermand. Af hans over 60 stykker nævner vi kun
teksten til «Joseph» (1807), der lever takket være Méhuls
musik. [Litt.: «Oeuvres» (9 bd., 1832—33).]
Duval [dyva’l], Mathias (1844—), fr. anatom ved
Paris’ universitet og forstander for den antropologiske
skole. Har udgivet arbeider om brugen af mikroskopet
ved diagnosen, om udviklingshistorie og et udmerket
«Atlas d’embryologie».
Duve, at (sjøudtr.), om skibets bevægelse op og ned,
idet baugen hæves og sænkes i sjøerne; kaldes ogsaa
stampe, sætte.
Duvergier de Hauranne [dyværzje’-dø-årån], Jean
(1581—1643), fr. teolog, en af jansenismens (s. d.)
betydeligste førere. 1621 blev han abbed af St. Cyran (benævnes
ofte med dette navn). Paavirkede senere i Paris store
kredse, bl. a. klosteret i Port Royal. Hans hovedverk,
«De Hierarchia ecclesiastica» (1635), førte ham ind i en
forbitret kamp med jesuiterne. 1638 lod Richelieu
ham anklage for vranglære og sætte i Rastillen. Først
efter kardinalens død (1642) blev han frigivet, men døde
kort efter.
Duvergier de Hauranne [dyværzje’-dø-årån],
Prosper (1798—1881), fr. politiker.’ Rlev 1824 medarbeider
ved bladet «Globe», de «doktrinæres» (s. d.) organ, 1831
deputeret; var julikongedømmets mand indtil 1837, da han
Dusommerard—Dvale
1020
opbevaring; opsyn, tilsyn; vagt;
dækning, gardestilling; agt,
op-merksomhed; garde; forsatsblad;
parérplade; m, vogter, opsynsmand;
konduktør; gardist. n’avoir
garde de tage sig vel i agt for,
ikke tænke paa, ikke have i sinde
(at), g.-barriére m, bane-,
grindvogter. g.-bois m, skogvogter.
g.-boutique m, uafsættelig A^are.
g.-chasse m, skogvogter, jæger,
skytter. g.-cdrp$ m, rækverk.
g.-crotte m, hjulskjeim. g.-feu
ni, kamingitter, -skjerm,
kakkel-ovnsplade; brandvagt. g.-main
m, skriveunderlag, g.-malade m
(f), sygepleier(ske). g.-manger m,
spis(e)kammer; mad-, flueskab.
g.-meuble m, pulterkammer,
g.-port m, havnebctjent. g.-robe
gik over til oppositionen (venstre centrum). Da Guizot
1840 blev ministerchef, angreb D. i en række artikler i
«Revue des deux mondes» sin gamle ven og partifælle,
tog ivrig del i «reformbanketterne». IModstander af
Napoleons statskup, 2 dec. 1851 fængslet og landsforvist
et halvt aar. Udgav betydelige arbeider om den
parlamentariske statsforfatning.
Duvernois [dyvernwa’], Glément (1836—79), fr.
journalist og politiker; bonapartist. Udgiver af
forskjellige blade, som opretholdtes ved pengeunderstøttelse fra
keiseren, saaledes «Gourrier de Paris» og «Époque»
(«Tiden»). 9 aug. 1870 bevirkede han ministeriet Olliviers
fald og dannelsen af ministeriet Palikao, hvori han selv
blev minister. Keiserdømmets fald fjernede ham fra det
offentlige liv.
Duveyrier [dyværje’J, Anne Honoréjoseph (1787
—1865), fr. dramatisk forfatter. Alene eller sammen med
Scribe og andre har han skrevet over 300 stykker. Her
nævnes kun særlig «Michel Perrin» af ham og Mélesville,
der i Overskous bearbeidelse blev Johs. Bruns glansrolle.
Duveyrier [dyværje’], Henri (1840—92), fr.
Afrika-reisende. Grundig videnskabelig forberedt foretog D.1859
— 62 en særdeles vigtig ekspedition i grænsedistrikterne
af Algerie, Tunis og Tripolis. Ogsaa 1874 og 1885 bereiste
han forskjellige dele af Nordvest-Afrika. Hans hovedverk
er «Les touaregs du nord» (Paris 1864).
Duvning, se Duve.
Dux (lat.), fører, leder; hertug; hovedtemaet i en fuga;
den øverste i en klasse.
Dux (Duchezov), by i Østerrige, landsk. Bohmen, nær
Erzgebirge, 217 m. o. h.; 12 000 indb. (1900). D. har et
slot, som tilhører grev Waldstein. I omegnen findes rige
brunkulgruber.
Duyse [dåiz], Prudens van (1804—59), flamsk digter
og lærd, har betydning som national vækker foruden ved
historiske arbeider særlig ved sine paa flamsk skrevne
«Gedichte» (1831), «Vaderlandsche poezij» (1840) o. s. v.;
af senere nævnes «Jakob van Artevelde» og «De Nazomer»
(1859). [Litt.: Micheels, «Prudens van Duyse» (1893).]
Dvale. 1. (ZooL). Tilstand, hvori en organismes
irritabilitet og andre livsfunktioner er ophørt eller sterkt nedsat
(jfr. Søvn og Skindød). Indtræder hos mange dyr fysioL
til bestemte aarstider, naar de ydre livsbetingelser er
ugunstige; saaledes tilbringer i den tempererede og kolde zone
mange pattedyr (f. eks. bjørn, pindsvin) den koldeste del
af vinteren i en dyb søvn, under hvilken
legemstemperaturen kan synke til faa grader over frysepunktet. Hos
overvintrende insekter o. a. er livsvirksomheden nedsat
til et minimum. I troperne tilbringer mange d^^r
tørketiden i en lignende hviletilstand; ligeledes kan hos os
visse dyr, som krybdyr, padder, medemark, i den
hedeste sommertid falde i en «sommer-d.». — 2. (Rot.).
Ogsaa i planteriget er d. et kjendt begreb. Denne
tilstand, der fremkaldes af ugunstige ydre kaar, som kulde
eller udtørring, ytrer sig som en fuldstændig
uvirksomhed med tilsyneladende stansning af livsprocesserne. Eks.
paa d. viser frø eller spirer, naar de i længere tid ligger
torre og dog beholder spireevnen. D. er forskjellig fra
planternes hvileperioder, i hvilke kun veksten er
reduceret eller stanset, medens stofskiftet dog foregaar. Se
Hvileperioder.
f, klædesskab; garderobe; kloset;
aabning, afløring; m, forklæde.
garden © (anlægge, stelle i,
dyrke som) have. g.-engine
have-sprøite. g.-Stand blomsterstativ.
g.-Stuff havevekster. g.-trap
fodangel.
gårdener @ gartner,
gardening (e) gartneri,
havekunst.
garder ® (be)vogte, bevare;
beskyUe, (bejskjerme; have opsyn
(tilsyn) med; gjæte; passe, pkie
(en syg); forvare, gjemme;
(bibeholde ; beholde (klædesplag) paa ;
iagttage, holde (paa). g. le lit:
holde sengen.
garderie ® f, (barne)asyl;
skog-vogterdistrikt.
garderobe — (t) Garderobe r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
