Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dvalin ... - Ordbøgerne: G - gardeur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1021
Dvalin—Dvina
Dvalin, dverg, som deltog i smedningen af Tyrfing.
Dveil fsjøudtr.), kugleformet bundt af garn eller filler,
fæstet til et træskaft; bruges til at vaske og tørre dæk
og andet med. Forskjellig fra svaber (s. d.).
Dverberg (det gamle Dvergaberg), herred i Nordlands
amt, ca. 600 km.^ med 4030 indb.; ca. 7 pr. km.^ Herredet,
der svarer til D. prestegjeld med Andenes, Bjørnskind
og D. sogne, er det nordligste herred i Nordlands amt.
Det grænser mod ø. til Tromsø amt, vender mod v. ud
mod Nordishavet og bestaar udelukkende af øer,
hvoriblandt den ca. 512 km.’^ store ø Andøen (Anda eller
Anna) og en del af Hinnøen. Disse to øer er adskilt
ved det grunde Risøsund, der ved en sandbanke er delt
i to bassiner. Gjennem sandbanken er opmudret en
1900 m. lang, 31 m. bred og 3.1 m. dyb rende for færdsel
af mindre fartøier. Andøen er myrlændt med tre adskilte,
ikke synderlig høie fjeldpartier, Gavltind 662 m.,
Bjørn-skindfjeld 635 m. og Røiken 467 m.; der findes noget
løvskog og adskillig løvkrat. Øens længdeudstrækning
fra sydvest til nordøst er 54 km., paa det bredeste er
den 15 km. Bebyggelsen grupperer sig i tildels
lands-bymæssige klynger, særlig langs nord- og vestkysten
(Bleik, Andenes). Af befolkningen var (1900) 15 finner og
3 kvæner. Den del af herredet, der ligger paa Hinnøen,
er mere bjergrig og tyndere befolket. Da dette herred
ikke er kartlagt, er alle flademaal kun tilnærmelsesværdier;
der opgives, at af arealet er ca. 6 km.^ aker og eng, 1
km.^ skog og resten udmark, indsjøer, myr og snaufjeld.
Der opgives at være store arealer (250 km.^) udyrket,
men dyrkbar jord. De store myrer indeholder fortrinlig
brændtorv og giver et betydeligt udbytte som multemyrer,
i gode aar op til 27 000 kr. Den vigtigste næringsvei er
fiskeriet. I 1906 var det samlede udbytte 517 883 kr.,
hvoraf 99 975 kr. falder paa skreifisket, 930 kr. paa
fedsild, 478 paa laks og resten eller 416 500 kr. paa
andre fiskerier saasom kveite, uer m. m. Det vigtigste
fiskevær er strandstedet Andenes, paa nordspidsen af
øen, med 754 indb.; her er ogsaa en god havn og et
1ste klasses fyr. Jagten, specielt rypejagten, spiller en
ikke ringe rolle; der sælges saaledes aarlig ca. 8000 ryper.
Paa Andøen er paavist kulleier (1869), men der er endnu
ingen drift kommet igang. Inden herredet findes to
sparebanker: Andenes, oprettet 1898, og Dverberg,
oprettet 1897. Antagen formue (1906) 880 500 kr., indtægt
402 270 kr.
Dvergbirk, se Birk.
Dverge. 1. De i alle lande af og til forekommende
meget smaa mennesker (^ 2—1 m. høie) (se ogsaa
Dverg-folk). — 2. (Folklore). D. kaldes i den germanske
folketro smaa, lyssky, oftest godmodige væsener, som tænkes at
bo i bjergene eller ogsaa under jorden (sml. de to t. navne
«Bergmånnlein», «Erdmånnchen»). I den norrøne litteratur
omtales d. meget ofte, og der findes mange sagn om dem.
I gudedigtene fortælles en myte om, at d. blev skabt af
makker i Ymes legeme (d. v. s. jordkloden). Man troede,
de besad uhyre rigdomme og var kunstfærdige smede.
Nogle af gudernes dyreste eiendele, f. eks. Tors hammer
og Odins spyd, var gjort af d. Senere i middelalderen
blandedes d. sammen med alvefolk og bergfolk, og følgen
blev, at d.-navnet glemtes i Norge og paa Island. Det
findes kun i stedsnavne og i ordsammensætninger, som
— (e) wardrobe; (-rum) ogs. cloak-,
crush room — ® garde-robe f; (i
teater o. 1.) vestiaire m; (klæder)
vétements, habillements m pi.
gardeur (f) m, gjæter.
gardien (D m, (be)vogler,
beskytter; fangevogter, opsynsmand;
(de la paix) politibetjent.
gardin - (t) Gardine f,
Vorhang m - @ curtain - ® rideau;
(rulle ) store m. gardinpræken
- ® Gardinenpredigt f - ©
cur-tain-lecture — (f) mercuriale,
ha-rangue f.
gardist — ® Gardist m — (e’
guardsman - ® (soldat (m) de la)
garde m.
gardon ® m, (zool.) skalle.
Gare ® f, færdig, tilberedt
tilstand; gjødning.
gardeur—gargarism
bærer vidne om, hvor dybt troen paa d. engang har
været rodfæstet, f. eks. dvergemaal, ekko (d.
tænktes at sidde indenfor fjeldvæggen og raabe tilbage),
dvergestein, bergkrystal, og mange flere. I Danmark
derimod kjendes endnu d. som væsener, der bor i haugene
og er flinke smede, skjønt bjergfolk nu er blevet det
alm. navn.
Dvergfalk, se Falkeslegten.
Dvergfolk, spredtboende, kulturfattige jægerstammer
i det indre af Central- og Syd-Afrika, der især ved sin
ringe legemshøide skiller sig fra de omboende bantufolk.
Det antages almindelig, at d. ligesom buskmændene
ud-gjør resterne af Afrikas urbefolkning. Det ringe
kjend-skab, man endnu har til dem, udelukker dog en
afgjø-relse af dette spørsmaal; ligeledes er det endnu usikkert,
om d. og buskmænd i somatisk henseende er forbundet
ved slegtskab. — I det sydlige Kongo-bækkens skoge lever
batua (watwa). Jagt er deres eneste erhverv, den korte
skogbue deres vigtigste vaaben. De beskrives af Wolf
som smaa mennesker uden noget andet paafaldende i
det 3^dre end legemshøiden, der gjennemsnitlig er 140
—145 cm. Hudfarven er noget lysere end bantuernes.
Længere mod s., ved Øvre Kuando, paatraf Serpa Pinto en
anden dvergstamme, m u c a s s e q uer e. Fra Øvre Ogove
kjendes obo ngo (babongo). Blandt monbuttuerne v. f.
Øvre Nilen lever de af Schweinfurt o. a. studerede akka
(s. d.). Fremdeles er spredte dvergstammer forefundet
mellem Kongo og Albert Nyansa, og muligens lever
endnu ukjendte stammer i det indre af Kamerun og s. f.
Abessinien.
Dvergfrugttrær kaldes frugttær, som er forædlet paa
grundstammer af svagere vekst end den forædlede arts.
D. plantes, hvor pladsen er liden, eller hvor man vil
udnytte arealet bedst mulig for frugtavl. Frugtbarheden
indtræder tidligere end hos de almindelige, mere
kraftigvoksende frugttrær; men levetiden er kortere, 15—30
aar. Frugten paa d. bliver tidligere moden, større,
vakrere og tildels mere velsmagende end paa alm. frugttrær.
Dverggrene, smaa, sentvoksende grene, sammensat
af meget korte aarsskud. Hos mange vedplanter er d.
de eneste grene, som frembringer blomster, medens de
øvrige, «langskuddene», udfører de vegetative funktioner
og kun bærer blade. Dette er f. eks. tilfælde med vore
almindelige frugttrær, som æble og kirsebær.
Dvergmispel, cotoneaster (s. d.).
Dvergpalme, se C h a m æ r o p s.
Dvergsmide, oldn. dvergasmidi, eg. dvergearbeide,
kaldes i Norge smaa gjenstande af metal, som paa flere
steder bruges som sympatimiddel mod forskjellige
sygdomme, helst mod bylder. D. kan have baade
menneske-og dyreform. D. bruges ogsaa som navn paa gammelt,
kunstigt metalarbeide i almindelighed eller om krystaller.
Se Bustein og Sympatimidler.
Dvina (af russerne kaldt den nordlige D. til forskjel
fra Diina, som kaldes den vestlige D.), elv i Rusland,
dannes i guv. Vologda af Jug og Suchona, strømmer i
n.v.-lig retning og falder ud i D.-bugten i det Hvide hav,
43 km. nedenfor Arkangel. Den er 1257 km. lang
og optager i høiere bred Vytscheda og Pinega og i venstre
Vaga. Er fiskerig og seilbar. Ved hertug Alexander af
Wiirttembergs kanal staar D. i forbindelse med Volga.
gare (f) f, elvehavn; jernbane
station; varsko! hei! af veien!
væk med . . .! g. å celui qui
Gud naade den som . . .
gSren ® (lade) gjære,
garenne (?) f, kaningaard.
la-pin (m) de g. vild kanin.
garer (?) lodse i havn; sætte
ind paa et sidespor, se g. vige
ud, bøie af; gaa af veien, vogte sig.
garfish (e) (zool.) horngjæl,
nebbesil.
gargamelle ® f, hals, kverk,
garganey (e) knæk-, krikand,
gargantua ® m, madkrok,
storæder.
gargarisation ® f, gurgling.
gargariser ®: (se) g. gurgle sig.
gargarism (e), gargarisme
® m, gurglevand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
