Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybeck ... - Ordbøgerne: G - Garnele ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1025
Dybeck—Dybwad
1026
Garnele—garniture
Dybeck, Rikard (1811—77), sv. arkæolog, foretog
vidtstrakte antikvariske reiser i Sverige, aftegnede
mindes-merker, særlig runestene, og gjorde folkloristiske
samlinger, som offentliggjordes i hans talrige publikationer:
tidsskriftet «Runa», «Svenska runurkunder», «Sverikes
runurkunder», «Svenska vallvisor och hornlåter», «Svenska
folkmelodier ». D. digtede til et folkemelodimotiv
nationalsangen «Du gamla, du fria, du fjållhoga nord».
Diiben, Gustaf Vilhelm Johan von, friherre
(1822—92), sv. læge. Foretog 22 aar gammel paa
opfordring af Videnskabernes selskab videnskabelige reiser
til Kap, østkysten af Afrika, Ostindien og Kina. 1858
—87 professor i patologisk anatomi ved det Karolinske
institut, 1860 — 71 inspektør ved samme institut, 1861 —
75 lærer i fysiologi og sundhedslære ved det høiere
lærerindeseminarium. Udgav «Forelåsningar i patologisk
anatomi», «Forskningarna i Central-Afrika» og som det
bekjendteste «Lappland och lapparne» (1872).
Dybel (dobbe, dømling), en skjult tap, som fældes ned
i to træstykker, som skal forbindes, f. eks. stavene i en
tøndebund. Benyttes ogsaa om kiler, som inddrives
mellem fortandingerne ved dyblede bjelker.
Dybfest, Arne (1868—92), n. forfatter, f. i Trondhjem,
d. i Glæsvær ved Bergen. Som ganske ung drog han til
Amerika, hvor han slog sig gjennem som journalist ved
de norske blade i Vestens præriebyer. Derover kom
han ogsaa i forbindelse med nogle af førerne for den
anarkistiske bevægelse, som ledede til
Haymarket-attentatet i Chicago 1886. Efter hjemkomsten til Norge
udgav han den lille velskrevne bog «Blandt anarkister»
(1890), dernæst fortællingen «Ira» (1891) samt «To noveller»
(1892). Disse bøger indtager en plads for sig i norsk
litteratur, saavel ved sin dristige moderne kvindepsykologi
som ved sin rytmisk udformede lyriske prosa. D.s stil
har berøringspunkter med Obstfelders og Th. Krags.
[Litt.: C. Nærup, «111. n. litteraturhistorie», 179—85.]
Dybgaaende (sjøudtr.), det antal fod som skibet
stikker ned i vandet; d. agter er gjerne størst. Paa
stævnene er malet fodmerker, som viser skibets d.
Dybkultur, se Dybbearbeidning.
Dyblod (sjøudtr.), det største lod, som bruges til
almindeligt skibsbrug; kaldes oftere s v ær lod. D. er
sedvanlig omkring 15 kg. og bruges til at maale større
d^^bder med (fra 10 favne og opover). Se Lod.
Dybvaag, herred i Nedenes amt, 47.71 km.^ med
3235 indb.; 68.87 pr. km.^ Herredet, der svarer til D.
sogn af D. prestegjeld^ ligger ved kysten mellem Risør
og Arendal og bestaar dels af fastland (33.71 km.^) og
dels af øer (14 km.2), hvoriblandt Sandøen (3.7 km.^) og
Borøen (3.4 km.^). Terrænet er smaakuperet med lave
(indtil 157 m. høie), for det meste skogklædte, afrundede
aaser. Der er lidet dyrkbart jordsmon, men mange smaa
vande; samlet areal ferskvand 0.9 km.^ Kystlinjen er
sterkt indskaaret af bugter og mindre fjorde. Ca. 1 km.
udenfor skjærgaarden ligger en lang sandbanke
(undersjøisk moræne) med hovedretning parallel med kystens
hovedretning, i en dybde af kun 6—9 m., medens
dybderne straks udenfor er 40—50 m. Af arealet er 2.2
km.^ aker og eng, 18 km.^ skog og resten snaufjeld, myr
og indsjøer. Den væsentlige bebyggelse findes samlet i
klynger ved kysten (Dyngø, Lyngør, Borøen m. fl.). Skibs-
fart og fiskeri er de vigtigste næringsveie. Det samlede
udbytte af fiskerierne, hvoraf de vigtigste er makrelfiske
og hummerfangst, var i 1900 24 300 kr. og i 1905 20 596
kr. Al herredets skog eies af bygdens folk. Der
udføres ikke trælast. Fjærfæavlen er i sterk opkomst.
Inden herredet findes et skibsverft og et uldspinderi
(Kra. uldspinderi i Lyngør) og nogle andre mindre brug.
Af herredets befolkning er 50 svensker; der er 224
dis-senter. Ved D. kirkested findes en privat middelskole
og D. sparebank, oprettet 1873. Antagen formue (1906)
2 443 500 kr., indtægt 550 000 kr.
Dybvad, Kristoffer (omkr. 1578—1622), d. lærd,
1618 hofmatematiker hos Kristian IV. Paavirket af
hollandsk demokrati og fransk absolutisme angreb han
i nogle optegnelser skarpt rigsraadet, adelen og religionen ;
denne opposition fortsatte han mundtlig under et ophold
i Norge 1619 og blev derfor 1620 med unødig haardhed
dømt til livsvarigt fængsel, hvor han døde. Selv af liden
betydning interesserer han som udtryk for en begyndende
borgerreaktion mod adelen.
Dybwad, Jacob (1823—99), n. boghandler. Efter
uddannelse i Tyskland og Frankrige overtog han i 1852
en boghandel, grundet af hans broder, og som han drev
op til en af landets betydeligste, baade i sortiment og
forlag. Var i mange aar universitetsboghandler og
forlægger af almanakken.
Dybwad, Johanne,
f. Juell (1867—), n.
skuespillerinde, datter af
skuespillerinde Johanne Juell
Reimers og skuespiller
Mathias Juell,
debuterede ved Bergens teater
1887 i Harris’ lystspil
«Gertrude», gik det
følgende aar over til
Christiania theater, hvor hun
debuterede som Fanchon
i «En liden heks», var
derefter knyttet til dette
teater helt til dets
ophør i 1899, da hun gik
over til det nyoprettede
Nationalteater i
Kristiania. Hendes store evner
blev straks bemerket; ved
sin debut ved Christiania
theater gjorde hun overordentlig lykke og fik snart prøve
sine kræfter i Ibsens og Bjørnsons dramaer. Fra denne
hendes første tid vil sæ^rlig mindes hendes Helga i
«Geografi og kjærlighed» og hendes Hedvig i «Vildanden»,
to modsætningsrige, men lige fint opfattede og formede
skikkelser. Allerede i 1890 spillede hun Nora i «Et
dukkehjem». Mere og mere traadte hun frem som
Christiania theaters betydeligste skuespillerinde; da hun
i 1899 begyndte paa Nationalteatret, stod hun som den
norske scenes anerkjendt rigeste begavelse, og i de aar,
hun har været ved dette teater, har hendes evner
udfoldet sig og givet sig stadig nye udslag i
eiendommelig og dyb kunst. Hun har den store begavelses mod
til at være original og den altid spændte kunstneriske
(Fot. af Herm. Hamnquist. Stockti.)
Johanne Dybwad.
Garnele ® f, ræke.
garnement ® m, slyngel,
døgenigt, subjekt.
garner (e) kornkammer, -loft;
indsamle, oplægge.
garnere — (t) garnieren,
besetzen - (e) trim ~ ® garnir.
garnering — ® Garnitm- f,
Besatz m — (e) trimming; (paa
kjole) Hounce, ruffie - (f)
garniture f; (paa kjole) volant m.
garnet (e) granat(sten); (sjøudtr.)
lossetakkel.
garni ® m, møbleret værelse,
leilighed; fyld.
garnir (|), garnish (e) forsyne,
fylde, udstyre, pryde; staffere;
garnere; besætte; kante; (?) ogs.
indrette, møblere; tilrigge; ogs.
(retsudtr.) varsle til at møde;
garnering; (slang) (lægge i) lænker.
garnisaire (D m,
eksekutions-betjent.
garnison — ® Garnison,
Be-satzung f - (e) garrison ~ ®
garnison f. garnisonsprest — ®
Garnisonsprediger m — @ garrison
chaplain — (f) aumånier (m)
mili-taire.
garnisonere — ®
gamisonie-ren — (g be garrisoned (quartered)
- (D étre en garnison.
garnisonner (f) lægge
garnison i.
garniture (f) f, tilbehør,
udstyr: besætning, brem, kant;
bordopsats; stel, sæt; indfatning;
staffering; (de foyer) ildtøi; (de lit)
seng-klæder; rig, takkelage; (tj^.) steg.
33 — Illustreret norsk konversationsleksikon. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
