Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybeck ... - Ordbøgerne: G - Garnele ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Garofen—garve
1027
Dybwad—Dyck
1028
energi og forstaar i sjelden grad baade mimikens og
replikens kunst. I Ibsens stykker har hun spillet
Signe i «Gildet paa Solhaug», p:iine Gyldenløve i «Fru
Inger til Østraat», Gerd i «Brand», Solveig i «Peer Gynt»,
Nora i «Et dukkehjem», Regine i «Gengangere», Hedvig i
«Vildanden», Rebekka West i «Rosmersholm», Hilde i
«Fruen fra havet» og i «Bygmester Solness», Fru Elvsted
i «Hedda Gabler», Asta Allmers i «Lille Eyolf», Frida
Foldal i «John Gabriel Borkman», Fru Maja Rubek i
«Naar vi døde vaagner». I Bjørnsons stykker: Maria
Stuart i «Maria Stuart i Skotland», Borghild i «Sigurd
Jorsalfar», Clara Ernst i «Kongen», Helga i «Geografi og
kjærlighed», Klara Sang i «Over ævne I», Tora Parsberg
i «Paul Lange og Tora Parsberg», Maria i «På Storhove»,
Ragna i «Dagl annet».
I Jonas Lies stykker:
Sara i «Lystige koner».
I Gunnar Heibergs
stykker: titelrollen i «Tante
Ulrikke», Julie
i.<cBal-konen». Uka i «Det store
lod», Ellen i
«Folke-raadet», titelrollen i
«Harald Svans mor»,
Cornelia i «Kjærlighed
til næsten». Karen i
«Kjærlighedens
tragedie». Desuden har hun
bl. andre roller i ny’ere
norske stykker spillet
Teresita i Hamsuns
«Livets spil» og
kvinderollen i Obstfelders «Om
vaaren». Hertilkommer
den store række af roller
i fremmede skuespil lige
fra Puk i
«Sommernatsdrømmen» til
Kameliadamen. Siden 1900 har
hun gjentagne gange
spillet i Stockh.,
Helsingfors og Kbh.; i 1907
gjestede hun Tyskland
og spillede i Berlin,
Hamburg og andre b3’er.
Er gift med advokat
Wilhelm D.
Dybwad, Peter, (1859—), n. arkitekt, uddannet ved
Bauakademiet og den tekniske høiskole i Berlin. Seirede
sammen med den tyske arkitekt L. Hoffmann i
konkur-rancen til rigsretsbygningen i Leipzig, ved hvis opførelse
han senere har været beskjæftiget i en hel række aar.
Dette er et monumentalt og storslagent bygverk i
italiensk renaissanceformer. Har opført det nye posthus i
Bergen, efterat hans projekt hertil ved stedfunden
kon-kurrance var belønnet med Iste pris. D. har i den senere
tid været fast bosat i Leipzig, hvor han har virket som
praktiserende arkitekt og opført flere betydelige bygverker,
særlig rigt udstyrede villabygninger.
Dyce [dais], Alexander (1797—1869), eng.
litteraturhistoriker, var opr, prest, men arbeidede fra 1827 af
Van Dyck: Karl I’s børii. (Galleria reale, Turin.)
med at udgive ældre engelske digtere fra Elisabeths tid
og gammelengelske ballader. Hans hovedarbeide er
«Works of Skakespeare» i 8 bd.
Dyck [daik], Antonius (Antonis) van (1599 — 1641),
flamsk maler og raderer. Søn af en rig kjøbmand i
Antwerpen, allerede 11 aar gml. elev af Hendriks van
Baien, fik 16 aar gml. eget atelier, blev 1618 mester og var
da allerede Rubens medhjælper. Arbeidede i Antwerpen,
1620—21 i England ved Jakob I’s hof, opholdt sig 1623
—27 i Italien, først i Venedig, længst i Genua, hvor han
malte talrige portræter af den genuesiske adel (findes
endnu i deres paladser), fra 1632 Karl I’s hofmaler; resten
af sit liv bosat i London, hvor han malte portræter af
kongehus «g adel, blev adlet (knighted), havde over
1 mill. kr. i aarlig
indtægt og levede som en
fyrste; midlertidige
ophold i Brussel (1634—
35), Paris (1640—41) og
Holland (ca. 1627—28).
— D. var Rubens’
ypperste elev og
medhjælper. Men medens
Rubens var en kraftig,
vidtomfattende,
harmonisk personlighed, var
D. en ensidig, svag,
nervøs natur, der altid
jagede videre uden at
naa sit maal, forfinet og
følsom, poet og
romantiker , en melankolsk
drømmer, der ligesom
Musset brændte ud og
døde tidlig. — D.s
kunstudvikling falder i tre
perioder, der kan kaldes
den Rubenske, den
italienske og den engelske.
I den første efterligner
han Rubens; i sin
stræben efter at naa
dennes kraft, der var hans
natur fremmed, forledes
han til overdrivelse
af Rubens’ egenskaber.
I sin anden periode,
under opholdet i Italien, ombyttede han Rubens’ stoflig
robuste opfatning med den italienske kunsts idealisme
og diskrete farver, der stemte saa godt med hans fine
poetiske natur. Særlig tog han lærdom af
venetianernes behandling af lys og luft (Tizian, «gylden tone»).
I den tredje, engelske periode lider D.s kunst (især
henimod slutningen) under overproduktion :
behandlingen bliver bredere, koloriten svagere, mat, graalig.
Ypperlig er han dog fremdeles i de henrivende
barne-portræter (f. eks. Karl I’s børn; bedste eksemplar i Turin).
Mindst selvstændig er D. i sine religiøse kompositioner.
Som portrætmaler hører han blandt de største: ikke
mindre ved maleriske og koloristiske fortrin end ved
opfatningens fornemhed, ved den aristokratiske kultur,
Garofen ® m, smelteovn,
garou (D m, (bot.) ty ved, tysbast,
garret (e) kvist(værelse).
ga-retteer kvistbeboer; (litterær)
styverfænger.
garrison © (lægge i, ligge i)
garnison.
garrot (D m, pakstok; (supplice
(m) du) kvælning = garrot(t)e
(e); manke; (de l’arcon) sadelbue.
garrot(t)e ©, garrotter ®
henrette ved kvælning; kvæle og
udplyndre, svinebinde, bagbinde,
garrulité ® f, garrulity @
snakkesalighed.
garrulous © snakkesalig,
gars ® m, fyr, knegt, unggut.
gar sti g (t) fæl, styg,
modbj^de-lig, væmmelig.
Garstolf (j) m, gjæringsstof.
Garten (t) m, have. G.bau m,
havebrug, -dyrkning.
garter ©(binde med)
strømpe-haand; beklæde med the order
Of the G. Hosebaandsordenen.
garth © (poet.) løkke, have;
rusedam.
gartner — ® Gartner m — @
gårdener — ©jardinier; (kjøkken-)
maraicher ni.
gartneri - ® Gårtnerei f—©
gardening — @jardinagem,
horti-culture f.
gartnern ® beskjæftige sig
med havearbeide.
garus ® m, mavedraaber.
Garung ® f, gjæring,
garve - (t) gerben — © (huder)
tan; (skind) dress — (f) tanner;
(hvid-) mégir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
