Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyrisk varme ... - Ordbøgerne: G - gedeihen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gefahrden—Gefecht
1051
Dyrplageri—Dysenteri
1052
Bourgelat (1712—79). — Frankrige har æren af at have
overflyttet den saa forsømte og foragtede videnskab fra
staldmestere, hovslagere, slagtere etc. til faglig udstyrede
undervisningsanstalter og derved af at grundlægge hele
den rivende udvikling af faget, som især siden midten
af det 19 aarh. har bragt veterinærvidenskaben op paa
en saa ærefuld høide. — Efter høiskolen i Lyon kommer
de andre slag i slag, saa alle Europas lande nu,
undtagen Norge, har ét eller flere instituter. Danmark,
hvis høiskole staar blandt Europas bedste, fik sin som
den 5te i rækken i 1773 (oprettet af Peter Abildgaard
1 jan. 1801). Herfra udgik Norges første dyrlæge Johan
Røtger 1780 (2det kursus) og senere paa faa undtagelser
nær de norske d. — I Norge har siden 1818 spørsmaalet
om oprettelse af en d.-høiskole været oppe, ja stortinget
bevilgede endog i 1818 «1000 spd. aarlig til næste storting»
til oprettelse af en saadan anstalt, en bevilgning, som
synes bortglemt (O. Malm, «Bidrag til veterinærvæsenets
historie i Norge» i «Norsk veterinærtidsskrift>, 1899). Et
senere forslag (1899) om oprettelse af en skole er ikke
fremmet. — I 1890 blev der bevilget til indredning af
et veterinærpatologisk laboratorium, bestyret af
veterinærdirektøren. Dertil er senere knyttet en vakcineanstalt for
fremstilling af den nødvendige animalske koppevakeine.
I vore dage er veterinærmedicinen vokset op til en med
lægevidenskaben jevnbyrdig videnskab. Ikke alene er
den af bærende økonomisk betydning for husdyrbruget,
den er ogsaa blevet af uberegnelig samfundsmæssig
betydning i sit arbeide for beskyttelse af mennesket mod
overførelse af sygdomme fra dyret.
Dyrplageri har i den senere tid været gjenstand for
behandling i de fleste landes straffelove. Den norske
straffelov af 1902 § 382 sætter straf af bøder eller fængsel
indtil 6 maaneder for den, som ved vanrøgt,
overanstrengelse eller paa anden maade gjør sig skyldig i
grov eller ondskabsfuld mishandling af dyr, eller som
medvirker hertil. (Jfr. Dyrebeskyttelse.)
Dyrrha^chium, se Durazzo.
Dyrskar kaldes det vilde fjeldskar mellem Ulevaavand
og Øisteinvand ved det høieste af Haukeliveien. Veien
gaar her delvis i tunnel gjennem fjeld og sne. Ved
veiens høieste punkt (1133 m. o. h.) er der reist en varde
(Kongevarden) til minde om kong Oscar II’s reise over
Haukeli 1879.
Dyrskue, se Husdyrudstillinger.
Dyrteigen, vakkert udsigtspunkt i den nordlige del
af Askøen, straks v. for Bergen, Askøen herred.
Dyrtid er en økonomisk tilstand, som spillede en
betydelig rolle i ældre tider, særlig i middelalderen; i vore
dage har d. kun større social betydning i tætbefolkede lande
med mangelfulde kommunikationsmidler. D. maa ikke
forveksles med alm. prisstigning som følge af en
høikonjunk-tur. D. behøver heller ikke at fremkalde nogen egentlig
hungersnød. D.s høie priser, især paa
livsfornøden-heder, søgte man i middelalderen at bekjæmpe ved
pristakster; ogsaa for det laugsorganiserede haandverk blev
en reguleret og «retfærdig» pris anseet som selvfølgelig.
Først det 19 aarh.s frie konkurrance frigjør prisdannelsen
helt for ydre baand og lader tilbud og efterspørsel
blive ene afgjørende for prisernes ansættelse ud fra det
synspunkt, at høie eller stigende priser betragtes som
en spore til at forøge produktionen og dermed indirekte
fremme forbrugernes interesse. En d. kan under de
moderne samfærdselsforhold neppe blive af mere end
lokal betydning. Langt mere end en indsnævring af
produktionen frygter man i vore dage den lokale overflod
med dens uundgaaelige prisfald (sml. den franske vinkrise
1907). En alm. prisstigning, som nærmer sig d., kan
selvfølgelig føles haardt for den, hvis indtægter bestaar
i fast gage; for at modvirke ulemperne herved og socialt
udjevne de forr^^kkede prisforhold har man i mange
lande ikke sjelden været henvist til at forhøie
embeds-og tjenestemænds løn med et saakaldt dyrtidstillæg,
som en forbigaaende skadesløsholdelse; ved senere
gageregulering vil da som regel dette tillæg blive lagt til
lønnen.
Dyrø (Dyrøy), herred i Tromsø amt, 218.86 km.^ med
1598 indb., herafer 8 kvæner og 82 fmner; 7.62 pr. km.^
Herredet, der svarer til D. sogn under Tranø (Tranøy)
prestegjeld, ligger paa østsiden af dampskibsleden mellem
Harstad og Tromsø og bestaar dels af fastsland (169 km.^)
dels af øer, hvoraf den 49.8 km.^ store D., der er adskilt
fra den øvrige del af herredet ved det 1—3 km. brede
Dyrøsund. Af arealet er 4.4 km.^ aker og eng, 20
km.^ skog (væsentlig birk) og resten eller 194.5 km.’^
udmark, snaufjeld, myr og indsjøer; ferskvand ialt ca.
8.5 km.’^ Fjeldene naar paa fastlandet op i en høide af
1220 m. (Fakstinderne). Jordsmonnet er frugtbart, og
der er adskillig udyrket jord, der egner sig for opdyrkning;
jordbruget (kvægavlen) er af voksende betydning, og der
findes især paa fastlandet ypperlige havnegange og gode
udslaatter. Paa fastlandet er derhos gode renbeiter.
Langs kysterne drives et godt hjemmefiske, og fiskeri er
herredets hovednæringsvei, omendskjønt der ikke
fore-gaar noget større regulært fiske (skrei, sild) inden herredet.
Bebyggelsen grupperer sig væsentlig langs kysterne. Der
er paavist en del jernmalmforekomster, men paa grund
af eiendomstvist er der endnu ingen drift igang. Inden
herredet er gjort fund fra stenalderen og den yngre
jernalder. D. sparebank, oprettet 1904;
baadforsikrings-selskabet «Fremad», oprettet 1904. Antagen formue(1906)
680100 kr., indtægt 260 525 kr.
Dyrø (Dyrøy), ø i Tromsø amt ved dampskibsleden
mellem Harstad og Tromsø. D., der udgjør en del af
herredet af samme navn, har et fladeindhold paa 49.8
km.^ med 744 indb. i 118 huse. Øen, der har en
udstrækning af ca. 14 km. fra sydvest til nordøst og er skilt
fra fastlandet ved det 1—3 km. brede Dyrøsund, har
et frugtbart jordsmon og en yppig vegetation, især er
øens østskraaninger smilende og frodige med grønne lier
og rankstammet birkeskog. Fjeldene, der i Bergsheia
naar op i 564 m., falder noget steilere mod kysten i v.
og s. end i ø. Bebyggelsen grupperer sig særlig langs
nord- og østbredden.
Dys ... (i nyere sprog dis...), græsk forstavelse
(modsat e u . . .), svarer til forstavelserne u . . ., mis . . .
og van ... og giver det ord, det sættes foran, en modsat
betydning i daarlig retning.
Dysart [dai’zdt]^ havneby i Mellemskotland, grevskabet
Fife, ved Firth og Forth; 3562 indb. (1901).
Skibsbyggeri og linvæveri.
Dysenteri, se Blodgang.
gefåhrden ® bringe i (udsætte
for) fare, sætte paa spil, true.
Gefahre ® n, kjørsel, trafik,
gefahrlich (t) farlig.
Gefåhrt ® n, kjøretøi.
Gefahrte (t) m, reisefælle,
kamerat. Gefahrtin f, kamerat,
veninde.
Gefail(e) ® n, fald; (pl)
indtægter, sportler, afgifter.
gefallen ® behage, hue,
tækkes. sich etw. gi lassen finde
sig i noget.
Gefallen ® m, tjeneste,
villighed; n, behag.
gefallig ® behagelig, tilpas,
efter ønske; tiltalende, tækkelig;
venlig, tjenstvillig.
Gefålligkeit ® f, behagelig-
hed, tækkelighed; venlighed,
tjenstvillighed.
Gefallsucht (t) f, behagesygé,
koketteri.
gefallsuchtig ® behagesyg,
koket.
Gefangener (t) m, fange.
Gefangennahme, -nehmung
(it) f, tilfangetagelse, paagribelse,
arrestation.
Gefangenschaft (t) f,
fangenskab.
gefanglich (t): g. einziehen
arrestere.
GefSngnis (t) n, fængsel.
Gefasel ® n, vaas, vrøvl.
GefSss (D n, kar; fæste, hefte,
greb.
Gefasstheit ® f, fatning.
Gefecht ® n, fegtning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
