Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - East River ... - Ordbøgerne: G - générale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1083
génératif—genet(te)
hele Wiirtteinberg under sit scepter. 1495 ophøiede keiser
Maximilian hans grevskab til et udeleligt hertugdømme
Wurttemberg.
Eberlein, Gustav (1847—), t. billedhugger. Uddannet
i Nurnberg og i Berlin under R. Begås. Ligesom denne
er han en repræsentant for den moderne officielle
monumentalskulptur i Berlin. Monumenter over keiserne
Vilhelm og Fredrik i Elberfeld (1893), Bismarck i Krefeld
(1897), dronning Lovise i Tilsit (1900), Fredrik Vilhelm III,
Rich. Wagner i Berlin (1903), Goethe i Villa Borghese
(1904, gave til byen Rom). Hans monumenter er dygtige
og efTektrige^ men temmelig banale. Har ogsaa udført
religiøs skulptur og mindre statuer som «Tornudtrækkeren»
(Berlin 1886).
Ebers, Georg Moritz (1837—98), t. ægyptolog og
romanforfatter, f. i Berlin, d. ved Starnbergersjøen. Han
var først jurist, men droges under en sygdom over til
ægyptologiske studier, som han repræsenterede først i
Jena, fra 1869 af i Leipzig som professor; 1889 maatte
han paa grund af sygdom træde tilbage. Paa sine
ægyptiske reiser gjorde han betydelige fund; særlig berømt
blev fundet af den gammelægyptiske lægebog «Papyrus
Ebers» (1872). Foruden videnskabelige arbeider leverede
han populære skildringer med «Ågypten in Wort und Bild>
(1880) og et lignende verk over Palæstina (1886—87). Sin
hovedsagelige litterære betydning skylder han dog sine
historiske romaner, hvormed han har søgt at gjøre den
europæiske læseverden fortrolig med den gammelægyptiske
kultur; de fleste findes ogsaa paa dansk ved O. Borchsenius
og Jobs. Magnussen. Som de betj^deligste maa nævnes:
«Eine ågyptische Konigstochter» (1864), «Uarda» (1877),
«Homo sum» (1878), «Die Schwestern» (1879), «Der Kaiser»
(1880), «Serapis» (1885), «Die Nilbraut» (1886), «Josua>
0889), «Per aspera» (1892), «Kleopatra» (1894), «Arachne»
(1897). [Litt.: Ges. Werke udkom 1893—97 i 32 bd.;
Gosche, «G. E., der Forscher und Dichter» (2 Aufl. 1887).]
Ebersbach, by i kongeriget Sachsen, regjeringsdistrikt
Bautzen. 8847 indb. (1900). Bomuldsvæverier.
Eberstein, Ernst Albrecht, greve af (1605—76),
tjente under trediveaarskrigen under forskjellige faner,
tilsidst som keiserlig feltmarskalkløitnant. Tilkaldtes 1657
af Fredrik HI for at forsvare Sjælland mod Karl Gustaf.
Under denne konges anden krig mod Danmark
samvirkede E. med Hans Schack til Fyns gjenerobring og
deltog i slaget ved Nyborg 1659. Efter freden fik E.
kommandoen i Holsten, men forlod 1665 misfornøiet
Danmark og blev generalfeltmarskalk i Sachsen.
Eberswalde, by i Preussen, regjeringsdistriktet
Potsdam, Brandenburg, ved Finowkanalen, 45 km. n.ø. for
Berlin, 30 m. o. h. 21 654 indb. (1900). Fabrikvirksomhed;
flere jernkilder, udmerkede badeanstalter.
Ebert, Adolf (1820—90), t. litteraturhistoriker. Død
som professor i romansk filologi i Leipzig. Vigtigste
arbeider: «Quellenforschungen aus der Geschichte Spaniens»
(1849); «Handbuch der ital. Nationalliteratur» (1854);
«Entwickelungsgeschichte der franzosischen Tragedie,
vornehmlich im 16 Jahrh.» (1856). Udgav (fra 1859)
sammen med Fr. Wolff «Jahrbuch fiir romanische und
englische Literatur».
Ebert, Friedrich Adolf (1791—1834), t.
biblioteksmand, skrev bl. a. «Ueber offentliche Bibliotheken» (1811),
Eberlein-ÉboH
1084
«Die Bildung des Bibliothekars» (1820) og «Allgemeines
bibliographisches Lexikon» (2 bd., 1821—30).
Ebert, Hermann (1861—), t. fysiker, professor 1894 i
Leipzig, 1894 i Kiel og fra 1898 ved den tekniske
høi-skole i Miinchen. Mest bekjendt for sine undersøgelser
over luftelektricitet.
Ebert, Karl Egon (1801—82), bohm.-t. digter, f. og
d. i Prag. Hans «Gedichte» (1828) har ligesaalidt som
hans senere episke digte, sonetter, idyller, nogen større
originalitet. [«Poetische Werke» i 7 bd. 1877.]
Ebiar, Nedre-Ægypten, by i kystprovinsen Gharbieh i
Nil-deltaet ved en liden Nil-kanal med 10327 indb. (1897),
Ebingen, by i Wurttemberg, kredsen Schwarzwald^,
ved Schmieche. 9000 indb. (1900). Fløiels- og
bomuldsvæverier.
Ebjoni^ter (hebr., «de fattige») er, ved siden af
naza-ræer, det alm. navn hos kirkefædrene paa det
jøde-kriste-lige samfund, som efter Jerusalems ødelæggelse aar 70
stadig mere skilte sig ud fra den hedninge-kristelige kirke.
Senere spaltede de sig i flere partier, hvoraf det
strengeste vilde paatvinge de hedninge-kristne loven og
omskjærelsen og betragtede Jesus som blot menneske. Fra
denne retning stammer sandsynligvis clementinerne (s. d.).
I dogmatiken betegner ebjonitisme det kjetteri, som
fornegter Kristi guddom (se Gnosticisme).
Ebn (arab.), søn, se I b n.
Ebner-Eschenbach, Marie von, f. grevinde Dubsky
(1830—), østerr. forfatterinde, f. i Måhren. Hun
debuterede med skuespillet «Maria Stuart in Schottland» (1860),
som fulgtes af andre. Indtryk paa læseverdenen gjorde
hun dog først med sine sedebilleder fra det østerrigske
aristokrati fra 1870-aarene af. Hun henhører som Paul
Heyse til den ældre skole af romanforfattere, der gaar forud
for og jevnsides med naturalismen, men som samtidig er
præget af den moderne aand. Hun behandler kritisk
alle tidens problemer, søger som en digterisk opdagerinde
at føre til menneskekjærlighed og harmonisk livsførelse.
Flere af hendes mesterverker findes i «Neue Erzåhlungen»
(1881); betydelig opsigt vakte «Zwei Komtessen» (1885);
med romanen «Das Gemeindekind» (1887) leverede hun
sit betydeligste arbeide; «Die unbesiegbare Macht» (1905).
Hendes «Aphorismen» (1880) blev meget berømt. [Litt:
«Ges. Schriften» (1893—1901 i 8 bd.); Necker, «Marie
v. E.» (1900), og Bettelheim, «Marie v. E.» (1900).]
Ebo fra Reims (d. 851), grundlæggeren af den kristne
mission i Danmark, var søn af en sachsisk livegen, men
kom i den keiserlige hofskole, blev keiserens bibliotekar
og 816 erkebiskop i Reims. Paa synoden i Attigny 822
lovede han at paabegynde en kristen mission blandt
danskerne, og det følgende aar drog han med et anseeligt
følge af frankiske stormænd til kong Harald Klak.
Keiseren gav ham gaarden Welnau ved Itzehoe, og her
oprettedes en klosterskole for unge dansker. En frugt af
Ebos mission var Harald Klaks daab, som atter medførte
Ansgars sendelse. E. var en ivrig politiker og tvang som
fører for de frankiske kirkefyrster sin ungdomsven Ludvig
den fromme til en ydmygende kirkebod. Da Ludvig atter
kom til magten, blev E. 835 forjaget og fængslet. Blev
tilsidst biskop i Hildesheim, hvor han døde.
Emboli, Ruy Gomez de Silva, fyrste af (d. 1573),
sp. statsmand; var Filip IFs ungdomsven og blev en af
génératif (f), generative (e)
avle-, forplantnings-; frugtbar,
generation (e), génération ®
f, avling, forplantning,
frembringelse; s^egt(led), generation.
generator © avler,
frembringer.
genere - ® genieren,
beschweren, liistig sein; (sig) ogs.
sich nicht entbloden ; (genert) blode.
befangen, schtichtern — ©
con-strain, cramp, hamper, annoy,
embarrass, inconvenience,
incom-mode; (sig) ogs. be ashamed (to),
sliy (of); (genert) embarrassed —
(?) géner; (forstyrre) déranger; (sig)
ogs. étre géné, timide; avoir honte
(de); (genert) ogs. embarrassé de
sa personne.
générer ® frembringe.
généreux ® ædel(modig);
gavmild, rundhaandet; frugtbar.
Genergel (t) n, smaalig
kriti-seren.
generic (e), générique (f)
generisk, slegts-.
générosité 0 f, generosity
t ædelmodighed; gavmildhed;
pl, gaver, velgjerninger.
generous © høisindet,
ædelmodig, gavmild; ædel (vin).
genesen (t) komme sig, blive
frisk, eines Kindes (von einem
Kinde) g. nedkomme med, føde.
genestroI(l)e ® f, (bot.)
gul-visse. genet m, (bot.) gyvel.
Genesung (t).f, helbredelse.
genet(te) (e) (zool ), genette^
(f) f, genette; @ ogs. katteskind (h
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
