Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eboli ... - Ordbøgerne: G - génétique ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1085
Emboli—Ecclesia’stes
1086
hans indflydelsesrigeste hjælpere, udnævntes til
statsminister og nød i sjelden grad Filips tillid; var saaledes
opdrager for Don Carlos. É. var en modstander af Albas
uforsonlige politik i Nederlandene, men fik først forsent
sin opfatning gjort gjældende. É.s hustru var den skjønne,
men intrigante og ærgjerrige Anna de Mendoza y
la Gerda (1540—92), datter af vicekongen i Peru; hun
stod efter mandens død i kjærlighedsforhold til Antonio
Perez (s. d.), hvem hun tilskyndede til drabet paa Escobedo
(1578), hvorfor begge fængsledes 1579. Schillers prinsesse
E. i «Don Carlos» er uhistorisk.
Emboli, by i det sydlige Italien, prov. Salerno; 8551 indb.
(1>01). E. har et gammelt slot og en landbrugsskole.
Ebonitt (t. Hartgummi), et haart og elastisk materiale,
fremstillet ved at vulkanisere kautschuk under tryk af
sterkt overhedede vanddampe og med rigelig
svovltilsæt-ning. Farven er sort eller brun. E. bliver plastisk ved
opvarmning og lader sig desuden let sage, høvle og polere
i kold tilstand; det egner sig derfor godt til fremstilling
af en mængde smaagjenstande, saasom kamme,
penneskafter, daaser o. 1.; som en god isolator anvendes e.
ogsaa til elektriske apparater.
Eboracum, lat. navn paa York (s. d.).
Ebrard, Johann Heinrich August (1818—88),
t. reformeret teolog, blev 1844 ekstraordinær professor i
Ziirich, 1847 ordinær professor i Erlangen og 1853
konsi-storialraad i Speier. Hans arbeide for union mellem
lutheranere og reformerte mødte megen modstand fra
ortodoks side, og da han forsøgte at fortrænge en
rationalistisk salmebog, fremkaldte det en saadan storm fra
liberal side, at han 1861 nedlagde sit embede og vendte
tilbage til Erlangen. Her holdt han teologiske
forelæsninger og blev tillige 1875 prest for byens fr.-reformerte
menighed. E. har udfoldet en frugtbar og betydningsfuld
forfattervirksomhed, som omfatter baade teologiske og
æstetiske verker.
Ebro (lat. Iberus), elv paa den Pyrenæiske halvø,
begynder paa de Kantabriske fjelde, prov. Santander, flyder
i sydøstlig retning gjennem Gammel-Kastilien, Navarra,
Aragonien og Katalonien og falder ud i Middelhavet,
hvor den danner et delta, som strækker sig 24 km. ud i
havet. Den er 750 km. lang, er den smaleste og
vand-fattigste af halvøens hovedelve og er kun seilbar paa
enkelte strækninger, hvorfor man har gravet kanaler,
som løber parallelt med elven. Af bielve falder i venstre
bred Aragon, Arba, Gallego og Segre, i høire Jalon, Aguas
og Guadalope.
Ebsambul, se Abu-Simbel.
Ebstein, Wilhelm (1836—), t. læge. 1874 professor
og direktør for den medicinske poliklinik i Gottingen,
3 aar senere af den medicinske klinik sammesteds.
Be-kjendt for sine afmagringskure. Skrifter af forskjellig
art, særlig om stofskiftesygdomme samt
medicinsk-histo-riske arbeider. Har sammen med Schwalbe redigeret
«Handbuch der praktischen Medizin».
EbulHoskop, apparat til bestemmelse af
alkohol-gehalten i øl o. 1. ved hjælp af kogepunktet, idet dette
ligger desto lavere, jo mere alkohol vædsken indeholder.
I e. koges vædsken, og efter dens kogepunkt indstiller
kviksølvet sig i et termometerrør, hvis inddeling direkte
angiver alkoholprocenten. [Litt.: P. Waage, «Ebullioskopet
génétique—génisse
og dets anvendelse ved beskatning af øl efter dets
alko-holgehalt» (1884).]
E’bur (lat.), elfenben; e. fossile, mammuttænder;
e. u’stum, brændt elfenben, bensort.
Eburoner, keltisktalende stamme i Øst-Belgien,
tilhørte de saakalte germani (s. d.); blev paa grund af
haardnakket modstand næsten udryddet af Cæsar.
E^a de Queiroz, José Maria (1845—1900), port.
forfatter, f. i Povoa de Varzim, d. i Paris. Han
repræsenterede i Portugal naturalismen og behandlede sit lands,
samfund med iagttagelsesevne og fremstillingskunst. I
mere idealistisk aand skrev han «A illustre casa Ramires»
(1900), hvor modsætningen mellem det gamle Portugal
og ^det nyes misere fremstilles.
Écaille-maleri [ekaj’-], malede dekorationer i
skjæl-mønster (som fiskeskjæl; fr. écaille, skjæl); meget anvendt
f. eks. paa porcellæn.
Ecarté (af fr. écarter, lægge tilside), kortspil for to
personer, spilles med de samme kort som piket (es til
syv inklusive).
Ecba’llium officinåle, «æselagurk», en sydeuropæisk
plante af græskarfamilien, især merkelig ved den
eiendommelige maade, hvorpaa frøene frigjøres fra frugten.
Idet denne sidste løsner fra stilken, sprøites nemlig frøene
tilligemed en bitter vædske ud med stor kraft.
Frugt-kjødet smager meget bittert og slimet og indeholder
elaterin, der virker sterkt afførende. De umodne frugter
indeholder ca. 0.7 pet. elaterin, men indholdet heraf
aftager ved modningen og forsvinder tilslut helt. Af
frugtkjødet tilberedes paa forskjellig maade farmaceutiske
præparater, som er optaget i udenlandske farmakopøer.
Eccard, Johannes (1553—1611), t. komponist,
kapelmester i Konigsberg og Berlin, elev af Orlando Lasso,
var en af sin tids betydeligste tyske salmekomponister.
Mange flerstemmige geistlige og andre sange,
bearbeidelser m. V.
Ecce homo [e’kse-] (lat.), d. e. «se hvilket menneske»,
alm. brugt som betegnelse for kunstneriske fremstillinger
af den tornekronede Kristus, med hentydning til Pilatus’
ord (Joh. 19, 5). Særlig yndet emne i det 16 og 17 aarh.
efter modreformationen (f. eks. malerier af Tizian og
Guido Reni).
Eccles [e’klz], by i det nordlige England, grevskabet
Lancaster, 6.5 km. v. f Manchester, ved
Manchesterkanalen; 34 369 indb. (1901). Bomuldsindustri.
Ecclesfield [e’klzfild], forstad til Sheffield, England,
grevskabet York, 8 km. n. ø. f Sheffield; 34 153 indb.
(1901). F’abrikation af staalvarer, lin og papir.
Ecclésia (lat.; græ. ekklesTa), forsamling, det opr. navn
paa den kristne kirke (s. d.).
Ecclésia kaldes i den kristelige kunstarkæologi den
kvindelige skikkelse som personificerer kristendommen.
Som pendant til E. optræder Synagoge, ligeledes en
kvindeskikkelse. E. fremstilles med krone paa hovedet,
seiers-fane og undertiden en kalk i haanden; Synagoge har
affaldende krone, bind for øinene, afbrukket fanestang
og undertiden lovens tavler. Allegorien stammer opr.
fra litterære kilder; i kunsten meget udbredt under
gotiken, sjeldnere under renaissancen.
Ecclesia’stes (græ.), prædikant, forkynder, det græ.
navn paa Prædikerens bog (s. d.).
muffer o. 1.); (spansk) pasgjænger
= jennet; ® ogs. bidsel,
génétique (f) forplantnings-,
genetisk - ® genetisch - @
genetic - (f) génési(a)que.
Geneva Genéve (?) Genf.
genever — ® Genever m — ©
gin; Hollands, geneva - ® geniévre,
gin m.
genévrier (?) m, ener, brisk.
genévriére (?) f, enerris.
geni - ® Genie n — (e) genius
- (?) génie m.
genial - (t) genial(isch) - @
ingenious — (?) de génie; génial;
ingénieux.
genial © sympatisk, freidig,
(livs)glad, gemytlig,hjertelig; (poet.)
naturlig, medfødt. g. humour
festivitas, g. weather groveir.
genialitet - ® Genialitåt f
-© genius, ingeniousness, ingenuity
— ® génie m; génialité.
geniality © freidighed,
gemytlighed, hjertelighed.
Genick ® n, nakke,
geniculate @(bot.) knæformig
bøiet, knæet.
génie ® f, genius, aand; anlæg,
begavelse, hoved; geni; eiendom-
melighed, natur; (mil.)
ingeniørkorpset = Geniecorps ® n.
officier (m) du g. ingeniørofficer
= Genieoffizier (t) m.
geniessbar ® spiselig,
drikkelig.
geniessen ® nyde.
geniévre (?) m, enerbusk; ge-
génisse ® f, kvige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
