Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Echternach ... - Ordbøgerne: G - gentian ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1089
Echternach—Eckersberg
1090
cissos, saa at tilsidst kun hendes stemme blev tilbage.
— 2. Se Ekko.
Echternach (Echtern), by i storhertugd. Luxemburg,
ved Sauer; 3371 indb. (1900). Betydelig industri i fajance,
uldtøi og damask; livlig handel med vin og humle. Hver
pinse er her «Springprozession», hvori indtil 15 000
pilgrimme deltager til minde om St. Vei ts-dansens ophør i egnen.
Echuca [etsukd], by i Australien, Victoria, ved elven
Murray, 98 m. o. h., 180 km. retn. for Melbourne; 4075
indb. (1901). Kanske den vigtigste elvehavn i Australien.
Echujin, krystallinsk glykosid, som findes i den
afrikanske pilegift e.-gift, der fremstilles af adenium
boch-mianum. Virker sterkt paa hjertet. Anvendes ikke som
lægemiddel.
Ecija [ésil^a], by i det sydlige Spanien, prov. Sevilla,
Andalusien; 24 372 indb. (1900). Byen, der er meget
gammel, ansees for at være det varmeste sted i Spanien.
1 romertiden hed den Astigi el. Augusta firma.
Eck, Johann Mayr von
(1486—1543), t. rom.-kat. teolog,
en af Luthers heftigste
modstandere. 1510 blev han professor i
Ingolstadt, og begyndte snart at
angribe Luther. 1519 mødtes han
med ham ved disputatsen i Leipzig
(27 juni—16 juli). Aaret efter
udvirkede han pavens fordømmelse
af Luther i bullen «Exsurge
Do-mine». I de følgende aar fortsatte
han med mund og pen sin
frugtesløse kamp mod Luther og
reformatorerne, som svarede ham i tiere
skarpe skrifter.
Eckardt, Josefine Hortensia
Nancy Adelaide (1839—1906),
d. skuespillerinde, slog først for
alvor igjennem, da hun fra
elskerinderollerne gik over til
verdensdamerollerne, hvor hun glimrede
ved sin skjønhed og sit vid. To
af hendes berømteste roller er
«Fulvia» i Kaalunds skuespil af
samme navn og Abigael i Molbechs
«Ambrosius», hvor hun støttedes
af sin apparitions stilfulde
fornemhed, og hvor hendes mangel paa virkelig erotisk
følelse ikke kom til at gjøre sig gjældende. Med stor
kraft gjennemførte hun ogsaa to tragiske skikkelser i
Ibsen’ske skuespil, fru Solness og fru Borkman. Trak
sig 1901 tilbage fra scenen.
Eckardt, Julius von (1836—), t. forfatter, f. i Livland,
var først medarbeider ved «Baltische Monatschrift» og
«Rigasche Zeitung» 1861 — 67, arbeidede for en
sammenslutning af de 3 Østersjøprovinser, Estland, Livland og
Kurland, og for en reform af deres forfatning, traadte
senere i preussisk statstjeneste og var generalkonsul i
Tunis, Marseille, Stockholm, Basel og Ziirich. De mest
kjendte af hans skrifter er «Die baltischen Provinzen
Russlands» (Leipzig 1871); «Russische und baltische
Gha-rakterbilder» (smst. 1876); «^Russlands låndliche Zustånde
seit Aufhebung der Leibeigenschaft» (smst. 1869). Man
gentian—genug
«Aus der Peters-
tilskriver ogsaa E. den anonyme bog
burger Gesellschaft».
Eckart, Mester (omtr. 1260—1327(?)), t. mystiker.
I sin teologi kredser E. bestandig om Guds indre væsens
d3^b og sjælens inderste grund. Guds væsen er den
ubetingede bestemmelsesløse væren. Han aabenbarer sig
som den treenige og skaber mennesket af intet. Da
menneskesjælen i sin inderste grund er af guddommelig
natur, er det dens høieste maal at vende tilbage til den
urkilde, hvorfra den stammer. Dette sker, naar
mennesket inderlig bryder ikke blot med det jordiske, hvorved
synden klæber, men med sig selv. Naar selvet ophører
at eksistere, fødes Gud i sjælen. Saaledes bliver denne
delagtig i Guds liv. — Disse tanker gav E. en form, som
streifede nær til panteisme; han anklagedes derfor for
kjetteri. Efter hans død fordømte paven 17 sætninger
af hans skrifter, medens 11 erklæredes «mistænkelige».
[Litt: H. Martensen, «Mester Eckart» (2 opl. Kbh. 1851).]
Ecker, Alexander (1816—87),
t. antropolog. 1844 professor i
anatomi og fysiologi i Basel og 1850
i Freiburg. Bekjendt for sine
studier af Sydvest-Tysklands
antropologi. Indrettede i Freiburg et
antropologisk (særlig kraniologisk)
museum. Redaktør af «Archiv fiir
Anthropologie». Af hans skrifter
fremhæves: «Crania Germaniae»
og «Die Hirnwindungen des
Men-schen».
Eckermann, Johann Peter
(1792-1854), t. forfatter, f. i
Hannover, d. i Weimar; gjennemgik
en haard ungdom; blev lærer for
arveprinsen i Weimar 1823 og 1838
bibliotekar og hofraad. Hans navn
er udelukkende knyttet til hans
«Gespråche mit Goethe in den
letzten Jahren seines Lebens» (1823
— 32), der udkom første gang 1837
og bringer tro gjengivelse af den
aldrende Goethes meninger.
Eckernforde, Tyskland, prov.
Schleswig-Holstein (Sønderjyllands
østkyst), i bunden af E.-fjord; 7100
indb. Omtales 1261. Kirke fra omtr. 1350.
Lærerseminarium. Udmerket havn, ogsaa for store skibe, men
forholdsvis ringe handel, da oplandet er ubet\^deligt.
Bekjendt træfning i E.-fjorden 5 apr.1849 i 1ste slesvigske
krig. Skadedes ved Eider-og Nord-Østersjø-kanalen. Nogen
industri. Betvdeligt sildefiske.
Eckersberg, Christoffer Vilhelm (1783—1853),
d. maler. Elev af Kbh.s akademi og i Paris af L. David,
hvis sikre tegning, nøgternhed og naturlighed gjennem
E.s indflydelse som lærer kom til at præge d. malerkunst
i et halvt aarh. 1813 ophold i Italien, 1818 professor,
1827—29 akademidirektør. Malte portræter (f. eks. af
Thorvaldsen (se afbildningen), Madam Schmidt),
altertavler (svagere) og landskaber, særlig sjøbilleder. Ogsaa
tegninger af nationaldragter o. s. v. [Litt.: P. W^eilbach,
«Maleren E.» (1872); E. Hannover, «C. V. E.» (1898).]
Chr. Vilh. Eckersberg: Thorvaldsen.
gentian ©, gentiane (f) f,
(bot.) søterod, ensian.
gentil (?) I hedensk; m,
hedning.
gentil ® II nydelig, net, pen,
tækkelig; flink, snild; sød.
gentile (e) hedensk; hedning;
folke-.
gentilhomme (f) m, adelsmand,
gentilhommerie f, adelskab.
gentilhommiére f, lidet
adelsgods.
gentilism ©, gentilité (f) f,
hedenskab; hedningerne.
gentility © tinhed (i seder),
(god) levemaade.
gentillåtre © m, junker,
gentillesse © f, nethed,
snildhed; vitUgt indfald, pudsighed,
gentillet © (rigtig) sød, nydelig.
gentle © fornem; blid, mild,
lemfældig; from; sagte, let;
dæmpet; ma(r)k. g. folk(s) fornemme
folk.
gentleman © & (f) m, (fin)
herre, gentleman, g. attendant
opvartende kavaler, a g. farmer
en proprietær, g.’s residence
herskabeligleilighed. g.like
gentle-mansmæssig.
gentleness © blidhed osv., se
gentle.
gentlewomen © (adels)dame;
kammerfrue.
gentry © konditionerte folk.
génufiéchir © bøie knæ.
genuflection ©, génuflexion
© f, knæbøining, knæfald.
genug © nok, tilstrækkelig;
noksom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
