Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Echternach ... - Ordbøgerne: G - gentian ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1091
Geniige—geolog
Eckersberg, Johan Fredrik(1822—70), n. maler; søn
af en kjøbmand i Drammen. Paa en reise til Holland, hvor
han skulde uddanne sig til handelsmand, vakte de gamle
hollænderes malerkunst hans lyst til at blive maler.
Ansat i en agenturforretning i Kra. malte han ved siden
af, brød derpaa med handelen og levede af at kopiere.
Kom ind paa tegneskolen, hvor han blev elev af Flintoe.
Foretog 1846 en studiereise i Norge med Gude og Cappelen,
reiste om høsten til Diisseldorf, hvor han blev elev af
J. W. Schirmer. Vendte 1848 tilbage til Kra., giftede
sig, men fik en brystsygdom og reiste for sin helbreds
skyld til Madeira (1852^—54), hvor han levede af at male
portræter. Var en kort tid i Diisseldorf (1854), men
maatte af helbredshensyn reise hjem. 1859 oprettede
E. i Kra. en malerskole, som han ledede til sin død,
og som efter ham blev
overtaget af Morten Muller og
Knud Bergslien. — E.s kunst
er realistisk, præget af en ærlig
og troværdig personlighed og
skarp naturiagttagelse; ved disse
egenskaber fik han ogsaa stor
betydning som lærer. Foruden
enkelte landskaber fra
Diisseldorf og Madeira har han malet
talrige billeder, tildels i meget
stor maalestok, af norske fjorde
og norsk høifjeld; særlig er
hans høifjeldsbilleder
betydelige. I Kunstmuseet bl. a. «Fra
Valle i Sætersdalen» (1852) og
«Fra Jotunheimen» (1866).
Eckhel, Joseph Hilarius
(1737—98), østerr.
numismatiker, professor i arkæologi i
Wien; direktør for det
keiserlige myntkabinet smst.
Hovedverk: «Doctrina numorum
ve-terum> (Wien 1792—98, 8 bd.).
Eckhoif, Ernst Frederik
(1823—96), n. prest., var først
uddannet som filolog, men gik
over til teologien og blev teol.
kand. 1856, var fra 1865—71
forstander ved missionsskolen
i Stavanger. 1871—76
sogneprest til Indre Holmedal og
fortlyttedes 1876 til Bergen, hvor han virkede til sin død.
E. har skrevet adskilligt om missionen, udgivet flere
prækensamlinger med bidrag af forskjellige prædikanter
og har besørget Dæchsels bibelverk oversat paa norsk.
Eckhoff, Kristian Martin (1850—), n. prest, foreg.s
søn. Som forstander for Studenterhjemmet i Kristiania
kom han ind i den kristelige studenterbevægelse og var
med at stifte «Verdens kristelige studenterforbund» ved
studentermødet i Vadstena 1895, ligesom han er medlem
af dets styre. E. har ogsaa ellers taget megen del i de
forskjellige grene af kristeligt arbeide, navnlig
ynglingesagen og søndagsskolesagen. Siden 1885 er han sekretær
i det Norske bibelselskab.
Ecklesiastikdeparteme^nt (sv.), kirkedepartement.
Eckersberg—École
1092
Eckmann, Otto (1865—1902), t. maler; studerede
kunst og kunstindustri i Hamburg, Niirnberg og Miinchen.
Optraadte 1891 som landskabsmaler med
stemningsbilleder; gik efterhaanden over til at vie kunsthaandverket
hele sin interesse og kraft og hører til en af den saak.
«nye stils» banebrydere i Tyskland. E. udmerkede sig
saavel ved stor frugtbarhed som ved selvstændighed i
opfindelsen. Han har gjort udkast til møbler,
metal-arbeider, hele værelsers udstyr, men er bedst som
fladedekoratør i sine tegninger til tapetmønstre, vævede stoffe
og forskjellig slags bogudstyr (bogomslag, bogbind, typerne
«E.-Schrift»). Hans ornamentik er væsentlig bygget paa
stilisering af planter og dyr.
Eckmiihl. 1. Se Eggmii hl. — 2. Fyrste af E., se
Davout.
Eckstein, Ernst (1845—
1900), t. forfatter, f. i Giessen,
d. i Dresden. Han skrev først
en del flade humoresker og
skolehistorier,som«Aus Sekunda
und Prima», «Der Besuch im
Karzer» (overs, af H. S. Hansen),
«Skolehistorier(overs, ved G.
Kierulf),«Nervøs» og flere. Skrev
derefter historiske romaner som
«Die Glaudier», «Prusias» (paa
dansk ved E. Collin), «Aphrodite»
(ved Kragballe), «Kyparissos»
(ved F. M. Jensen).
Écluse [ekly’z], pas i
Frankrige, depart. Ain, ved den schw.
grænse, mellem Grand-Crédo
(1624 m.) og Vuache (1111 m.).
Igjennem dette pas gaar Rhone,
idet den gjennembryder
Jurafjeldene. Passet forsvares af
Fort de l’Écluse.
École [ekå’l] (fr.), skole; é.
militaire [- militæ’r],
krigsskole; é. des beaux-arts
[- dæhåzar], kunstakademi;
é. polytechnique [- [-påli-tekni’k],-] {+påli-
tekni’k],+} skole for tekniske
videnskaber, haandverkshøiskole ;
é. primaire [-primæ’r], s\io\Q
for begyndere; é. secondaire
[-zgodæ’r], middelskole o. s.v.;
é. yétérinaire [- veterinæ’r], dyrlægeskole.
École des chartes [ekå’l-dæ-sa’rt], videnskabelig
anstalt i Paris til uddannelse af arkivarer og bibliografer.
Stiftet 1821.
École des bautes études sociales [-[ekål-dæ-åtz-etyd-såsja’l],-] {+[ekål-dæ-åtz-
etyd-såsja’l],+} et i 1903 i Paris aabnet
forelæsnings-institut for høiere samfundsvidenskabelige studier,
omfattende i særskilte afdelinger: 1. Etik og pædagogik, 2.
samfundslære og socialøkonomi, 3. journalistik, 4. æstetik
og kunsthistorie. Denne sidste afdeling er delt i tre
klasser, for æstetik i alm., musik og teater. Lærerne er
for en stor del universitetsprofessorer. Efter to aars
studier er der adgang til at erholde diplom efter bestaaet
prøve.
Genuge ® f, tilstrækkelighed,
fyldest, tilfredsstillelse.
geniigen (t) være nok,
tilstrækkelig; tilfredsstille; fyldestgiøre;
opfylde.
Geniigen ® n, tilfredsstillelse;
Ulfredshed.
geniigsam (t) nøisom.
genughthun (t) tilfredsstille;
fyldestgjøre, opfylde.
Genugthuung ® f,
tilfredsstillelse; fyldestgjørelse; opreisning,
satisfaktion.
genuine (e) uforfalsket, egte.
genuineness uforfalskethed,
egt-hed.
genus © genus, slegt.
Genuss ® m, nydelse.
Ge-nusssucht f, nydelsessyge.
geode © ranglesten, blæresten.
géodésie ® f, geodesy ©
landmaaling.
géognosie (f) f, geognosy ©
jordskorpelære.
geogony © læren om jordens
dannelse.
geograf — ® Geograph m —
© geographer — (?) géographe m.
geografi — ® Geographie f —
© geography - ® géographie f.
geografisk — (t) geographisch
- © geographical - ®
géogra-phique.
geolage ® m, afgift til slutteren.
geole ® f, fængsel;
fangevogterens værelse.
geolier ® m, fangevogter,
slutter.
geolog — ® Geolog m - ©
geologist - ® géologue m.
(Fot. af O. Væring.)
Johan Fredrik I^ckersberg: Fra Nes i HalHngdal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
