Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edith ... - Ordbøgerne: G - Geschwelge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gesims—Gespiele
1111
Edsring—Edvard
1112
Edsring, en stor guldarmring, hvorpaa ed aflagdes i
oldtiden, omtales nogle gange i oldn. sagaer.
Tempel-goden skulde under tingmøder bære den paa sin haand.
Ringe, som med nogen sikkerhed kan antages at have
været brugt som e., er ikke bevaret.
Edu’kt er et stof, der udvindes af raamaterialer, hvori
det paa forhaand findes, som f. eks. stivelse af poteter,
-sukker af runkelroer o. s. v., i modsætning til produkt,
’der er kemiske nydannelser.
E-dur er den femte durtoneart og har 4 jnjl. E. akkord
^r e, gis, h.
Edvard (Ead ward), angelsachsiske konger. 1. E. den
ældre, konge 901—24, søn af Alfred den store; fortsatte
sin faders kampe mod de danske, som han beseirede
ved Tettenham og Wednesfield 911. — 2. E. Martyr,
konge 975—78, søn af Edgar (s. d.). — 3. E. Gonfessor
(bekjenderen), konge 1042—66, søn af Ethelred den
raad-vilde og Emma; flygtede ved Englands erobring 1013 til
Normandiet; valgtes til konge efter Hardeknuts død 1042,
førte en danskfiendtlig politik ledet af jarlen Godwine,
livis datter Edith (Eadgyth) han egtede.
Edvard, eng. konger. 1. E. I (f. 1239), konge 1272 —
1307, søn af Henrik III. Tog som ung del i faderens kampe
mod høiadelen og søgle støtte hos lavadelen og borgerne.
1270—74 var han paa korstog i det Hellige land. Hjemme
satte han bom for geistlighedens overmagt og regjerede
med stor kraft, om end ofte vilkaarlig. Han førte næsten
bestandig krige, erobrede Wales 1284 og efter langv^arige
kampe med Skotland lagde han 1298 ogsaa dette land
under engelsk herredømme. Han havde store fortjenester
af retsvæsenets udvikling og blev kaldt «Englands
Justi-nian», var i det hele en af Englands ypperste konger.
Hans maal var under kronens ledelse at samle det hele
folk til arbeide for landets opkomst. — 2. E. II (f. 1284),
E. I’s søn, konge 1307—27, var den første «prins af
Wales». Sin faders modsætning var han magelig og slap
og lod sine yndlinge skjøtte regjeringen. Herredømmet
over Skotland gik 1314 atter tabt. Efterhaanden
for-raadt af sine nærmeste, særlig af sin utro dronning,
blev han tvunget til tronfrasigelse og kort efter
grusomt dræbt. — 3. E. III (f. 1312), E. II’s søn, konge
1327—77. Da han kom paa tronen, havde hans moders
elsker, Roger Mor timer, magten. Den voksende misnoie
hermed kom E. tilgode, og kongemoderen, Isabella af
Frankrige, blev 1330 styrtet. E. vilde søge at erobre
Skotland tilbage. Da dettes nationale parti fandt støtte
i Frankrige, udviklede sig heraf den hundredaarige
fr.-eng. krig, som udbrød 1339. Som Filip den smukkes
dattersøn ansaa E. sig berettiget til F’rankriges trone, og
da denne hjemmel blev bestridt, greb han til vaaben.
Han slog franskmændene ved Grécy 1346, erobrede det
følgende aar Galais og vendte saa tilbage til England.
Til minde om sine seire indstiftede han
Hosebaands-ordenen. 1355 brød krigen ud paany, dennegang ført
af hans søn, «den sorte prins», medens E. selv var
optaget i Skotland. Ved freden til Brétigny afstod han fra
sine krav paa Frankriges trone, men fik betydelige
besiddelser i landet. Hans sidste leveaar var ulykkelige;
han kom tilslut fuldstændig i ledebaand af sin elskerinde,
den træske Alice Perrers. — 4. E. IV (f. 1442), søn af
Richard af York, konge 1461—83. Hans ungdom faldt
i «Rose-krigenes» tid. Imod huset Lancaster, som bestred
hans ret til tronen og samlede Nord Englands raa
krigerskarer mod ham, fandt E. hjælp hos det syd-engelske
borgerskab. Hans modkonge Henrik VI blev grundig
beseiret 1461, kort efter fanget og puttet i Tower. E.s
stilling var dog dermed ikke betrygget. Hans høiadelige
tilhængere var forarget over kongens egteskab med den
lavættede Elisabeth Woodville og ved de forleninger,
han skjænkede hendes slegt. 1471 blev den gamle konge
Henrik VI befriet af «kongemageren» jarlen af Warwick
og løftet paa tronen. Det lykkedes dog E. at beseire
dem begge, huset Lancaster, «den røde rose», var dermed
saa godt som tilintetgjort, og E. kunde endelig herske i
fred. E. var en blodtørstig voldsmand, men havde et
godt lag med folket. Det blev hans redning. — 5. E. V
(f. 1470), søn af K. IV, besteg 1483 tronen, medens
onkelen Richard af Gloucester bemægtigede sig styret som
«protektor>. Endnu samme aar lod han kongen myrde.
— 6. E. VI (f. 1537), søn af Henrik VIII, konge 1547—53.
Hans korte og svage regjering, opfyldt af et indbyrdes
stridende
formynderstyres intriger, blev af
betydning ved d’en
kirkereformation, som da blev
gjennemført under ledelse
af erkebiskop Thomas
Granmer. Selv var E.
en overspændt
religions-sværmer. Han døde af
tæring og efterlod sig en
interessant dagbog, senest
udgivet af Nichols,
«Lite-rary remains of E. VI»
(1857). — 7. E. VII,
Albert Edward(1841—),
konge af Storbritannien
øg Irland, keiser af Indien,
ældste søn af dronning
Victoria og hendes gemal
prins Albert af
Sachsen-Koburg og Gotha. E. fik
en omhyggelig opdragelse,
besøgte universiteterne i Oxford og Gambridge; foretog
1860 en reise til Canada og de Forenede stater og 1862
til Palæstina. Formæledes 10 mars 1863 med Alexandra
af Danmark (1844—), datter af Kristian IX. Residerede
som prins af Wales paa slottet Sandringham. Da
dronning Victoria efter sin gemals død levede et tilbagetrukket
liv, overtog tronfølgerparret en mængde
repræsentations-pligter og erhvervede sig stor popularitet i den engelske
befolkning. E. foretog 1875—76 en reise til Indien, hvor
han modtoges med stor begeistring. Besteg tronen jan. 1901.
Kroningen var opr. fastsat til juni 1902 (umiddelbart efter
Boerkrigens afslutning), men fandt først sted 9 aug.1902 paa
grund af en livsfarlig sygdom. E. har vist sig som et mønster
paa en konstitutionel monark og har samtidig i
udenrigspolitiken lagt for dagen fremragende diplomatiske evner.
Han har saaledes i høi grad bidraget til den eng.-fr. «entente
cordiale», der indlededes 1903 og bekræftedes ved
Afrikaoverenskomsten af 8 april 1904. Under
Algeciraskonfe-rencen (jan.—april 1906) angaaende Marokko støttede
gesims — ® Gesims n — ©
cornice — (f) coraiche, moulure f
Gesinde ® n, (tjeneste)folk.
G.ordnung f, tyendelov.
G.-stube f, drengestue.
G.ver-mletungsbureau n, fæstekontor.
Gesindel ® n, pak, rak.
gésine (f) f, barselseng.
Gesinge ® n, syngen, sang;
gnaal.
gesitint ® sindet.
Gesinnung (t) f, sindelag,
tænkesæt. g.SlOS indifferent,
rodløs, karakterløs. g.Streu loyal.
g.Stiichtig som har de officielt
anerkjendte, patenterede meninger,
loval, velsindet, karakterfast,
gésir ©ligge, hvile; bero (paa).
gesittet ® dannet, velopdragen;
civiliseret.
Gesittung ® f, dannelse,
velopdragenhed; civilisation.
geskjæftig - ® geschåftig
–(e) busy, fussy, offlcious, meddling,
spofflsii — (e) empressé, actif.
Gesoff ® n. drik(keri).
gesonnen (t) tilsinds.
Gespan ® m. staldbroder,
kamerat; greve (i Ungarn).
Gespann ® m, (for)spand.
gespannt ® spændt.
Gespanntheit ® f. spænding.
Gespanschaft ® f, grevskab,
komitat (i Ungarn).
Gesparr(e> ® n, sperreverk.
Gespenst ® n, spøgelse,
gjen-færd. g.erhaft, -ig spøgelseagtig.
Gesperr ® n, sperring;
modstand, vægring.
Gespiele ® m, legekamerat.
(Fot. af Lafayette, London.)
Edward VII.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
