Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Edvard ... - Ordbøgerne: G - Gespielen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1113
Edvard-
E. energisk F’rankrige imod T3^skland og har yderligere
ved reiser til Portugal, Spanien og Italien i fredens
interesse søgt at isolere Tysklands diplomatiske stilling.
Som et led i disse bestræbelser maa ogsaa sees den
eng.-rus. overenskomst af 31 aug. 1907 og E.s møde med
tsar Nikolai II ved Reval juni 1908. Børn: Albert
Victor (1864—92); Georg, prins af Wales (1865—);
Louise (1867—), gift med hertugen af Fife 1889 ;
Victoria (1868—); Maud (1869—), gift 1896 med prins Karl
af Danmark, siden 1905 Haakon VII, Norges konge.
[Litt.: Escott, «King E. and his court».]
Edvard, eng. prinser. 1. E. (1330—76), prins af Wales,
sedvanlig kaldt den sorte prins, formodentlig fordi
han bar en sort rustning; ældste søn af Edvard III; 1343
udnævnt til prins af Wales udmerkede han sig 17 aar
gl. ved sin tapperhed i slaget ved Grécy; deltog derpaa
i Galais’ beleiring; blev 1355 statholder i Gascogne;
forsøgte et tog gjennem Frankrige, stansedes ved Loire
af en flerdobbelt overmagt, men slog og fangede kong
Johan den gode ved Poitiers 19 sept. 1356. E. udnævntes
1362 til hertug af Aquitanien og Gascogne; gjenindsatte
efter seieren ved Navarrete 1367 over Henrik af
Trasta-mara den fordrevne Peder den grusomme af Kastilien.
De store skatter, E. paalagde for at skaffe penge til
krigene og sit ødsle hof, foranledigede en ny krig mellem
England og Frankrige 1369, men plaget af sygdom vendte
han hjem 1371 og opgav sine planer. [Litt.: James, «Life
of E. the Black Prince» (London 1839).] — 2. E. August
(1767—1820), hertug af Kent og Strathearn, dronning
Victorias fader, 4de søn af Georg III; 1802 guvernør i Gibraltar,
1805 feltmarskalk; forlod England 1816 og drog til Brüssel;
gift 1818 med enkefyrstinde Marie Louise at Leiningen.
Edvard (Duarte) (1391—1438), port. konge 1433—
38, søn af Johan I; var en tapper og godhjertet konge,
men styrede svagt; yndede videnskaberne og lod
ud-arbeide en ny lovbog, som fuldendtes af hans søn.
F’oretog 1437 et daarlig planlagt og uheldig ledet tog
mod Tanger; døde aaret efter af pest.
Edvin (Eadwine) (f. 585), konge af Northumberland
(616—33), anlagde Edinburgh (Eadwinesburh), erobrede
Man og Anglesey og anerkjendtes som Bretwalda (s. d.).
Egtede 625 Ethelburga, en kristen kongedatter fra Kent,
lod sig omvende og døbe 627. I kampen mod en hedensk
reaktion ledet af kong Penda af Mercia faldt E. i slaget
ved Heathfield i Yorkshire.
Edwardesabad [edwddzabåd], se Bannu (der
feil-agtig skrives Edwardsedabad).
Edwards [édwddz], H e n r i M i 1 n e, se M i 1 n e-E d w.
Edwards [édwddz], Jonathan (1703—58), en af
Amerikas betydeligste teologer; 1727 prest for en
kon-gregationalistisk menighed i Northampton (Massachusetts).
Hans nidkjære arbeide fremkaldte en stor vækkelse,
men skabte ham ogsaa mange modstandere. 1750
nedlagde han sit embede og begyndte at virke som missionær
blandt indianerne i og omkring Stockbridge. 1758
forstander for Princeton college i New Jersey, men døde
kort efter. I sine mange skrifter forsvarede han med
originalitet og skarpsindighed den Galvin’ske
kristendoms-opfatning. En talrig skole samlede sig om ham. Hans
mest bekjendte arbeide er «A treatise on the freedom
of the will» (1754) og «A treatise on original sin» (1758).
-Eeden 1114
Gespielen—gestatory
Edø, 7.54 km.^ stor ø med 101 indb., E. herred.
Boms-dals amt. Øen, der er 6.5 km. lang og indtil 1.5 km.
bred er ved en fra nord indgaaende bugt delt i en vestlig
og en østlig del. Terrænet er knauset og myret med lave
skogbare fjeldknauser (indtil 47 m. høie). Den sydlige
del af øen er frugtbar; her skal oprettes en
faareavls-station, idet staten i 1908 har indkjøbt et større areal
for 24 000 kr. Udenfor den nordøstlige spids af øen paa
en liden holme ligger Tyrhaug fyr.
Edø, herred i Romsdals amt, n.ø. for Kristiansund,
273.92 km.^ med 3380 indb. ; 12.56 pr. km.’ Herredet, der
svarer til E. prestegjeld med Hopen, Bratvær og E. sogne,
bestaar udelukkende af øer, hvoriblandt den store ø Smøleii
(213.9 km.^) og E. (7.54 km."2). Smølen er at betragte som
herredets fastland («F’astsmølen»), den er flad, skogbar og
m3^rlændt med ganske lave fjeldknauser optil 67 m. i den
sydlige del. Rundt Fastsmølen er en indviklet
skjær-gaard, især er farvandet i vest og nord urent og opfyldt
af grunder og skjær, ialt opgives herredet at indeholde
ca. 3000 holmer og skjær. Af arealet er 8.2 km.^ aker
og eng, resten er myr, fjeld og indsjøer; ferskvand ialt
4.8 km.^ Der er gode torvmyrer og noksaa gode
havnegange. En stor del af myrene ansees skikkede for
opdyrkning, der opgives saaledes, at 25 km.’^ af Smølens
myrer egner sig for dyrkning. I begyndelsen af det
18 aarh. var der nogen kobberdrift (Smølens kobberverk)
paa gaarden Skjelberg. Der findes en del myrmalm og
kobbermalm. Paa den s. f. Smølen liggende E. er der
gode sauebeiter, og der er af stortinget i 1908 besluttet
indkjøbt et areal af denne ø til taareavlsstation (jfr.
foreg. art.). Fiskeriet er hovednæringsvei, og langs
Smølens kyst og skjærgaard ligger en række betydelige
fiskevær (Veiholmen, Bratvær, Dynes, Hopen, Odden^
Ringsø, Steinsøsund og Lyngholmen). Udbyttet af
fiskerierne i 1905 var for skrei 278 420 kr., for laks 11
000-kr., for fedsild 23 000 kr., for andre fiskesorter 45 500 kr.
I skreifisket deltog 1992 fiskere i 513 baade. Langs
Smølens syd-, øst- og vestkyst fører oiïentlig vei.
Søn-denfor Smølen og E. gaar den 4—5 km. brede,
gjen-nemsnitlig 95 m. dybe, veirhaarde E.-fjord, der danner
den vanlige dampskibsled. Smølen sparebank, oprettet
1903. Herredets antagne formue 1906 827 470 kr.,
indtægt 402 750 kr.
E. E., fork. f. errors excepted (eng.), feil forbeholdt.
Eeckhout, Gerbrand van den (1621—74), holl.
maler og raderer. Arbeidede i Amsterdam. Elev af
Rembrandt, som han efterlignede, saa deres verker
senere er blevet forvekslet. Portræter, historiske malerier
og genrebilleder i Amsterdam, Braunschv/eig, Berlin,
München o. a. st.
Eeden, Frederik van (I860—), holl. digter, f. i
Haarlem, var først læge; leder siden 1898 en social og.
industriel koloni ved Bussum. Han optraadte tidlig som
dramatisk forfatter og var med at grunde tidsskriftet
«Nieuwe Gids» som organ for den yngste holl.
digter-skole, og hvor hans populære og skjønne fortælling.
«Der kleine Johannes» tryktes 1886 (paa dansk ved G.
Vedel, 1903). Han vendte tilbage til dramaet med
rets-tragedien «Johannes Viator» (1892), «De breeders» (1894),
«Lioba» (1897). Hans seneste arbeider er romanen «Van de
koele meren des doods» (1900) og to digtsamlinger.
Gespielin ® f, legesøster.
Gespinst ® n, spind,
gespornt ® med sporer paa.
Gespött(el) ® n, spot.
Gespräch (t) n, samtale,
gesprächsweise i samtaleform; i
samtalens løb.
gesprächig ® snaksom,
gespreizt ® opblæst, vigtig.
Gespreiztheit ® f, vigtig-
mageri, opblæsthed, blæreri.
gesprenkelt (t) spettet, spraglet.
Gespritze (t) n, sprøiten.
Gesprudel (t) n, sprudlen;
sprut.
gesse ® f, (bot.) fladbelg.
Gestade ft) n, kyst, bred.
Gestalt (t) f, skikkelse, form,
figur.
gestalten (t) (ud)forme; (sich)
udvikle sig (til), antage karakteren
(af), forløbe.
Gestaltung ® f, (ud)formning,
udvikling.
Gestammel (t) n, stammen.
Gestampfe (t) n, stampen,
geständig® som har tilstaaet,
bekjendt (m. gen.).
Geständnis (t) n, tilstaaelse.
bekj endelse.
Gestänge ®n, stænger; gevir.
Gestank ® m, stank,
gestate (e) gaa frugtsommelig
med, gaa og brygge paa.
gestation (e) & (f) f,
svanger-skab(stid), drægtighed.
gestatory (e) svangerskabs-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
