Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Effusivsten ... - Ordbøgerne: G - Gesträuch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1119
Gethue-Gevatterschaft
hovedstyrke, e.s-kompaniet og e.-spidsen med efterpatrulje.
Efter denne, der er nærmest fienden, kan komme
efter-trav, der bestaar af kavaleri og grupperes som e., kun
med større afstande mellem bevogtningsleddene.
Eftertryk er den krænkelse af en lovbeskyttet
forfatterret, som bestaar i uberettiget mangfoldiggjorelse af
et udgivet verk. Se lov af 4 juli 1893. Forsætligt eller
uagtsomt e. (eller e f t e r g j ø r e 1 s e, som loven kalder det),
straffes med bøder indtil 2000 kr.; dertil konfiskation
og erstatning (lovens §§ 17—19), se ogsaa Forfatter ret,
B e r n e r k o n v e n t i o n e n.
Efterveer, veagtige smerter hos kvinder, udstraalende
fra lænderne ned mod kjønsdelene, i de første 3—4 dage
efter en fødsel. De er navnlig sterke, naar der er en rest
af efterbyrden eller større blodsamling i livmoderen. Det
er eiendommeligt, at e. næsten kun optræder hos kvinder,
som har født før.
Eftestøl, Olav Andreas (1863—), n. skolemand
og politiker, f. i Fjotland, Lister og Mandal, udgik fra
Kristiansand seminar 1882, lærer i Hegebostad, Hedrum,
fra 1890 i Elverum, hvor han oprettede eget
privatseminar 1892. Skoledirektør i Hamar stift 1907. Siden
1902 har han været ordfører i Elverum og er
repræsentant paa stortinget for Hedemarkens amts femte kreds
1906—09. 1900—06 var E. formand i Hedemarkens
amtsarbeiderforening og har tilhørt de «demokratiske
arbeidersamfunds» organisation. Han er en af venstres
mere fremtrædende kræfter.
Efuglslegten (ed er f ugl-, ærfugl-) (somaieria),
svømmefugle tilhørende andefamilien (s. d.); staar i bygning og
levevis dykandslegten (s. d.) meget nær. Nebbet adskiller
sig fra alle andre svømmefugles ved at smalne af mod
spidsen og
være forsynet
med tre
fjær-klædte flige,
som fortsætter
ud over det
fra hovedets
fjærklædning.
Hækker ved
havet. Har en
meget tæt
dunklædning.
Den a 1 m. e.
(s.moUissima).
Nebbets
sideflige betydelig
længere end pandefligen, naar frem under næseborene. De
gamle hanners vaardragt er hvid over ryg, skuldre, bryst,
hals og kinder; brystet har et rosenrødt skjær; nakken,
issen og halsens sider glinsende hvidgrønne; forøvrigt
omtrent helt sort. I sommerdragt er den gamle han
næsten helt mørkebrun eller sort, kun med et bredt
hvidt baand over vingernes dækfjære. Fødderne graagule
med blygraa svømmehud; nebbet gulgrønt med hvidlig
spids. De gamle hunner er lysebrune med tætte
brunsorte flekker; to smale hvide tverbaand over de
sammenlagte vinger. Ungfuglene ligner hunnerne, men er
mørkere med rustbrune fjærkanter, mangler
tverbaan-dene paa vingerne. Dun ungerne har tæt og temmelig
Eftertryk—Eg
1120
Den alm. efugl (soiuaicria iiioliissnnaj.
lang dun af brungraa farve, lysere paa undersiden; lys
over hovedet; nebbet sort med gulhvid spids; fødderne
sorte. — E. er udbredt over jordens nordlige strøg.
Færdes om vinteren i flokke ude paa det aabne hav.
Dykker efter føde lige ned til 100 favnes dybde. Drager
om vaaren ind i skjærgaarden, hvor den hækker i slutten
af april og i mai. Før klækningen drager hannerne
atter flokkevis tilhavs. Forplanter sig først ved o aars
alder; lægger 4—6 graagrønne eg. E. er af meget stor
økonomisk betydning, særlig for dunens skyld. Eggene
spises meget; kjødet næ^rende og velsmagende. Fredet i
Norge fra 15 mars til og med 14 oktober (i en række
amter indtil videre aaret rundt); eg- og dunvær kan
fredlyses, og paa disse vær samt i 1.5 km.s omkreds er e.
altid fredet; fra 1 april til 15 august maa der ikke fanges^
jages eller skydes noget indenfor disse grænser. — Pragt-e.
(s. spectabilis). Pandefligen længer end sidefligene;
nebbet har hos hannerne ved roden en stor, fra siderne
sammentrykt knude; gammel han: neb og fødder røde;
kinderne glinsende lysegrønne; graa hovedkalot; halsen,
forreste del af ryg og bryst, de mindre vingefjære og
overgumpens sider hvide; rustgult skjær over brystet;
ellers sort. Hunnen ligner meget foregaaende arts; nebbet
sort, fødderne mørkebrune. Bebor i store mængder de
arktiske egne; hækker særlig ved Nordamerikas og
Nordgrønlands kj^ster. Paatræfles af og til om vinteren ved
vore nordlige kyster, men synes aldrig at hække der.
Eg sindssygeasyl ligger i naturskjønne omgivelser i
nærheden af Kristiansand, blev færdigt 1881. Autoriseret
for 130 mænd og 130 kvinder.
(I\jt. af Worm-Petci-sen
Kg siiidssygeasyl.
Eg (oviim, Ovulum). 1. (Zool.). E. benyttes dels som
betegnelse for fuldt udviklede, befrugtningsmodne hunlige
kjønsceller (egceller, s. d.) med tilhørende cellemembran,
dels i snævrere forstand for umodne egceller, dels meget
alm. i videre forstand for egcellerne omgivet af visse
uden-fra dannede hinder (eggehvidemasser, kalkskal o. s. v., se
Eghinder), indenfor hvilke fosterudviklingen foregaar,
og som i mange tilfælde (f. eks. hos fugle og
krybdyrs-er dannet efter en spermies eventuelle indtrængen i
egcellen; ligeledes kaldes hos levendefødende dyr det
Gethue ® n, skaberi, væsen,
vrøvl.
Getier (t) n, dyr (pi).
Getön(e) ® n, toner, klang,
lyd.
Getose. Getöse ® n, larm,
bulder, gny.
Getrampel ® n, tramping =
Getrappel n.
Getränk ® n, drik(kevare).
Geträtsch(e) ® n, sladder,
snak.
getrauen sich g. trøste
sig til, vaage (sig et sted hen).
Geträume (t) n, drømmeri.
Getreibe (t) n, færd(en), færdsel:
Getreide ® n, korn. G.bau
m, kornavl.
getreu tj tro(fast}. getreulich
trolig.
Getriebe ® n, drivhjul,-verk;
maskineri; færd(en), færdsel,
stimmel.
Getrippel ® n, trippen,
getrost (t) trøstig,
getrösten sich eines
Dinges g. sætte sit haab til,
gjøre sig haab om.
Getriimmer (t) n, ruiner.
Getümmel (t) n, tummel,
tumult.
Getute ® n, tud(en, i horn).
Gevatter ©fadder; fatter
(fortrolig).
Gevatterin ® f, kvindefadder.,
gudmor; mutter, mor (fortrolig);
sladdersøster.
Gevatterschaft ® f,
fadderskab; faddci^e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
