Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Effusivsten ... - Ordbøgerne: G - Gesträuch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1117
Effusivsten—Eftertrop
1118
Eifusïvsten, se Effusiônslag.
Efia^ltes, se Aloiderne.
Efia’ltes, 1. en græker, som 480 f. Kr. viste Xerxes’
folk en bjergsti, saa at de faldt Leonidas og hans folk,
der stod ved Thermopylerne, i ryggen; 2. en atheniensisk
demokratisk politiker, som 462 f. Kr. fik indskrænket
raadet Areopagos’ magtomraade, saa det ikke mere havde
opsyn med forfatningen og lovgivningen, en reform af
den største betydning for demokratiets udvikling i Athen.
Eföd (hebr.), er i det gamle testamente navn 1. paa
skulderkappen af den jødiske yppersteprests embedsdragt
(2 Mos. 28, 6 f.; 39, 2 f.); 2. et overstykke af lintøi, som
presterne bar (f. eks. 1 Sam. 2, 18; 22, 18; 2 Sam. 6, 14);
3. et gudebillede eller muligens snarere den kappe, som et
gudebillede var iført (Dom. 8, 27 ff.; 17, 5; 18, 14. 17—20).
Eforat, se Eforer.
Eforer (græ.), «opsynsmænd», navn paa et 5-mands
embedsmandskollegium i oldtidens Sparta. E. valgtes
af folket for et aar ad gangen og havde maaske opr.
dømmende myndighed; men efterhaanden (allerede fra
perserkrigenes tid) fik de udstrakt myndighed, sideordnet
konger, raad og folkeforsamling: tilsyn med forfatningen
og finanserne, ledelsen af udenrigspolitiken og krigsvæsenet,
overopsyn med borgernes levevis og med periøker og
heloter. I moderne sprogbrug betegner e. tilsynsmænd;
stillingen som e. kaldes eforat.
E^fraim. 1. Søn af Josef, stamfader til E.-stammen,
som ved bosættelsen i Kanaan fik sit omraade i den
midterste del af landet. Stammen var meget talrig og
spillede i dommertiden en ledende rolle. Ved David og
Salomon gik hegemoniet over til de sydlige stammer
(Juda); men efter Salomos død dannede efraimiten
Jeroboam af de nordlige stammer et selvstændigt rige
(Israels rige eller E.), — 2. By i Benjamin. — 3. E.s
bjerge, den del af det judæiske samaritanske høiland,
hvor E.s stamme tog bolig, et overordentlig frugtbart og
skogrigt land.
E’fraim Syrer, se Afrem Syrer.
Efrata, 1. gammelt navn for Betlehem, 2. Kalebs
anden hustru (1 Krøn. 2, 9).
Eftasverd, norsk, om et let maaltid mellem middag
og aften, oldn. aptansverâr, af aptann, eftermiddag, og
t’er(^’r, maaltid (sml. N ad Ver). En falsk form er
efter-s V el g.
Eftatiötis, Argyris, pseud. for Mich ai li dis, K.
Efterbillede, et synsbillede, som viser sig, naar man
lukker øinene efter at have fikseret tilstrækkelig længe
en sterkt lysende gjenstand (f. eks. solen, eller en hvid
figur paa sort bund). Har e. samme lysfordeling og
samme farve som den lysende gjenstand, kaldes det
positivt; er derimod lysfordelingen omvendt og farverne
komplementære, kaldes det negativt.
Efterbyrd, den del af egget, som bestaar af
moderkagen, navlesnoren og hinderne, i hvilke findes den ved
fosterets fødsel opstaaede rift. Moderkagen og hinderne
<3r forinden fødselen heftet til livmoderens indside; efter
fosterets fødsel løsnes de lidt efter lidt, og efter en vis
tids forløb, fra 20 min. til flere timer, udstødes de ad
fødselsveien sammen med den overklippede eller
overrevne navlesnor. Undertiden foregaar denne udstødning
ikke ved naturens hjælp, idet enten hele e. eller stykker
Gesträuch—Getändel
af den bliver tilbage i livmoderen og maa fjernes ved
kunsthjælp.
Efterforskning betegner i straffeprocesloven (kap. 21)
den undersøgelse, som paatalemyndigheden (statsadvokaten
eller politiet) foretager væsentlig for at skaffe sig oplysning
om, hvorvidt retslig forfølgning skal indledes mod nogen.
Paatalemyndigheden kan ikke paalægge nogen at forklare
sig; men dersom man afgiver forklaring, sker det under
det samme strafferetslige ansvar som for vidner
(straffelovens § 166).
Eftergjæring. Ved alle tekniske gjæringer foregaar
der altid først en som regel noksaa voldsom hovedgjæring
samt en roligere og langsommere e. Denne falder ofte
sammen med lagringen. Ved hovedgjæringen dannes
i de fleste tilfælde kulsyre, alkohol o. s. v., medens der
under e. som regel dannes de finere lugt- og smagsstoffe,
der er betegnende for typen (aroma, bouquet o. s. v.),
se forøvrigt Gjæringsindustrien.
Efterkrav er en fordring, som modtageren af en
forsendelse (pakke, brev) maa betale, før han faar denne
udleveret. Beløbet opkræves af den, som besørger
befordringen (dampskibsselskab, jernbane, postvæsen), og
leveres af denne til afsenderen. E., som besørges
gjen-nem postvæsenet, kaldes postopkrav (s. d.).
Efterlysning er en offentlig bekjendtgjørelse om, at
en person i straffeforfølgningens interesse eftersøges. E.
indeholder opfordring til enhver om at meddele oplysning
om hans opholdssted. E. kan kun foretages efter
beslutning af retten, eller naar retslig paagribelsesbeslutning
eller fængsling foreligger, af paatalemyndigheden.
Eftermiddagsvagt (sjøudtr.), vagten fra kl. 1—8 om
eftermiddagen.
Efternavn, se Familienavn.
Efterretningsvæsen (mil.) skal tilveiebringe
oplysninger om saadanne forhold (saavel vedrørende eget land
som andre landes (eventuelle modstanderes) og deres
militærvæsen), som kan faa betydning under en krig.
E. er i regelen henlagt under generalstaberne.
Efterslaat. I alm. høstes engen hos os kun én gang
i aaret, men af og til dog to gange, og anden slaat kaldes
da e. el. h aa si a at. Det græs, man hoster anden gang,
er finere, bladrigere og vanskeligere at tørre til hø end
efter første slaat; det benyttes derfor ofte til ensilage
(syltef()r), men oftest ved at af beites.
Efterslag til en trille er alm. undersekunden og
hovednoten. Ogsaa smaa binoter til en hovednote.
Efterslegten, Selskabet for, i Kbh., er stiftet 1786
med det formaal ved forelæsninger og udgivelse af
smaa-skrifter at virke for efterslegten s, d. e. børnenes og
ungdommens oplysning i borgerlig retning. Selskabet grundede
en borgerlig realskole, hvis første inspektør var digteren
Edvard Storm.
Efterspil er et tematisk udarbeidet instrumentalstykke,
som afslutter sang. Ogsaa et postludium ved menighedens
udgang af kirken.
Eftersætning (gram.), kaldes en hovedsætning (eller
overordnet bisætning), som følger efter sin bisætning
(«forsætning»).
Eftertrop kaldes en mindre styrke (infanteribataljon),
der under tilbagetog afdeles af arriergarden for at dække
denne mod den forfølgende fiende. E. grupperes i e.s
Gesträuch (t) n, smaaskog, krat.
gestreift (t) stribet.
Gestrick® n, tauge; strikning,
strikket arbeide.
gestrig ® gaars-, igaar.
Geström(e) ® n, strømmen.
Gestrudel ® n, hvirvlen;
strømhvirvel, stryk.
Gestrüpp ® n, krat.
Gestühl ® n, sæder, pladse.
gesture (g) haandbevægelse,
gestus.
Gestüt ® n, stutteri.
Gesuch ® n, ansøgning,
andragende; anmodning. G.steller
m, ansøger, supplikant.
Gesudel ® n, fuskerarbeide,
smøreri.
Gesumme, Gesumse ® n,
summen.
gesund ® sund, frisk.
G.-brunnen m, sundhedsbrønd.
gesunden ® blive frisk,
komme sig.
Gesundheit ® f, sundhed,
vel-gaaende; helbred, helse; skaal.
g.lich sundheds-, sanitær.
G.S-pflege f, hygiene.
Gesund(mach)ung ® f,
helbredelse.
get © skaffe (sig), faa; formaa,
overtale; komme; blive. g. Up
faa istand, arrangere ; lære (lekse),
g. along with komme af det
med. g.-up udstyr; iscenesætning.
Getadel ® n, dadlen, kriti-
Getäfel ® n, panel;
parket-(gulv).
Getändel ® n, fjas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
