Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egelandsfossen ... - Ordbøgerne: G - gewellt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1125
Egelandsfossen—Egersund
1126
gewellt—Gewinst
dekorative sans parret med Werenskiolds inderlighed i
følelsen. Hans død, 22 aar gammel, var et stort tab for
yngre norsk malerkunst.
Egelandsfossen, vandfald (78 m.) i Lilleaaen, en bielv
til Kvina, Kvinesdal herred. Lister og Mandals amt.
Egelands verk ligger ved Gjerstadvasdraget, ca. 20
km. fra Risør, Gjerstad herred, Nedenes amt. Verket,
der grundlagdes som jernverk i 1706, holdt sig under
vekslende driftsvilkaar og skiftende eiere som eget verk,
indtil det i 1853 kjøbtes af N. Aall (Nes jernverk).
Da Nes verk i 1885 stansede sin virksomhed, gik E. v.
over til Gjerstad kommune, der i 1888 atter
afhændede verket til et interessentskab, der nu driver tre
træsliberier langs Gjerstadvasdraget med en samlet
aar-lig produktion af ca. 10 000 tons vaad træmasse.
Egelhaaf [-haf], Gottlob (1848—), t. historiker,
gymnasiedirektør i Stuttgart, har
skrevet «Deutsche Geschichte im
Zeitalter der Reformation» (3
opl., Berlin 1893), «Deutsche
Geschichte im 16 Jahrhundert»
(2 bd., Stuttgart 1889—92),
«Westeuropa 1866—1902»
(Hel-molts «Weltgeschichte» VI 11,
1903) o. fl.
Egeln, by i Preussen,
regje-ringsdistriktet Magdeburg,
Sachsen, ved elven Bode; 5678 indb.
(1900). Brænderier og garverier.
Egenbevægelse (motus
pro-prius) betegner
himmellegemernes særegne bevægelse, som er
uafhængig af jordens
omdreining. Der kjendes nu omkr.4000
fiksstjerner med e. Maaler man
en og samme stjernes position
til to forskjellige tider, og
reduceres den til samme tidspunkt,
skulde man komme til ens
resultater, hvis stjernen virkelig
var «fast». Finder man derimod
en med aarene voksende
forskjel, har stjernen skiftet plads.
Størst aarlig e., nemlig 8.7’’, har
en teleskopisk, orangerød stjerne
paa sydhimmelen; herefter
kommer nr. 1830 i Groombridges katalog, hvilken stjerne aarlig
flytter sig 1". Den fælles e. hos mange dobbeltstjerner
betegner dem som fysisk forbundne par. Vort solsystems
e. er rettet mod stjernebilledet Herkules.
Egennavn, nomen proprium, se Nomen.
Egennytte, se Egoisme.
Egensind kaldes en saa sterk fastholden ved egne
meninger, at man ikke en gang ved fornuftgrunde kan
bringes til at indrømme, at man har uret.
Egenskab. Da vi kun kjender tingene gjennem deres
virkninger, er ordet e. kun udtryk for visse virkninger,
som tingen udøver paa andre ting (f. eks. vore sanser)
eller for tingens modtagelighed (eller uimodtagelighed)
for visse paavirkninger fra andre ting.
Egen varme (bot.), se Stofskifte.
(Fot. af O.Væring.)
Halfdan Egedius : Interiør med Stadskleivs portræt.
Egenvegt. 1. Specifik vegt (s. d.). — 2. Ved
beregning af en bærende konstruktions styrke maa man tage
konstruktionsdelenes vegt, e., med i betragtning. For
store broer udgjør e. den overveiende del af hele
belastningen.
Egenæs, David (1838—), n. missionsprest, udsendt
1869 til Madagaskar, hvor han 1870 anlagde den
blomstrende station Ambohimasina, hvor der ved hans
hjemreise (1901) fandtes ca. 7500 kristne og 63 skoler med
ca. 4200 elever.
Eger (tsjek. Ohre), venstre bielv til Elben, kommer
fra Fichtelgebirge i Bayern og munder ud i Elben lidt
nedenfor Theresienstadt i Böhmen, 310 km. lang; ikke
seilbar.
Eger (tsjek. Gheb), by i Østerrige, landskabet Böhmen,
ved elven Eger, 448 m. o. h.; 23 582 indb. (1900).
Fabrikation af maskiner, kemiske
artikler og øl. I raadhuset
myrdedes Wallenstein 25 febr. 1634,
og i den gamle borg dræbtes
aftenen i forveien hans
tilhængere, generalerne Trzko, Ilow og
Kinsky. Omegnen, som er meget
frugtbar, kaldes Eger land.
Egerdir (Egherdir), indsjø i
Lille-Asien, omtr. 38 ° n. br. og
31 ° 0. L, 868 m. o. h.; størrelse
omkr. 70 km.^ Intet synligt
afløb, men dog ferskt vand. Ved
sydenden byen E., med omtr.
6000 indb.
Egëria, en rom. kildegudinde,
der i sagnene betegnes som kong
Numas hustru og raadgiverinde
under hans arbeide som ordner
og styrer af det nydannede Rom.
Hun dyrkedes bl. a. i Aricia i
Dianas lund.
Egersund, herred i Stavanger
amt ved kysten omkring
ladestedet E., 207.57 km.2 med 2703
indb.; 13.87 pr. km.^ Herredet,
der sammen med E. ladested,
udgjør E. sogn af E. prestegjeld,
bestaar dels af øer (23.41 km.^
hvoraf Egerøen (s. d.) udgjør
20.35 km. ), dels af fastland. Terrænet er sterkt
kuperet og har lidet karakteristiske former og ingen
fremherskende hovedretninger. Fjeldene er bratte,
kuppelformede, træbare knauser og aaser med talrige vande
og smaaelve indimellem (ferskvand ialt 12.7 km.^). I
den østlige del af herredet naar fjeldene op i en høide
af 341 m. Af arealet er kun lidet opdyrket og lidet
egnet til opdyrkning. Opgaver over fordeling af dyrket
og udyrket mark savnes, men der opgives at være
hen-imod 2 km.^ løvskog (krat), videre opgives det, at der i
5-aarsperioden 1900—05 opdyrkedes 203 maal jord. Der
findes gode torvmyrer. Fiskeri og sjøfart er
hovednæringsvei, særlig spiller laksefiske, hummerfangst og
makrelfiske en stor rolle. I 1905 fiskedes der i E. og
Ogne herreder tilsammen 250 000 stkr. makrel (32 500
gewellt ® bølgeformig.
Gewerbe (t) n, haandtering,
næringsvei, profession; industri;
haandverk; erende. G.schein m,
borgerskab. G.schule f, teknisk
skole. g.fleissig, g.lich
industriel; haandverker-. g.sam
vindskibelig. G.samkeit f,
vindskibe-ligiied. g.stnässig professionel.
^Gewerk ® n, verk, fabrik;
laug; grubeselskab =
Gewerkschaft f.
gewgaw @ stykke glimmerstas,
pent stykke legetøi.
Gewicht ® n, vegt; vigtighed,
betydning.
gewichtig (t) vegtig, vigtig,
gewiegt ® dreven, rutineret.
Gewieher (f) n, vrinsken,
gewillt (t) tilsinds.
Gewimmel ® n, vrimmel,
mylder.
Gewimmer ® n, klynken,
jamren.
Gewinde (t) n, vinding,
slyngning, bugtning; guirlande;
skrue-gjænge.
Gewinn ® m, vinding,
fortjeneste, udbytte, fordel; gevinst.
G.anteil m, -beheiligung f.
dividende, tantieme, g.bringend
indbringende, fordelagtig. G.liste
f, trækningsliste. G.sucht f,
vindesyge. g.süchtig vindesyg.
gewinnen ® vinde; naa.
Gewinner (t) m, vinder.
Gewinnung ® f, erhvervelse,
(ind)vinding, udvinding.
Gewinsel ® n, klynken, piben.
Gewinst (t) m, gevinst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
