Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egelandsfossen ... - Ordbøgerne: G - gewellt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1127
Gewirbel-Gewürz
kr.), 15 000 stkr. hummer (15 148 kr.) og 8600 kg. laks
(14 000 kr.). Nær E. ladested er der nogen fabrikdrift,
særlig nævnes Eide stentøifabrik og potteri, der
fabrikerer brunt stentøi; fabriken, der beskjæftiger 21 faste
arbeidere, er et aktieselskab (kapital 30 000 kr.). Ved
gaarden Fotland ved Tengselven er et uldspinderi. 1
den sydøstlige del af herredet omkring gaarden Kydland
er der en del forekomster af titanjern, hvor nogen
prøvedrift har fundet sted. Herredet gjennemskjæres af
Jæderbanen og Flekkefjordsbanen. Det har egen
sparebank, oprettet 1856, med sæde i E. ladested. Antagen
formue (1906) 1 755 500 kr., indtægt 354 200 kr.
Egersund, ladested med 3222 indb., ligger ved kysten
mellem Flekkefjord og Stavanger, Stavanger amt.
Ladestedet, der udgjør en del af E. prestegjeld, ligger ved
en smal liden bugt, der mod n.ø. kiler sig ind i
landet fra Egersundet (det gamle Eikundarsund), d. v. s.
sundet mellem den store ø Egerøen (s. d.) og fastlandet.
Havnen er udmerket for mindre fartøier og har helt
tilbage til middelalderen været meget benyttet.
Bebyggelsen er dog af forholdsvis nyere dato; i 1745 opgives
Egersund—Egfuring
1128
Kart over Egersund og omegn.
der at være 142 huse og 5—600 indb. Oprindelig var
E. kun et sted, hvor der foregik mellemhandel mellem
Vestland (Bergen) og Østland, og først i 1798 blev E. eget
toldsted. Under de rige sildefiskerier i disse trakter og
i trakterne n. f. Stavanger i første halvdel af forrige
aarh. havde ladestedet en blomstringsperiode og var i
rask fremvekst. Eksempelvis nævnes, at der i det
ud-merkede sildeaar 1840 udførtes fra E. 39 093 tønder
sild. Sildefisket gik jevnt nedover indtil 1870-aarene
og kan nu betragtes som ophørt. I de senere aar er
imidlertid makrelfisket og da særlig dorgefisket og
bank-fisket blomstret op, og i makreltiden præges byen af
livet paa havnen, der yder en ypperlig tilflugt for
havfiskerne paa denne veirhaarde kyst. E. havde i 1905
9 fiskekuttere. Hummerfangst spiller ligeledes en
betydelig rolle. 1 1905 havde E. 18 seilskibe paa tilsammen
5149 tons og 2 dampskibe paa 328 tons. (I 1880 havde
ladestedet en seilskibsflaade paa 7633 tons.) Af væsentlig
betydning for ladestedet er E. fajancefabrik; denne
fabrik, der anlagdes i 1847 som potteri for brunt lertøi
og i 1867 gik over til produktion af fajance, beskjæftiger
nu gjennemsnitlig 270 arbeidere det hele aar og
omsætter varer rundt omkring i landet til et beløb af
gjennemsnitlig ca. 600 000 kr. aarlig. Fabriken, der i
1876 gik over til aktieselskab (500 000 kr.), ødelagdes af
en voldsom brand i 1905, umiddelbart efter at være fuldt
elektrisk monteret, men 1907 var den atter gjenopbygget
med en betydelig øget produktion for øie. F^oruden
fajancefabriken er der et potteri (Damsgaards), der
fabrikerer gult og brunt stentøi. Der findes ogsaa en del
andre fabriker (1 uldspinderi, 1 uldvarefabrik, 2
mineral-vandfabriker, samt et større meieri). E., der har været
hjemsøgt af talrige store ildebrande, hvoraf særlig nævnes
brandene i 1843, 1859 og 1862, da store dele af
ladestedet strøg med, har nu eget vandverk. Ligeledes har
stedet eget elektricitetsverk ved Øgreifossen i n.ø. f. byen.
E. har kommunal middelskole, sygehus, 2 sparebanker,
hvoraf en for landsognet. Der udkommer 2 aviser.
I 1879 stiftedes et træplantningsselskab for byen og
omegnen. Ladestedet, der anløbes af de fleste ruteskibe
langs kysten, staar i jernbaneforbindelse med Stavanger
og Flekkefjord og staar desuden i forbindelse med Sogndal
ved hovedvei. Værdien af kommunens faste eiendomme
var i 1907 196 000 kr. Toldintraderne beløb sig til
28 091 kr. Udførselsartikler er’makrel, hummer, fajance
og pottemagerarbeider. Det antagne indtægt (1906) var
913 740 kr., formuen 2 488 400 kr.
Egerøen, 20.35 km.^ stor ø, ret vest for ladestedet
Egersund, Egersund herred, Stavanger amt. Øen er skilt
fra fastlandet ved det lange trange Egersund, der straks
n.v. for Egersund ladested indsnævres til det grunde,
ca. 100 m. brede Nysund. Ved den brede, ca. 4 km.
lange, nord—syd gaaende Lundevig er øen delt i en
forholdsvis flad vestlig del og en høiere (122 m.) østlig
del, der er forbundet ved et lavt veldyrket eid. Øen er
skogbar. Den har en befolkning paa 767 indb. (1900),
væsentlig fiskere og sjøfolk. Den tætteste bebyggelse er
i den n.v. del; her fører offentlig bygdevei fra Nysundet
i 0. til s.v.-bredden af Lundevigen i s.v. I den s.ø. del
ligger det gode sjømerke Kompasfjeldet, en skarpt
markeret 97 m. høi fjeldknaus. Ved det s. indløb til
Egersundet ligger Vibberodden fyr paa en fremspringende
pynt af E. Ved det nordre (vestre) indløb er der
ligeledes et indseilingsfyr paa den lille holme
Grundsundholmen. — E. fyr, paa den lille Midbrødø, straks v. for
E., er et første ordens kystfyr med en lysvidde paa 18.5
kvartmil. Fyret, der er bygget 1854, har et 33 m. høit
rødt jerntaarn. Det har en lysstyrke paa 200 000
normallys og er et blinkfyr med tre hurtig paa hinanden
følgende lynblink, hvert 20de sekund.
Egeskov, fynsk hovedgaard i Svendborg amt, en af
Danmarks vakreste herregaarde, bygget 1554 af Frands
Brockenhuus. Eies for tiden af en gren af familien
Ahlefeldt-Laurvig.
Ege’sta, se S eges ta.
Egfuring el. -kløvning, den første fase i
fosterudviklingen, hvorunder det befrugtede (eller ubefrugtede,
se Parthenogenese) eg sukcessivt deles op i talrige
celler, som er anordnet i et lag og omslutter et centralt
Gewirbel (t) n, hvirvlen.
Gewirr(e) ® n, forvirring,
Gewispel, Gewisper ® n,
hvisken.
gewiss® vis(t); sikker(t);
visselig, ja vist; tilvisse.
Gewissen ® n, samvittighed,
g.haft samvittighedsfuld.
G.S-bisse pi, samviUighedsnag.
gewissermassen ® i visse
maader, paa en raaade.
Gewissheit ® f, vished.
Gewitter ® n, tordenveir, uveir.
g.schwer, -schwül lummer.
G.Schwüle f, lummerhede.
gewitz(ig)t ® klog af skade,
Gewoge (t) n, bølgen, bølge-
gang-
gewogen (t) gunstig, bevaagen.
gewöhnen (t) vænne.
Gewohnheit (t) f, (sed)vane.
g.sgemäss, -massig
vanemæssig, efter sedvane.
gewöhnlich ® sedvanlig,
almindelig; ordinær, tarvelig,
simpel.
gewohnt © vant; tilvant,
sedvanlig.
Gewöhnung (t) f, tilvænnelse.
Gewölbe ©n, hvælving; butik.
Gewölk (t) n, skymasse, skyer.
Gewühl (t) n, graven, roden;
vrimmel, mylder; tummel, tumult,
gewunden ® bugtet; skruet,
gewürfelt (t) rudet, ternet.
Gewürge (t) n, myrderi.
Gewürm (t) n, orme, kryb.
Gewürz (t) n, krydderi, spece-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
