Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egga ... - Ordbøgerne: G - geyser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gibbet—gidde
1131
Eggestok—Egnunda
1132
skuelser, virkede for livegenskabets ophævelse i Holsten
og fik 1794 accessit for en plan til et norsk universitet.
Eggestok, se Ovarium.
Eggishorn, en 2934 m. liøi top i Alperne, 10 km.
s.ø. f. Aletschhorn. Herfra har man en meget god udsigt
over Aletschgletscheren.
Eggmühl (Eckmûhl), landsby i Nedrebayern, er
historisk bekjendt ved slaget 22 april 1809, hvor Napoleon
slog østerrigerne under erkehertug Karl. General Davout
blev for sin her udviste tapperhed udnævnt til hertug af E.
Eggum, fiskevær paa nordvestspidsen af Vestvaagø,
Borge herred, Lofoten. I fiskeværet bor der 306 indb. i
52 huse. Der opfiskedes i 1905 99 000 stkr. skrei af
223 fiskere.
Egham [e’gdm], by i det sydlige England, grevskabet
Surrey, nær Themsen, 26 km. fra Hyde Park. 11 895 indb.
(1901). E. er bekjendt for sit sanatorium for sindssyge
og sin høiskole for kvinder, begge anstalter stiftet af
den rige fabrikant Holloway (1885).
Eghinder. 1. Egte e. De fleste modne eg er
omgivet af beskyttende hinder, som kan være af forskjellig
oprindelse; man adskiller a. primære e., som er dannet
af egcellen selv og repræsenterer dens membran
(mem-brana vitellina) ; b. sekundære e., dannet i ovariet af
det egcellen omgivende follikelepitel (chorion; kaldes
hos pattedyr gjerne hona pellucida) ; c, tertiære e.,
dannet udenfor ovariet i eglederen eller fra dennes
bi-kjertler (eggehvide- og slimlag, horn- og kalkskaller o. s. v.).
— 2. Fosterhinder; hinder, som omgiver fosteret hos
mange dyr, særlig saadanne, som ikke lægger eggene i
vand. Af størst interesse hos de amniote hvirveldyr (s. d.) ;
hos krybdyr og fugle to fosterhinder, amnion (s. d.) og
serosa, som begge er dannet af fosteret selv; den sidste
udvikles hos de placentale pattedyr (s.d.) ved
totte-dannelse til chorion (s. d.); idet denne vokser sammen
med livmoderens slimhinde, kommer den sidste til at
danne en tredje, yderste fosterhinde, decidua. — 3.
(Bot.), d. s. s. frøemnehinde, se Frøemne.
Egil, gammelnorsk navn (Eigill), der endnu bruges
(tildels udtalt ejjel, ejuT).
Egil Ragnarsson, se Blod-Egil.
Egil Skallagnmssøn (omkr. 900—omkr. 983), en af
det gamle Islands berømteste høvdinger og skalde. Om
hans storslaaede, ubøielige karakter og eventyrlige liv
beretter den omfangsrige «F^gils saga», hvis begivenheder
for en stor del foregaar i Norge, hvorfra ætten under
Harald Haarfagre var fordrevet, og mod hvis konger E. S.
førte en langvarig og forbitret strid. Som digter er hans
navn særlig knyttet til to store digte «HofuÔlausn»
(hovedudløsningen), digtet i løbet af én nat, da han i sin
ungdom var fanget af Erik Blodøkse og skulde dræbes;
digtet, der besang Erik, frelste E. S.s liv. Det andet og
bedste «Sonatorrek» (sønnetabet) stammer fra hans gamle
dage; heri digter han i gribende udtryk og med en
stor-slaaet fantasi om to kjære sønner, han har mistet; neppe
noget skaldedigt staar i sit følelsesindhold
nutidsmennesker saa nær som dette. Hans æt lever endnu paa
Island. Egils saga er to gange udgivet af Finnur Jonsson
(1886—88 og 1894); dansk oversættelse ved N. M. Petersen
(1862), ny udgave ved Dahlerup og Jonsson (1901).
Egils saga, se Egil Skallagrf m ssøn.
Egilsson, Jon (f. 1548), prest paa Island. Hans
bispeannaler behandler de skaalholtske biskopers levnet med
stadigt henblik paa den samtidige islandske historie. De
er udgivet i «Safn til sögu Islands», bd. I.
Egilsson, Sveinbjörn (1791—1852), isl. filolog, f. i
Syd-Island, kom til Kjøbenhavn 1814. 1819 cand. teol. og
adjunkt ved Islands lærde skole paa Bessastad, ved dens
flytning til Reykjavik 1845 blev han dens rektor (til 1851),
d. i Reykjavik. E. var en dj^gtig og samvittighedsfuld
lærer og en betydelig forfatter i sit modersmaal, men
især er han berømt som den, der paany har grundlagt
forstaaelsen af den gamle skaldedigtning. Hans latinske
oversættelser af de oldskrifter, det Kgl. nordiske
old-skriftsselskab udgav («Fornmanna sögur» o. fl.), og især
skaldekommentaren i «Fornmanna sögur» XII og hans
«Lexicon poëticum ant. linguæ septentrionalis» (udg. i
Kbh. 1854—60) er hovedverker, som ingen endnu kan
komme udenom, der vil lære skaldedigtningen af kjende.
Egi’n el. Eghin, by i Lilleasien, tyrk. vilajet
Ma-muret ûl-Aziz, ved Eufrat. Omtr. 10 000 indb. I nov.
1895 anrettedes her et stort blodbad blandt armenierne.
Eginhard, se Einhard.
Egkjerne (hot.), d. s. s. frøemnekjerne, se Frøemne.
Egleder (tuba fallopii), se Ovarium.
E’gli, Johann Jakob (1825—96), Schweiz, geograf,
professor i Zürich. Han har udgivet flere lærebøger, særlig
i handelsgeografi, men hans vigtigste arbeider ligger paa
den geografiske navneforsknings omraade. Hans største
verk er «Nomina geographica», et forsøg paa at forklare
betydningen og oprindelsen af over 40 000 geografiske
navne fra alle verdens lande. Videre har han skrevet
enGeschichte der geographischen Namenkunde» o. fl.
Église catholique gallicane/^egZz’z katåli’k galika’n]
kaldes den af Père Hyacinthe (se Loy s on) stiftede kirke.
Egmont [œgmô’J, Lam oral, greve af (1522—68),
fyrste af Gavre, nederlandsk adelsmand af gammel rig
siegt. Udmerkede sig i flere krige under Karl V. Efter
seieren ved Gravelingen 1558 Flanderns statholder. Elsket
af folket for sin tapperhed og ridderlige glans. Med
Oranien og høiadelen bekjæmpede han Granvella, men
som streng katolik og Filip II hengiven unddrog han
sig 1567 kampen for Nederlandenes frihed. Filip
mistroede dog den mægtige adelsmand og lod Alba fængsle
ham; tilligemed grev Hoorn henrettedes han paa
Brüssels torv. E.s blændende egenskaber og ulykkelige
skjæbne har givet hans nøvn større glans, end hans
politiske idéer og evner fortjener. Digterisk behandlet
af Goethe i sørgespillet «Egmont».
Egmont. 1. Mont [mauni e’gmdntj, fjeld paa
Ny-Seeland, nordøens vesthjørne ved indløbet til Gookstrædet,
en mægtig udslukket vulkan, 2520 m. høi og paa toppen
dækket med evig sne. — 2. Port E., havn paa
Vest-Falkland, den v.-lige af de to store øer blandt Falklandsøerne.
Egmund (bot.), d. s. s. frøemnemund, se Frø emne.
Egne hjem for arbeiderstanden er arbeiderboligsagens
(s.d.) mest ideale, men samtidig, paa grund af
omkostningerne, vanskeligst realisable maal. De søges tilveiebragt
ved opførelse af smaahuse, som arbeiderne efterhaanden
erhverver som eiendom ved aarlige afbetalinger el. 1.
Egnunda, bielv til Folla, har sine kilder opunder
Orkelhø i Opdal herred i Søndre Trondhjems amt. I sit
gibbet © galge; hænge el.
udstille i galgen.
gibbeux (f) puk(ke)l(rygg)et ;
hvælvet, ophøiet.
gibbosité (g f, pukkel,
gibe (e) spot(te), haan(e),
stik-le(ri).
gibecière ® f, jagtvæske;
(taskenspiller)pose.
gi bel et (f) m, svik bor.
gibelotte (f) f, (kanin)frikassé.
giberne ® f, patrontaske,
gibet (f) m, galge(bakke).
gibier ® m, vildt; (de potence)
galgenfugl, tugthuskandidat,
giblets © pl, kraaser.
giboulée (D f, skur, iling; dragt
prygl,
giboyer (f) jage.
giboyeur ® m, jæger.
giboyeux (f) vildtrig.
gibus (D m, klaphat,
chapeau-bas.
Gicht ® f, gigt. g.brüchig
verkbruden.
Gickel(hahn) ® m, kykkeliky.
gid — (t) dass doch! möchte
doch! ofte ved imperf. konj. — @
would; I wish; O, that; ved
opfordrende konj. - (f) udtrykkes
ved konj. (puissé-je le faire;
puisses-tu ne pas te tromper; plût à
Dieu).
gidde - (t) mögen - © have
a mind (feel inclined) to; (jeg g.r
ikke) I won’t, do not choose to,
cannot be bothered to; (jeg gad
vide) I should like to know. I
wonder - (f) (ikke g.) n’avoir
pas envie de, être trop paresseux
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
