Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ego ... - Ordbøgerne: G - Giebel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1133
E’go—Egteskab
1134
øvre løb benævnes den Unna, først efterat den er kommet
ind i Hedemarkens amt, faar den navn af E. Den flyder
i sydøstlig retning, har en længde paa ca. 50 km. og falder
i Folla ved gaarden Egnunden ved den nye Foldalsvei,
ca. 20 km. fra Lille-Elvedalen jernbanestation. Omtr.
5 km. ovenfor sammenløbet med Folla danner den det
vakre fossefald Egnundfaldet, hvor der nu er bygget
elektrisk kraftstation til brug for Foldals verk.
E’go (lat.), jeg.
Egoi’sme (lat. ego, jeg) kaldes i modsætning til
altruisme (s. d.) en livsanskuelse, som tilsidesætter
hensynet til andre og kun tager hensyn til individet selv.
At alle handlinger bestemmes af individets egne følelser
af lyst og ulyst, er dog ikke ensbetydende med, at «alle
egentlig er egoister». Forskjellen bestaar i, hvorvidt
forestillingen om andres ve og vel medbestemmer følelserne.
Egolje, en blanding af lige dele kalkvand og linolje;
den var officinel i anden udgave af den norske farmakopø.
Et populært og meget benyttet middel ved forbrændinger.
Egplante, «aubergine» (solamim melongena), enaarig
plante af søtviderfamilien, alm. dyrket i troperne, men
ogsaa i mere tempererede egne og som en sjeldenhed
endog i vort land. Planten er mere eller mindre tornet
paa stængelen og de oftest hele blade, har hvide eller
lilla blomster og hængende, hvide (hos varieteter gule
eller fiolette) bær af udseende og størrelse som hønseeg,
hvoraf navnet.
Egre’gie (lat.), «ud af flokken», fortrinlig.
Laudabilis et quidem e., den høieste udmerkelse ved
embedseksamener.
Egrenëring, afrivning af bomuldshaarene fra frøene.
E. udføres ved maskiner med sagblade, som trækker
haarene med sig, medens frøene holdes tilbage af en rist,
eller med valsepar, som holder frøene tilbage, men trækker
haarene ind mellem sig.
Egrïpo, nygræsk navn paa Chalkis.
Egsporesop (bot.), se Sop.
EgStol (bot.), d. s. s. frøstol, se Støvvei.
Egstreng, d. s. s. frøstreng, se Frøemne.
Egte barn er barn, hvis forældre lever i lovligt egteskab
med hinanden; er barnet født før egteskabets stiftelse,
betragtes det som egte (legitimeret per subsequens
matri-monium). E. b.s retslige stilling er i moderne ret meget
forskjellig fra uegte barns. Forældrene er forpligtet
til at underholde og opdrage e. b. Forsørgelsespligten
varer hos os ubetinget til det fyldte 15 aar, men ogsaa
efter denne tid er forældre, som dertil har evne, pligtige
til at underholde barnet, forsaavidt dette ikke kan
forsørge sig selv. Paa den anden side er barnet forpligtet
til efter evne at underholde forældrene, naar disse ikke
kan ernære sig selv. Forældremyndigheden indeholder
bestemmelsesret over barnets personlige forhold,
livsstilling, opholdssted m. v. indtil det fyldte 18 aar, eller til
kvinden indgaar i egteskab ; den omfatter ogsaa revselsesret.
Misbrug af forældremyndigheden paakalder det offentliges
indskriden, saaledes i Norge ved vergeraadet (s. d.); denne
myndighed kan i større eller mindre udstrækning
fratages forældrene og barnets opdragelse overtages af det
offentlige. E. b. har ret til sin faders navn og en
tvangsarveret (pligtdelsret, s. d.) af tre fjerdedele af forældrenes
efterladte midler. Uegte barn, der af fader lyses i kuld
Giebel-gifte
og kjøn, bliver ligeledes i vigtige henseender at anse som
e, b. (se Ku Id lysn ing).
Egte grønt er benævnelsen for flere forskjellige
tjære-farvestoffe. (Se Malachitgrønt.)
Egte gult er et azofarvestof.
Egte rødt er et azofarvestof.
Egteskab synes ikke at have været en opr. social
institution, uagtet tilsvarende samliv jo tildels
forekommer ogsaa hos de høierestaaende dyr. Kjønsforbindelsen
er i menneskets ældste tider og tildels endnu den dag
idag, og det ikke blot hos naturfolk, aga m i sk, d. e.
udenfor enhver sanktion af^ det omgivende samfund.
Som social institution opstaar’e. sammen med
eiendomsretten, idet mandens eiendomsfølelse efterhaanden
udstrækkes ogsaa til den kvinde eller de kvinder, som er
i hans besiddelse. Brud paa «troskab» fra kvindens
side er derfor et slags eiendomsretsbrud. Ligesom
manden af naturen er polygamisk anlagt, er den nyere
forskning tilbøielig til at anse den primitive kvinde for
polyandrisk. Manden maatte for at hævde sin
eien-domsret til kvinden, bekjæmpe hendes drift i retning
af polyandri. Det psykiske resultat af denne kamp
mellem kjønnene var kyskheden, en egenskab, der er
«naturmennesket» ganske fremmed. Vurdering af
jomfruelighed er et sent kulturprodukt. Nomade- og
jagtlivet førte til kvinderov. Hos jægerfolk bibeholdes
ogsaa længe denne maade at erhverve kvinder paa,
medens de stammer, som driver jordbrug, foretrækker at
gjøre dette ved kjøb, da deres maade at ernære sig paa
ikke lader sig forene med rovekspeditioner. De bofaste
stammer kommer hurtigere til ordnede retstilstande end
jæger- og fiskerfolk og har derfor i særlig grad bidraget
til e.s opstaaen. Ved brudekjøbet blev det baand, som
knytter mand og kvinde sammen, mere end et udslag
af mandens magt; det blev til en kontrakt mellem
to ætter, som ogsaa gav kvinden selv større sikkerhed
mod en sterkeres vold. Blandt de forskjellige former
af e. er p o ly andriet det, som staar promiskuiteten, det
uregulerede samliv iflæng, nærmest. Det er imidlertid
ikke noget almindelig udbredt udviklingstrin. Et første
skridt ud over det primitive polyandri betegner det hos
australnegerne og dravidiske stammer brugelige g r u p p e-e.,
der bestaar deri, at en stammes mænd lever i
kvindefællesskab; en afændring heraf er atter den hos nogle
høierestaaende folkeslag forefundne skik, at de til samme
husstand hørende brødre kun gifter sig med én kvinde,
med hvilken de da alle lever sammen; børnene regnes
da enten for at tilhøre den ældste af brødrene, eller de
fordeles efter alderen. En hos naturfolk meget udbredt
skik er brugen af gjeste-e. : til den fremmedes ære stilles
vertens hustru eller datter til gjestens forføining. Noget
besiegtet hermed er det inden Islams verden udviklede
muta-e., et endog paa ganske kort tid indgaaet e.,
beregnet paa besøgende fremmede og kjøbmænd paa
reise. Polygamiet, én mands e. med flere (mange) kvinder,
er som oftest et luksus-e., en forret for rigdom og magt,
medens folkets masse lever monogamisk (i éngifte). Dette
er tilfælde hos endel indogermanske folk; i den indiske
ret er saaledes polygamiet en fortrinsret for de høiere
kaster, medens en sudra kun tillades at have én kone.
Polygamiet har ved at anerkjendes af Islam faaet vid
pour; (jeg gad vide) je voudrais
bien savoir.
Giebel (t) m, gavl.
Gîer(de) (t) f, griskhed,
be-gjærlighed.
gieren (t) (sjøudtr.) gire.
gierig ® grisk, graadig,begi ærlig.
Giessbach (t) m, regnbæk.
giessen ®gyde, helde; skjænke;
Tande; støbe; skylregne.
Glasser ® m. støber.
Giesserei (f) f. støberi.
Giesskanne (t) f, vandkande,
blomstersprøite.
giif.gafF © gaver og gjengaver,
gifle (f) m, kindhest, ørefik,
gifler (f) fike (op),
gift - (t) Gift n - @ poison,
venom — ® poison ; (med.) toxique;
(dyrisk) venin m. giftblander-
(ske) - ® Giftmischer(in) m (f)
— (ê) poisoner — ® empoisonneur
m, -euse f. giftbæger — (t)
Giftbecher m — (^ poisoned cup — (g
coupe (f) empoissonnée.
gift - © verheiratet - ©
married — ® marié.
gift © gave, foræring;
natur-gave; ret til at bortgive, kaldsret;
begave, giftedness begavelse.
gifte — (t) (sig med) (sich mit
eim. ver)heiraten ; (bort )
verheiraten, vermählen — © (sig med)
marry (be married with); (bort-)
giveaway in marriage — ©(bort-)
marier (à, avec); établir; (sig med)
se marier avec. giftefærdig —
@ heiratsfähig, mannbar — ©
marriageable — (?) (bonne) à ma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
