Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ego ... - Ordbøgerne: G - Giebel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gittermaal-gilde
1135
Egteskab
1136
udbredelse. Den endelige form for e. er monogamiet,
én mands forbindelse med én kvinde, en sent optrædende
kulturerobring, der efterhaanden gjør e. til et
økonomisk institut, hvori mand og hustru maa være enige
om at skabe husholdnings- eller tillige formuesfællesskab
i forbindelse med fælles børneopdragelse. De europæiske
ariers overlegenhed er at tilskrive den omstændighed,
at de først afgjørende gik over til denne e.s-form. [Litt.:
Westermarck, «History of human marriage» (London
1891), ogsaa paa svensk og mange andre sprog.] —
E. (jur.) er et af de ældste og vigtigste retsforhold. Den
norske rets regler er paavirket af kanonisk ret, som atter
har sin kilde, foruden i Mose lov, i gamle romerske
og germanske retsforestillinger. Reformationen øvede
stor indflydelse paa e.s-retten, først og fremst derved, at
fra nu af blev fastslaaet, at den almindelige borgerlige
lov var dens eneste retskilde. Kristian V’s lov (3—18)
er fremdeles den vigtigste kilde; for egtefællernes
formuesforhold maa dog merkes lov af 29 juni 1888. —
1. E.s-betingelser. E. er en kontrakt og kan derfor
kun indgaaes af personer, som har evne til at afgive frie,
retsgyldige viljeserklæringer. E., indgaaet af sindssvage
eller idioter, er en retslig nullitet. Legemlige mangler
er ikke til hinder for e.s-stiftelse, men kan give adgang
til at kræve e.s opløsning. Loven kræver en alder af
20 aar for mænd, 16 aar for kvinder; dette overholdes
dog ikke i praksis. Ufuldmyndige (under 18 aar) maa
have verges samtykke; dette bør dog ikke negtes uden
gyldig grund, i tvisttilfælde afgjør øvrigheden dette. Visse
militærpersoner maa have overordnedes samtykke,
derimod behøver ikke den af fattigvæsenet understøttede
dettes samtj^kke. — Slegtskab eller svogerskab hindrer
indgaaelse af e., dels absolut, dels kræves dispensation.
Absolute forbud: e. mellem ascendent og decendent
(forældre, børn, svigerforældre, svigerbørn, stedforældre,
stedbørn) og mellem hel- og halvsøskende. Gjenstand for
dispensation er: e. med hel- eller halvbroders, onkels og
grandonkels enke, med egen eller afdød hustrus tante
eller grandtante. En, der tidligere har været gift, maa
fremlægge attest om, at skifte er begjæret; enke eller
fraskilt kone kan ikke indtræde i e. før 9 maaneder
efter det ældre e. ophørte, medmindre det godtgjøres,
at hun ikke er frugtsommelig. Den, som paa grund af
hor er skilt, maa have kgl. tilladelse til at indgaa nyt e.
Embedsmænd og visse bestillingsmænd skal have erlagt
enkekasseindskud. — 2. Stiftelse af e. Fra gammel
tid er e. indgaaet under visse høitidelige former. Dette
var dog oprindelig ikke retslig nødvendigt, hverken i den
romerske eller den ældre kanoniske ret. Kirkelig vielse
var allerede i den katolske tid sedvane i Norge, den blev
en retslig betingelse for gyldigt e. først med Kristian V’s
lovbog. Se dog 5—2—33, som anser barnet for egte,
naar det er avlet, efterat forældrene har indgaaet vitterlig
trolovelse for presten. Fra nu af var kirkens medvirkning
nødvendig, hos os som i de fleste andre lande.
Opfatningen af e. som et borgerligt retsforhold gjør sig dog
fra den franske revolutions tid stadig sterkere gjældende.
I 1792 indførtes det tvungne borgerlige e. i Frankrige,
i Belgien og Italien 1795, Tyskland 1857, Østerrige
1870, Ungarn 1904. Det er fakultativt i England,
Spanien og de F’orenede stater. I Rusland, Portugal og
de skandinaviske lande er kirkelig vielse regelen, det
borgerlig e. en undtagelse. Dette indførtes i Norge ved
1. af 16 juli 1845 for dissentere og skulde foregaa for
notarius publicus (sorenskriver eller byfoged). Love af
22 juni 1863 og 27 juni 1891 har udvidet adgangen til
at ingaa e. uden kirkens medvirkning. De nu gjældende
regler: Trolovelse eller forlovelse er uden retslig
betydning. Tidligere egteskabsløfte (s. d.) til anden person
end den, man indtræder i e. med, er ikke længere nogen
hindring. Naar kirkelig vielse skal finde sted, maa som
regel lysning inden brudens menighed ske, lov af 1 juli
1893; hvor tiden ikke tillader forudgaaende lysning, kan
denne undlades; «kongebrev» er ikke nødvendigt. E.
indgaaes ved, at brudefolkene personlig udtaler deres
beslutning om at ville indtræde i e. sammen for en offentlig
embedsmand, der under iagttagelse af visse former erklærer
dem for rette egtefolk at være og tilfører en offentlig
protokol bevidnelse herom. Tilhører begge parter
statskirken, er kirkelig vielse en tvungen sag. Er en eller
begge parter ikke kristne, er borgerlig e.s-stiftelse for
(notarius publicus) tvungen; den samme form kan
anvendes, naar en af parterne ikke tilhøre statskirken. Er
begge dissentere, har man valg mellem borgerligt e. og
vielse af ordnet dissentermenigheds prest eller forstander;
er den ene dissenter, den anden medlem af statskirken,
er der valg mellem alle tre former. Konsul og
diplomatiske embedsmænd i udlandet fungerer som notarius,
naar de dertil er bemyndiget af kongen. — 3. E.s
retsvirkninger. De mange og vigtige rettigheder og
pligter, egtefællerne imellem og i forhold til børnene, er
mere af moralsk og sedelig natur end af retslig.
Lovgivningen i ældre tid søgte at fastslaa dem som retspligter,
men med lidet held. I nyere tid trækker loven mere og
mere sin haand tilbage fra dette omraade, i erkjendelse af
at dens tvang intet tjenligt middel er til at realisere e.s idé.
Tidligere havde manden større eller mindre myndighed
over hustruen, i personlige som i økonomiske forhold; i
ældre romerret endog hals- og haandsret over hende, han
kunde sælge hende, som om hun var hans slave. Dette
mildnes senere til en revselsesret. I gammel germansk
ret havde manden lignende betydelige rettigheder over
hustruen; Kristian V’s lov afskaffede hans revselsesret,
og fra denne tid er hun i personlige forhold myndig,
i økonomiske blev hun det først ved lov af 29 juni
1888. — Efter gjældende ret er egtefællerne gjensidig
forpligtet til egteskabelig troskab; brud her paa straffes
som hor (s. d.), dog kun efter den krænkede egtefælles
begjæring, og giver ret til at kræve skilsmisse.
Rets-pligt til at bo sammen (kohabitation) eksisterer ikke,
men unddragelse fra saadant sambo begrunder ret til
skilsmisse. Manden har pligt til efter evne at
underholde hustruen og kan, forsaavidt han enten forlader
hende (og børnene) eller volder, at de kommer i trang
eller falder fattigvæsenet til byrde, af amtmanden
paalægges at udrede et vist aarligt bidrag; han kan ved
indsættelse paa tvangsarbeidsanstalt tvinges til at betale
dette, 1. af 6 juli 1892. Hustruen antages, om hun har
midler, ogsaa forpligtet til at sørge for, at hendes mand
ikke falder fattigvæsenet til byrde, ligesom hun har den
samme pligt som denne til at underholde børnene;
særskilte tvangsmidler haves dog her ikke. — Manden be-
riei-, en âge de se marier; (kvinde)
ogs. nubile; (mand) ogs. pubère.
giftermaal — ® Heirat,
Verheiratung, Ehe f — (e) marriage
- ® mariage m.
giftig - ® giftig - @
poisonous, venomous; (kun flg.) virulent
-©venimeux; (planter) vénéneux;
(luft) infect, impesté; empoisonné,
giftighed - ® Giftigkeit f —
(e) poisonousness, venomousness,
virulence — ® nature (f) vénéneuse;
poison, venin m.
gig — (t) Kabriolett n – © gig
— ® tilbury m.
gig © harpun(ere), lystre; gig;
skibsbaad ; uldkartemaskine.
gigantesque gigantic @
kjæmpemæssig, kolossal,
Gigerl ® n, laps, sprade.
giggle (e) fnise.
gigot (f) m, (faare-, lamme)laar.
manches (f pl) à g. pufærmer.
gigoter ©sparke, kave, sprelle
(med benene); danse.
gigt — ® Gicht f, Gliederreissen
n — (e) rheumatism; gout, (lede-)
arthritis — (g) goutte f, rhumatisme
m; (lede-) arthrite f. gigtfeber
- ® Gichtfieber n - (g) rheumatic
fever — ® fièvre (f) arthritique,
gigtsvag, gigtisk — ® gichtisch,
gichtkrank, -brüchig - @ affected
with rheumaUsm — ® goutteux,
arthritique ; rhumatisant.
gigue ® f, ben, skank; laar
(paa raadyr); slags dans,
gild se prægtig,
gild © forgylde,
gilde (lag) — ® Schmaus m;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
