Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egteskab ... - Ordbøgerne: G - gilde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gipfeln—giroflier
1139
Egteskabsstatistik—Ehrensvärd
1140
Egteskabsstatistik, se Befolkning.
Egvær kaldes de steder ude ved havet, hvor sjofugle
ruger, og hvor deres eg samles. Det er dels lave øer,
dels saakaldte fuglebjerge, hvor sjøfugle ruger i tusenvis.
Disse fugle kaldes udfugle; det er lunden, alken,
lomvien, storskarven, smaaskarven og af maagerne krykjen.
Andre fugle, hvis eg samles, er efuglen, maagerne,
stor-maagen og smaamaagen, teisten og den alm. terne.
Lomvien lægger eg paa 120 gram, efuglens eg veier 110 gram
eller er dobbelt saa store som et lidet hønseg. Krykjen
og smaaskarvens eg veier kun 50 gram, og den alm.
ternes kun 20. Det er i det nordlige Norge, at disse e.
har værdi ; maaske kan det aarlige udbytte for Nordlands
amt sættes til 300 000 eg og for hele Norge til omkr.
1 mill., hvilket efter en værdi af 7 øre pr. eg
repræsenterer en værdi af 70 000 kr.
Egyptienne [ezipsjœ’n], blokskrift, en skriftart, som
kjendes paa, at den mangler alle de fine dele af bogstaverne.
’ Eheberg, Karl Theodor v. (1855—), t.
finans-teoretiker og socialøkonom; siden 1882 prof. i Erlangen,
kjendt navnlig for sin fortræffelige lærebog «Grundriss
der Finanzwissenschaft» (9 udg. 1907) og for sine
undersøgelser angaaende de agrarhistoriske forhold i
Sydtyskland (1883) og i Italien (1885) i «Schriften des Vereins
für Sozialpolitik». Siden 1901 udgiver af «Annalen des
Deutschen Reichs».
Ehlers, Edvard Lauritz (1863—), d. specialist i
hud- og veneriske sygdomme; har lagt grundlaget til en
moulage samling (hud- og veneriske sygdomme og lepra)
paa Frederiks hospital. Er særlig bekjendt for sine
lepra-studier rundt omkring i Europa og dansk Vestindien.
Ehrenberg, Christian Gottfried (1795—1876), t.
naturforsker, professor i Berlin, har navnlig gjort sig
berømt ved sine med utrættelig flid gjennemførte
undersøgelser over den mikroskopiske dyreverden ; disse maa,
til trods for at eftertiden i mangt og meget er naaet
til en rigtigere erkjendelse, betragtes som grundlaget for
vor kundskab om disse væseners formforhold samt om
deres geografiske og geologiske udbredelse. Kjendt er
desuden hans undersøgelser over koraller og koralrev,
som han havde studeret i det Røde hav.
Ehrenberg, Ri char d (1857—), t. socialøkonom, siden
1899 professor i Rostock. Betydelig som handels- og
finanshistoriker navnlig ved verkerne «Hamburg und
England im Zeitalter der Königin Ehsabeth» (1895), «Das
Zeitalter der Fugger» (2 bd., 1896), der bar brudt nye
baner for udforskningen af den moderne kapitalismes og
kreditvæsenets oprindelse, samt «Die Unternehmungen
der Brüder Siemens» (bd. I, 1906), en fængslende
fremstilling af vældige industriforetagender i den sidste
menneskealder. Populære arbeider er «Handelspolitik» (1899),
«Grosse Vermögen, ihre Entstehung und ihre Bedeutung»
(1902). Som Specialorgan for udredning af økonomiske
foretagenders organisation og historie grundlagde han
1905 «Das Thünenarchiv».
Ehrenbreitstein, by og fæstning i preussisk kreds
Koblenz med 5020 indb. (1905). E. ligger paa høire
Rhinbred overfor Koblenz, som den er forbundet med ved
broer. Fæstningen, paa en 175 m. høi klippe, sprængtes
af franskmændene 1801, gjenopførtes 1816—26. Sammen
med Koblenz danner E. en af Europas sterkeste fæst-
ninger; den kan næsten kun angribes fra n. og n.ø.,
hvor den dækkes af fremskudte verker.
Ehrenfriedersdorf, by i kongeriget Sachsen, i
Erzgebirge, 533 m. o. h.; 4661 indb. (1900). Granitbrud,
teglbrænderier og endel industri i kniplinger.
Bergverksdriften er nu ubetydelig.
Ehrenheim, Per Jakob von (1823—), sv. politiker;
1850—51, 1856—66 og 1870—1902 medlem af rigsdagens
første kammer, hvor han spillede en fremragende rolle
ved dygtighed og veltalenhed, deltog 1865 i udarbeidelsen
af De Geers repræsentationsforslag, 1866—70 konsultativ
statsraad. Hans oprindelig liberalt anstrøgne standpunkt
flyttedes efterhaanden over i uafhængig høireretning;
han bekjæmpede landtmannapartiets politik i
grundskat-og hærordningsspørsmaalene og samtidig høires
protektionisme. I unionssagen indtog han et formidlende
standpunkt, hvad han lagde for dagen som medlem af
unionskomitéen af 1895. Efter sin ven De Geer blev
han 1897 medlem af det svenske akademi.
Ehrenschiöld, Nils (1674—1728), sv. sjøhelt,
udmer-kede sig bl. a. i en heltemodig kamp 27 juli 1714 n. for
Hangø, hvor han med 7 skjærgaardsfartøier i lang tid
holdt stand mod russisk overmagt og først overgav sig
efter fortvilet modstand. Udnævntes ved hjemkomsten
1721 til admiral og direktør for admiralitetets
økonomi-verk i Karlskrona,
Ehrenstrahl, David Klöcker (1629—98), t.-sv.maler,
f. i Hamburg, adlet 1674 under navnet E. Var først
kancelliembedsmand. Elev af Juriaen Jacobsz i Amsterdam.
Arbeidede i Sverige fra 1651. Reise i Tyskland og Italien
1656—61 (især Venedig og Rom). Væsentlig portræter og
allegorisk-historiske billeder: i Riddarhuset («Dydernes
raadslagning», tagmaleri, 1669—74), Drottningholm (efter
1670 og 1680—93) og Gripsholm (1676, 1680); de sidste
viser E.s dekorative kunst i forfald. For den nyindredede
slotskirke malte han kjæmpebillederne «Korsfæstelsen»
(1695) og «Dommedag» (1696), begge 1697 overført til
slotskirken : lærreder, rige paa figurer, fattige paa følelse,
og som blev forbillede for det 18 aarh.s svenske
kirkemaleri. — E.s kraft ligger i det dekorative, saavel i hans
historiske malerier som i hans portræter. De sidste har
en pompøs, teatralsk-heroisk holdning, som sig høver
høie herrer paa Ludvig XIV’s tid. Ved siden af disse
arbeider i tidens stil, der er præget af E.s studier i
Italien, har saavel i hans ungdom som senere hans holl.
uddannelse ikke fornegtet sig i arbeider af en sundere,
naturligere art (portræter fra hans ungdomstid,
genremæssige billeder omkr. 1652, portrætgrupper paa
Grips-holm 1683 og dyremalerier).
Ehrenstråle, David (1695—1769), sv. jurist, professor
i Lund, har øvet stor indflydelse som lærer og retslærd.
Har især fortjeneste af at have løst den nationale svenske
ret ud af den altfor intime forbindelse med den romerske
ret. Hans bøger er nu af særlig interesse for
retshisto-rikere: «Jurisprudentia civilis» (1729 og 1746), «Processus
civilis» (1732), «Jurisprudentia criminalis» (1756),
«Processus criminalis» (1759), «Föreläsningar öfver
Giftermåls-balken » (1747) og «Föreläsningar öfver Ärfdabalken» (1752).
Ehrensvärd, Albert Karl August Lars, greve
(1810—1901), SV. politiker, var 1842—59 i sv.
udenrigstjeneste, 1864 landshøvding i Göteborgs og Bohus län,
gipfeln ® kulminere.
gips - ® Gips m - ©gypsum;
(brændt) plaster — ® plâtre;
gypse m.
gipse — ® gipsen — (i)
(overlay with) plaster — © enduire de
plâtre; plâtrer; (tag) plafonner,
gipsy © Zigeuner, tater,
giraf — ® Giraffe f - © girafTe,
camelopard - ® girafe f.
girande ® f, vand-, ildhjul,
«sol».
girandole ® f, arm(]yse)stage;
diamantørenring.
girasol (f) m, girasol(e) (e)
slags opal; (§ ogs. (bot.) solsikke,
giration (|) f, dreining, rotation,
giratoire ® roterende,
giraumont (|) m, græskar,
gird (e) piskeslag; krampetag.
ryk; snert, sarkasme; omgjorde;
omgive, -hegne; snerte; (up)"brette
op; (at) haane, spotte,
girder @ bindebjelke.
girdle @ gjord, belte; hegn,
lukke; bagstehelle; ombelte,
omgjorde; ringe (træ).
gire (sjøudtr.) ^ ® gieren - (g)
yaw, sheer — (i) embarder.
girie (f) f, jeremiade; skaberi.
girl © pige; jente;
toaarsgam-mel raabuk. g.hood pigestand,
pigedage, g.ish pigeagtig.
girofle (f) m, (clou (m) de),
kryddernellik.
giroflée ® f, levkøi. g. jaune
gyldenlak, g, à cing feuilles
en ordentlig lusing.
giroflier ® m,
kryddernellik-(træ).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
