Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ehrensvärd ... - Ordbøgerne: G - giron ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1141
Ehrensvärd—Eichhorn
1142
for hvis næringsliv og kultur han udrettede meget. 1847
— 66 sad han i stænderrigsdagene og var 1867 — 90
medlem af første kammer, hvor han, med fordomsfrihed i
kulturelle spørsmaal, tilhørte en moderat frisindet
retning. 1885—89 var han udenrigsminister, kontrasignerede
som saadan 1886 aars konsulatbeslutning. I sv.
indre-politik var han frihandelsven.
Ehrensvärd, Augustin, greve (1710—72), sv.
feltmarskalk, Sveaborgs og den svenske skjærgaardsflaades
grundlægger. Deltog 1741 i den uheldige krig i Finland
og kjæmpede 1745 under Fredrik II i Böhmen. Vandt
senere ved sin glimrende begavelse og energi en ledende
stilling i det offentlige liv. Byggede 1749 fæstningen
Svea-borg og skabte den svenske skjærgaardsflaade, ligesom
han havde stor fortjeneste af vandlednings- og øvrige
arbeider for at ophjælpe Finlands opdyrkning. I
syv-aarskrigen førte han nogen tid overbefalingen, men kunde
intet udrette.
Ehrensvärd, Karl August, greve (1745—1800), sv.
kunstforfatter, tegner og sjøofficer, tilsidst generaladmiral.
En reise til Italien 1780—82 blev bestemmende for hans
virksomhed som kunstforfatter: han blev ligesom
Win-ckelmann en forkjæmper for den ny-klassicistiske retning.
Hovedverker: «Resa till Italien 1780—82» (1786) og «De fria
konsternas filosofi» (1786), hvori han, i enkelthederne ofte
med genial træfsikkerhed, søgte at grundlægge en
kunstfilosofi. «E. var en tænker, som saa med en kunstners
øie.> Som tegner dyrkede han bl. a. karikaturen.
Ehrensvärd, Karl Fredrik og Tomasine Kristine,
se Gyllembourg.
Ehrhard, Albert (1862—), t. rom.-kat. teolog, 1888
professor ved presteseminaret i Strassburg, 1892
professor i teologi i Würzburg, 1898 i Wien, 1902 i
Freiburg, 1903 i Strassburg. Af hans skrifter vakte navnlig
bogen «Der Katholizismus und das 20 Jahrhundert im
Lichte der kirchlichen Entwickelung der Neuzeit» (1
— 12 opl. Stuttgart 1902) stor opsigt. Den fremkaldte
mange modskrifter fra konservativ side, mod hvilke E.
forsvarede sig i skriftet «Liberaler Katholizismus» (1—5
opl. Stuttgart 1902).
Ehrhardt, Heinrich A u gu s t T h e o d o r (1840—),
t. industriel foregangsmand, som har grundlagt flere
fabriker, hvoraf særlig kjendt er A/S Rheinische Metalwaren
u. Maschinenfabrik, Düsseldorf. Den vandt i 1900 i
kon-kurrancen om leverance af hurtigskydende kanoner til
Norge. E. er opfinder af en metode for fremstilling af
staalrør uden skjød. Det glødende emne med 4-kantet
tversnit anbringes i en sterk staalcylinder, hvorefter en
tilspidset cylindrisk stang (dor) drives gjennem emnet i
aksiel retning. Det derved dannede tykvæggede rør kan
anvendes f. eks. til kanonrør eller trækkes til tyndvægget
heltrukket rør af betydelig længde.
Ehrlich, Heinrich (1822 —99), t. pianovirtuos,
musikforfatter og professor i Berlin, elev af Thaiberg og Henseet.
Sonater, kammermusik og en række skrifter, særlig af
musikalsk indhold.
Ehrlich, Paul (1854—), t. læge, f. i Schlesien. 1884
titulær professor. 1885 assistent hos Gerhardt. 1890
medarbeider ved institutet for infektionssygdomme. 1896
direktør for institutet for serumforskning i Steglitz, som
1899 blev flyttet til Frankfurt a. M. og udvidet til institut
gir on—gitter
for eksperimentel forskning. 1904 professor ved Göttingens
universitet. Bekjendt for sine farvemetoder af
mikroskopiske præparater, særlig med hensyn til
tuberkelbaciller. Givet vegtige, tildels grundlæggende bidrag til
blodets sygdomme. Immunitetslæren (passiv og aktiv
immunitet, sidekjedeteorien) og serumterapien (metode
til at maale difteriserum), samt den nyeste tids
eksperimentelle kræftforskning. Talrige skrifter og
videnskabelige afhandlinger.
Ehses, Stephan (1855—), t. katolsk teolog og
historiker, fra 1895 leder af Görresselskabets historiske institut
i Rom, skrev bl. a. «Landgraf Philipp von Hessen und
Otto von Pack» (1886) og udgav forskjellige aktstykker
til Tysklands historie.
Ehud af Benjamins stamme, en af dommerne i Israel.
Befriede folket fra moabiternes aag (Dom. 3, 4 ff.).
Eibar, by i det nordlige Spanien, prov. Guipuzcoa;
6583 indb. (1900). E. ligger ved jernbanen Durango—
Zumarroga og er bekjendt for sine vaabenfabriker.
Eibenstock, by i kongeriget Sachsen, nær den
böh-miske grænse; 8696 indb. (1905). Betydelig fabrikation
af kniplinger.
Eibyelven, en ca. 40 km. lang elv, der udspringer
af flere smaavande inde paa Kautokeinos fjeldvidder og
falder i Altenelven ca. 10 km., før denne elv falder i
Altenfjorden. E. modtager flere store tilløb fra vest
(Vesterelven og Trangdalselven) og er i sit nedre løb
meget vandrig. Nedslagsdistrikt 807 km.’’^
Éichendorfffaitz-J, Josef von (1788—1857), t. digter,
fra Øvreschlesien, d. i Neisze, fik en streng katolsk
opdragelse og studerede i Heidelberg, hvor han kom under
indflydelse af den yngre katolsk- og folkelig-nationale
romantiks skribenter. Han deltog som officer i felttogene
1813—15 og traadte senere i preussisk statstjeneste. E.
er som lyriker fremforalt sanger; som ingen behersker
han de folkelige former, særlig «vandresangen» ; for idéer
har han intet udtryk; de følelser, som inspirerer ham, er
de enklest mulige, selv hvor han synger om sine kjæres
død, er det upersonligt og enkelt som i en folkevise.
Hans digte er da ogsaa i enestaaende grad smeltet sammen
med kompositionerne (af Mendelssohn, Schumann o. fl.).
Hans digte, som gaar tilbage til frihedskrigens tid, udkom
samlet 1837. Foruden sin roman «Ahnung und
Gegenwart» (1811) har han skrevet den berømte «Aus dem
Leben eines Taugenichts» (1826) om romantikens freidige
og farende lediggjænger, med herlige, friske sange. I sine
senere aar leverede han flere bidrag til den tyske
litteraturhistorie i katolsk aand og gjorde sig fortjent som
oversætter af Galderon. [«Sämmtliche Werke» (1841—43)
og ofte senere. — Keiter, «Joseph v. E.» (Köln 1887).]
Eichhorn. 1. Johann Gottfried E. (1752—1827), t.
Orientalist og historiker, blev 1775 professor i orientalske
sprog i Jena og 1788 professor i Göttingen. Han har
udfoldet en ualmindelig rig forfattervirksomhed, som
ikke blot spænder over de orientalske sprog, men ogsaa
over samtlige bibelske videnskaber og historien. I sine
undersøgelser af de bibelske skrifter fulgte han den
historisk-kritiske metode. — 2. Karl Friedrich E.
(1781—1854), foreg.s søn, var retslærd og navnlig bekjendt
som grundlægger sammen med Savigny af den
historiske skole i den tyske jurisprudens. Universitetslærer i
giron (f) m, skjød,
girouette (?) f, veirhane ;
(vind)-fløi; (fig.) vendekaabe.
girren (t) kurre,
girth @ sadelgjord; omfang,
periferi, tykkelse.
girt-line (e) (sjøudtr.)
takkeljolle.
gisant ® liggende; kantret.
Gischt (t) m, skum, fraade.
gisement (f) m, (sjøudtr.)
beliggenhed; (geol.) lag, afleiring.
gisning — (t) Vermutung,
Mut-massung f — (e) guess(ing),
conjecture — (D conjecture;
hypothèse f.
gisse — erraten, vermuten,
mutmassen; (tilsjøs) gissen — ©
guess ; (tilsjøs) reckon - (f) deviner;
(tilsjøs) estimer.
gissel — ® Geissel m (f) - (e)
hostage — (f) ôtage m.
gist (e) hovedpunkt, kjerne,
gisten, gistne se læk.
gitano, -na (f) m, f, zigeuneKske).
gitar ~ ® Guitarre f — ©
guitar — ® guitare f.
gîte ® m, nattely, (-)leie;
herberge, husly, kvarter; den
hjemlige arne; strandingssted ; nedre
møllesten, underligger; skank (paa
okse).
gîter (f) overnatte, have tilhold,
(sjøudt.) staa (paa grund) = se g.;
skaffe plads til, anbringe,
gith © spansk pepper,
gitter - (t) Gitter, Gatter n
-© railing; grate; (tralverk) trellis,
lattice — (D grille f; (af net)
treillis, grillage m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
