Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eieform ... - Ordbøgerne: G - gjennemarbeide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1153
Eieform—Eîendomsret
opholdet i Italien opgav E. naturalismen og gik over til
religiøs kunst («Kristus aabenbarer sig for apostlerne» i
Arendals kirke, 1899—1900). I senere billeder er han
igjen den realistiske kolorist.
Eieform er et for de nyere nordiske sprog i det hele
og store træffende navn for «genitiv». Dog findes endnu
genitiv anvendt udenfor eiendomsforholdet, f. eks.
Amerikas opdagelse (objektiv genitiv), flere graders kulde
(maalets genitiv), Norges rige (definitiv genitiv). I oldn.
kunde ogsaa andre ord end substantiver, saaledes navnlig
verber og adjektiver, forbindes med genitiv.
Eielsen, Elling, se E 11 i n g i an e r n e.
Eiendom er betegnelsen for en persons fuldstændige,
af det omgivende samfund godkjendte, og derfor af dette
retslig beskyttede herredømme over en ting. Det for
e. bestemmende er ikke netop besiddelsesforholdet, men
raadigheden eller anderledes udtrykt magtforholdet.
Først med kultursamfundet bliver dette magtforhold
billiget; det anerkjendes da som ret. Anerkjendelsen
af e.s-retten er i virkeligheden den hele retsordens
grundlag og udgangspunkt. Denne ret er saa at sige
et udslag af individets ret til at leve og en betingelse
for dets eksistens. Eiendommen er, sociologisk betragtet,
en udvidelse af personen, af det magtomraade, indenfor
hvilket denne behersker den materielle natur. Personen
er e.s bærer, dens subjekt; det er ham, den vedkommer
og tilkommer, ham og ingen anden. Det er derfor en
sag af underordnet betydning, om han er i besiddelse
af selve e.s-objektet. Hovedsagen er, at dette er knyttet
til personens interessesfære i kraft af hans vilje til at
raade over det. Denne raadighedsvilje udgjør e.s
psykologiske grundlag ; den er i sin inderste grund intet andet
end et udslag af selvopholdelsesdriften. Derfor har den
sin rod i menneskets inderste natur, er en del af dets
væsen. Naar det primitive menneske tilegner sig e., er det
for derved at opholde livet; e. er et middel i kampen for
tilværelsen. Denne tilegnelse (okkupation) er for ham
forst og fremst et magtspørsmaal. Den kan selvfølgelig
lettere udøves ligeoverfor rørlige ting end ligeoverfor
jorden. Man eiede slaver og kvæg (familia pecuniaque),
før man eiede den jord, der skulde ernære «huset». Da
imidlertid mennesket som art ikke kan leve adskilt fra
sine lige, bliver den ældste e.s-tilegnelse til jord naturlig
en i og for et større eller mindre fællesskab erhvervet
ret. Paa det primitive udviklingstrin, da menneskene
lever sammen i flokke, som jager, fisker, samler næring
og nyttegjenstande i fællesskab, tilhører jorden
oprindelig ogsaa flokken, stammen, ikke dens enkelte medlem.
Nomadeøkonomien kjender ingen virkelig gr u n d-e.s-ret.
Spor af denne primitive kommunisme (s. d.) findes paa
alle senere udviklingstrin lige ned til vore dage; vi finder
dem f. eks. i jødernes «jubelaar», i det gamle Grækenland
og i romerriget (ager publicus), i germanernes
«mark»-institution og vor egen «almenning», i Ruslands «mir» og
i sydslavernes husfællesskab, ligesom de fremtræder meget
sterkt i de gamle amerikanske kultursamfund (Mexico,
Peru). Idet jorden underkastes dyrkning paa faste
bo-pladse, opstaar pr i vat-e., den enkeltes e., i begyndelsen
ved siden af fælles-e. Her fremtræder magtforholdet
klart: Den enkelte indgjærder et stykke land, lægger sit
arbeide i det, føler det derved som en del af sig selv.
1154
gjennemarbeide—gjennemfart
erklærer det for sit. Og samfundet giver i fællesskabets
interesse denne ordning sin billigelse: magtudøvelsen gaar
over til ret. — Grundlaget for det moderne samfund og
dets retsorden er da den fuldt udviklede ret til at
besidde e. Heraf følger dog ingenlunde, at den ubegrænsede
ret til herredømme over tingene, og særlig over fast
gods, lader sig gjennemføre i sine yderste konsekvenser.
E.-retten er af samfundsmæssige hensyn i mange forhold
underkastet indskrænkninger; eieren kan saaledes i visse
af loven bestemte tilfælde ikke bruge skog, vasdrag, ikke
jage, ikke bebygge sin grund ganske efter
forgodtbefindende. Mutbare metaller tilhører efter vor bergverkslov
ikke grundens eier. Undertiden kan samfundsformaal
tilsige helt at ophæve den enkeltes e.-ret, sætte ham ud
af hans e. (ekspropriation, s. d.). For saadan fravigelse
vil der dog i alm., og netop som en anerkjendelse af
e.-retten, tilkomme den eksproprierede eier erstatning
(grundlovens § 105, jfr. § 97 og art. Eiendomsret).
Socialisternes maal er at overføre samtlige
produktionsmidler til staten (se Socialisme). [Litt.: L. Felix,
«Entwickelungsgeschichte des Eigentums> (5 bd., Leipzig).]
Eiendom er tyveri (la propriété, c’est le vol) er et
slagord hentet fra den fr. socialfilosof P. J. Proudhons bog
«Hvad er eiendom?» (1840). Tanken er dog ældre.
Eiendomsdom. Eier af fast eiendom kan faa fjernet
mangler, der klæber ved hans adkomst, og som
foranlediger retsskriveren til at gjøre anmerkninger ved hans
hjemmel, ved en e. Betingelserne findes i lov af 6 mars
1869 § 12: han maa stevne enhver, som maatte formenes
at have bedre ret eller adkomst, og for underdommeren
godtgjøre, at hævdsbetingelser foreligger, samt at han
paa anden vis vanskelig vil kunne erhverve lovlig adkomst.
E. vil, efter at være tinglæst, fuldt ud tjene som saadan.
Eiendomspronomen el. possessivt pronomen
kaldes stedordene min, din, vor, der kan bøies, og
hans, hendes, dens, dets, eders, deres, der er
ubøielige (og af mange ikke regnes hid).
Eiendomsret er den vigtigste og mest omfattende af
alle tinglige rettigheder. Den gaar ud paa en
retsbe-skyttet adgang til at raade over en ting paa alle maader,
som ikke ved lov er forbudt eller ved særlig adkomst
er hjemlet andre end tingens eier. Denne raadighedsret
omfatter dispositioner af saavel retslig art (ret til at
sælge, pantsætte, positiv, og til at forbyde andre dette,
negativ) som af faktisk (ret til at grave, hugge,
positiv, og til at forbyde andre det samme, negativ).
En af e.s mest karakteristiske træk er dens elasticitet.
Eierens raadighedsret kan til given tid være meget
indskrænket som følge af andre personers rettigheder, især
ved fast eiendom, f. eks. pante-, leierettigheder, servituter,
grundbyrder, men saasnart nogen af disse paa særlig
adkomst grundede rettigheder falder bort, udvider e.
sig af sig selv til ogsaa at omfatte disse beføielser. Selv
om e. altsaa paa grund af saadanne indskrænkninger i
øieblikket kan være mere eller mindre reduceret, forbliver
det baade af principielle aarsager og under hensyn til
fremtidige forandringer i rettighedsforholdene altid af
særlig interesse at konstatere, hvem der er eier. —
Den private e. er grundlaget for nutidens økonomiske
liv. Dens hjemmel er, som alle andre juridiske
rettigheders, at søge i loven. Saalangt den af denne aner-
au travers de; (ved hjælp af) ogs.
au moyen (à Taide, à force) de.
gjennemarbeide — ®
durcharbeiten — © go (work) through
— (f) bien travailler; élaborer.
gjennemblade — ®
durchblättern — (e) turn over the leaves
of (a book) - (D feuilleter,
parcourir.
gjennemblødt — (t) (bis auf
die Haut) durchnässt — (e) wet
through — (f) mouillé (trempé)
jusqu’aux os.
gjennembore — (t)
durchbohren — (e) pierce through,
perforate; stab, run through (with a
sword) — (g) percer; (flg. ogs.)
pénétrer; (tekn.) perforer,
transpercer; frapper (q d’un poignard);
(kugle) traverser (le bras de q).
gjennerabrud — (t)
Durch-bruch m — (e) breaking through;
(fig.) awakening, revival,
transformation ; (sygdom) breaking out ;
(komme til g.) break forth\out),
force its way, prevail — ® brèche,
rupture f; (flg.) manifestation,
apparition f; réveil m; (komme til
g.) se faire jour, éclater; se
manifester; (sygdom) se déclarer.
gjennembryde — ®
durchbrechen — (g) break through — ®
rompre, percer, gjennembrudt
(arbeide) – (t) durchbrochen - (e)
open, latticed, reticulated - ®
percé, à jour.
gjennembæve — ®
durch-beben — (e) shake, thrile — (f)
faire tressaillir.
gjennemfart - (t) Durchfahrt
37 — Illustreret norsk konversationsleksikon, II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
