Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eieform ... - Ordbøgerne: G - gjennemarbeide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1155
gjennemføre—gjennemgløde
kjendes, saalangt rækker den. Dermed er givet, at
loven dels kan bestemme, at visse ting for fremtiden
ikke skal være privat e. undergivet, dels opstille
begrænsninger i eierens raadighed over sine ting. Saadanne
lovindgreb maa dog ikke gaa individets ved ældre lov
tilsikrede rettigheder for nær; findes dette at være
tilfælde, hvilket bliver at afgjøre ved domstolene, maa
loven ansees som en e k s p r o p r i a t i o n s 1 o v (s. d.), og
fuld erstatning ydes individet overensstemmende med
grl. § 105, jfr. § 97. Den moderne norske lovgivning
har i adskillig udstrækning benyttet sig af denne
(betingede) adgang til at begrænse den private e., særlig over
faste eiendomme. Vigtige bestemmelser af denne art
lindes i skogloven af 22 juni 1863, naboloven af 1 juli 1887,
bygningslovene af 19 april og 26 mai 1899 og den senere
tids bergverks- og vasdragslovgivning (s. d.). — I ældre
tid opererede forfatterne med et begreb overe., der
tillaa lensherren eller staten; den raadighedsret, der
omfattedes heraf, er dog ikke udslag af nogen tinglig
e., men af offentligretslige høihedsrettigheder (den
moderne stats suverænitet). Derimod kan e. tilligge ilere
retssubjekter i fællesskab; der foreligger da sameie
(s. d.). — E. stiftes 1. over herreløse ting (res
nullius) ved bemægtigelse (s. d.) ; dette forekommer
især ved jagt (s. d.) og fiskeri (s. d.); her kan ogsaa
nævnes finderens ret til mutbare mineraler;
eiendoms-løst fast gods tilfalder staten (se ogsaa Specifikation);
2. ved overdragelse (s.d.) fra den tidligere eier;
dette er den sedvanlige erhvervsmaade i nutiden; 3.
A’ed selvstændig privatretslig adkomst, uden hensyn til
eller paa trods af den tidligere eiers ret, de saakaldte
ekstinktive erhverv, hævd (s. d.), præklusion (s. d.),
godtroenhedserhverv (s. d.); 4. ved indtræden i den
tidligere eiers ret med hjemmel i lov (ekspropriation) eller
judiciel forføining (tvangsauktion, s.d.). E.
ophører ved stiftelse af e. for den n3^e eier, ved at den
tidligere eier opgiver sin e. (dereliktion, s. d.) eller ved
at tingen gaar tilgrunde. Det søgsmaal, hvorved e.
haand-hæves, kaldes v i n d i k a t i o n s s ø g s m a a 1 (s. d.). — I
overført betydning tales om litterær, kunstnerisk og
anden ideel e. Dette er ikke e. i egentlig forstand,
men lovbeskyttet eneret (s. d.) til at raade over visse
aandsprodukter ved mangfoldiggjørelse, f. eks.
forfatter-og kunstnerret, ret til patent og varemerke.
Eifel [ai’fel], et høiland i Preussen,
regjeringsdistrik-terne Aachen, Koblenz og Trier, Rhinprovinsen, ligger
mellem Mosel, Rhin og Roer og har en middelhøide af
()00 m. E. er en vild og ufrugtbar egn med mange
kratersjøer, udslukte vulkaner og mineralkilder. E. deles
i flere dele, hvoraf merkes Maifeld, Ahrgau, Hohe Eifel
med toppen Hohe Acht (760 m.). Vorder Eifel, Schnee
Eifel og Hohe Venn. Fjeldet bestaar væsentlig af
devo-niske skifere. Af mineraler findes kul, jern og bly.
Klimaet er koldt og barskt.
Eiffel [œfœ’l], Alexandre Gustave (1832—), fr.
ingenior. Ofrede sig siden 1858 fuldstændig for
jernkonstruktioner. Byggede flere jernbanebroer under
anvendelse af sin forbedrede metode af fundering ved
komprimeret luft. Oprettede 1865 den bekjendte maskinfabrik
i Lavallois-Perret. Senere byggede han viadukten ved
Vianno do Gastella i Portugal, Garabitbroen med en
Eifel—Eikstranden
1156
spændvidde af 165 m., statsbanegaarden i Pest. Mest
bekjendt af hans arbeider er dog Eiffeltaarnet (s. d.).
Éiffeltaarnet, det 300 m. høie jerntaarn, som blev
bygget af A. G. Eiffel 1889 paa Marsmarken i Paris.
Underbygningen hviler paa betonblokke af 676 m.’^
grundflade. Taarnet veier 9 mill. kg. Den af taarnet
overbyggede flade er et kvadrat med 129.22 m.s sidelængde.
Den første platform, et kvadrat med 65 m.s sidelængde,
ligger i en høide af 57.63 m. Den anden, med 30 m.s
sidelængde, 115.73 m. over jordfladen og den tredje, med
15 m.s sidelængde, i en høide af 276 m. I 190 m.s
høide smelter de fire standere sammen til én. I toppen
findes en lanterne med lyskaster og lige over den en
balkon med sidelinje af 1.6 m. Den tjener til
meteorologisk station. Til toppen fører 1792 trin. Svingningerne
af taarnet overstiger ikke 15 cm. Udgifterne ved
bygningen var 6Va mill. frc. Det blev bygget af et
aktieselskab, men gaar 1909 over til staten. Synsvidden fra
toppen er 70 km. Se Du mont, San tos.
Eiger, en af de høieste toppe i Finsteraarhorn-gruppen
i Berneralperne; 3975 m.
Eigg [egg], basaltø paa Skotlands vestkyst, Hebriderne,
29.5 km.’^ med 233 indb. Den høieste top er Scuir of
E., 387 m.
Eigtved, Nikolaj (1701—54), d. arkitekt, reiste 1732
—35 ved Kristian V’s hjælp i Italien og Tyskland. Blandt
hans arbeider maa især nævnes de fire palæer paa
Amalienborg (1750—55), det opr. udkast til
marmorkirken, Sophienberg ved Rungsted.
Eikefjorden, en ca. 16 km. lang, i sit midtre parti
trang (150 m.) fjord, straks i ø. f. Florø. Distrikterne
omkring denne fjord danner et eget E. sogn under Kinn
prestegjeld og herred; ved kirkestedet er der telefon,
post og dampskibsanløb.
Eikelandsosen, fabrikstrøg med post, telefon og
dampskibsanløb ved den ca. 8 km. lange E i
kelands-fjord, en gren af Fusefjorden, s.ø. f. Bergen, Fuse herred.
Blandt fabrikerne merkes smørfabrikerne Bjørgvin
(aktieselskab, 70 000 kr.) og Viking (aktieselskab, 48 000 kr.).
Eikesdalen, et af Romsdalens vakreste og mest
storslagne dalfører, skjærer sydover og senere sydøstover fra
bunden af Langfjorden ind mod Sundalens og Lesjes
fjeldmasser, Eresfjord og Vistdalen herred. Den nordlige
og mest imponerende del af dalen optages væsentlig af
det 23.5 km.^ store E.s-vand, 26 m. o. h., 19 km. langt
og 1—2 km. bredt. Fjeldene er mægtige og falder stupbrat
i vandet, med høider op til over 1800 m. (Vikesaksla
1820 m.). Paa vandet er dampskib. Fra bunden (sydenden)
af vandet fører kjørevei opover den bebyggede del af
dalen (ca. 12 km.), hvor nyt turisthotel (Elverhøi) ved
gaar den Finset. Herfra turistveie til Aursjohytten, over
til Romsdalen, til Sundalen og Øksendalen m. fl. steder.
Dalen gjennemstrømmes af Aura, der danner Aurstaupene
(243 m. fald), frodig vegetation, rig løvskog, især hassel,
og ved vandet noget furuskog.
Eikonogën, kemisk forbindelse af kulstof, vandstof,
surstof, kvælstof og svovl, er et natriumsalt af en
|3-naftolamidosulfonsyre og vindes af naftalin. Hvidt,
krystallinsk stof, tungtopløseligt i vand. Bruges som
«fremkalder» i fotografien.
Eikstranden (og Eikrydningen), tæt samling af huse
f - @ passage, thoroughfare - ®
])assage m, traveisée f.
gjennemføre — ®
durchführen — (e) carry through, carry
(work) out, accomplish, go through
with, effect — ® exécuter, réaliser,
achever; accomplir; (en rolle)
soutenir.
gjennemførelse — (t)
Durchführung r - @ carrying out, ac-
complishment — ® exécution,
réalisation f; accomplissement m.
gjennemførlig — (t)
durchführbar - @ practicable — (f)
praticable, réalisable.
gjennemgaa - ® durchgehen ;
durchmachen; (g.ende) durchgängig,
(adv) ogs. durchgehends — (e) suffer,
undergo; (gj.se) go (look) over, go
through ; pass through (a course of
study); (g.ende) pervading, thorough
(- going); (adv) generally, universally;
throughout; altogether — (Î)
(kursus) suivre, (sygdom, kur) faire;
repasser (dans sa mémoire), passer
en revue: (udstaa, Ilde) subir,
souffrir; éprouver; (gj.se) revoir,
examiner ; (revidere) vérifier ;
(forklare) expliquer; (g.ende)
général(e-ment), dominant; entièrement.
gjennemgang - ® Durchgang
m — (g) passage, thoroughfare —
(D passage m. g.S (£)
durchgehend, Durchgangs–@ through;
transit — (f) direct; de transit;
( tog) train à couloirs (à soufflets);
grand express m.
gjennemgløde — ®
durchglühen — heat through; (flg.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
