Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eilau ... - Ordbøgerne: G - gjennemgribende ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1157
Eiîau—Einar Thambeskjelve
ved vestbredden af Langesundsfjorden, mellem Langesund
og Stathelle, Bamle herred, Bratsberg amt; 175 indb. i
35 huse.
Eilau [ai’l], se Eylau.
Eilbeck [ai’l-], tidligere forstad til Hamburg, siden
1894 en del af byen.
Eilei’thyïaj oldgræsk gudinde, som paakaldtes af
kvinder i barnsnød. E. omtales allerede i Homers «Iliade»
og nævnes i adskillige sagn om heroers fødsel. Da
Herakles skulde fødes, opholdt Hera E. saa længe, at
han først kom til verden efter Eurystheus og derved
blev denne underordnet.
Eilenburg [ai’l-], by i Preussen, prov. Sachsen, for
størstedelen paa en ø i Mulde. 15147 indb. (1900). E. har
klædesfabriker, farverier, ølbryggerier og har betydelig
industri i tobak, kemikalier og maskiner.
Eilif (oldn. Eili’fr). 1. E. den gautske, sv. høvding i
Nordre Ranrike, modsatte sig Olav Haraldssøns
gjenforening af dette landskab med det øvrige Norge og
blev derfor dræbt af den norske stormand Tore Lange,
hvorefter Nordre Ranrike underkastede sig kong Olav.
— 2. E. Gu Ôr un ar s son, isL skald, omtr. 1000, har
forfattet et digt («I>6rsdrâpa») om Tors færd til jøtunen
Geirrød, et om Haakon Ladejarl og et om Kristus. Af
de to sidstnævnte er kun lidet bevaret; men af
Tors-digtet er 19 vers optaget i Snorres Edda; det er dog
sterkt forvansket og ikke let at tyde. — 3. E.,
erkebiskop af Nidaros 1309—32, besøgte sammen med to
andre norske biskoper koncilet i Vienne 1311; Var en
dygtig ,og virksom prælat. Da Trondhjems domkirke i
hans tid rammedes af en ødelæggende ildebrand (4 april
1328), arbeidede han ivrig for at faa den gjenopbygget.
Eilschov, Frederik Christian (1725—50), d. filosof.
Foruden oversættelser samt nogle latinske afhandlinger
skrev han paa modersmaalet «Philosophiske breve over
adskillige nyttige og vigtige ting» (1748) og «Forsøg til
en fruentimmer-philosophie» (1 del 1749). Særlig
betydning har hans forfattervirksomhed ved den omhu, han
anvendte paa at gjøre modersmaalet anvendeligt til
videnskabeligt brug.
Eimaafossene, en række fald (83 m.) i en mindre elv,
der kommer fra Hallingskarvet og falder i
Hallingdals-elven V. for Gjeilo, Hol herred, Hallingdal.
Eimer [ai’mer], Theodor (1843—98), t. zoolog, har
leveret værdifulde udredninger af visse sider af
descen-denslæren, særlig paa grundlag af sine undersøgelser af
dyrenes farver.
Eimer [ai’mer], ældre t. maal for flydende varer, i
Bayern; til vin 64.1 1., til øl 68.4 1., Hamburg 29.0 1.,
Preussen 68.7 1.; Württemberg: Helleichmaass 293.9 1.,
Trübeichmaass 306.8 1.; Østerrige 56.6 1. o. s. v. Ordet
er det samme som norsk ember, amber, spand med hank
paa midten af laaget, dansk emmert. Til grund ligger
det latinske amphora^ krukke.
Eimsbüttel [ai’msbyM], var tidligere forstad til
Hamburg, siden 1894 en del af byen.
Eina, herred i Kristians amt, ligger s. for Gjøvik,
paa høideplateauet mellem Mjøsen og Randsfjorden ; 104.35
km.- med 1205 indb.; 11.6 pr. km.’^ Herredet, der svarer
til E. sogn af Vestre Toten prestegjeld, ligger rundt det
12.7 km.^ store E.-vand, langs hvis bredder den væsent-
1158
gjennemgribende—gjennemsigtiglied
lige bebygning findes. Terrænet i n. og ø. for E.-vand
(E.-stranden) er forholdsvis fladt, i v. er det mere bakket,
og skogaaserne naar her op til ca. 720 m.
Arealberegninger af dyrket mark m. v. foreligger ikke. Jordbrug
og skogdrift er de vigtigste næringsveie, der findes endel
sagbrug. Gjøvikbanen gjennemskjærer herredet i retning
s.—n., og Valdresbanen udgaar mod v. fra E. station,
401 m. o. h., ved E.-vandets nordende. Ved E. station
er vokset frem adskillige huse (to hoteller). Opgave over
formue og indtægt foreligger ikke; herredet blev fraskilt
Vestre Toten ved kgl. resolution af 22 juli 1907.
Einar prest, oftere kaldt E. kongsmaag, n.
høvding, gift med Sverres datter Cecilia, fik 1201 sammen
med Dagfinn Bonde befalingen over den af Sverre
efterladte besætning i Bergen og vandt anseelse som en tapper
og paalidelig birkebcinerfører. Efter Sverres dod fik han
tilsyn med den unge Guthorm Sigurdssøns opdragelse
og blev forlenet med sysselen paa Rogaland; men allerede
vaaren 1205 blev han dræbt af baglerne under deres
overfald paa Stavanger.
Einar Helgason med tilnavnet S k â 1 a g 1 a m m, bekjendt
isl. skald, levede i sidste halvdel af 10 aarh. Forfatter til
det navnkundige digt i drapaform «Vellekla», der besynger
Haakon Jarl og hans bedrifter (slaget i Hjørungavaag) og
er fremragende baade i æstetisk og historisk henseende.
Einar Skulason, isl. skald, levede i 12 aarh. paa
Island, hvor han var prest. Med en overordentlig formel
lethed, men uden større originalitet, forfattede han en
mængde fyrstekvad, af hvilke dog de fleste er tabt.
Hans navn er særlig knyttet til digtet «Geisli» (straalen),
som forherliger Olav d. hellige. Traditionen melder, at
da digtet fremsagdes i Kristkirken i Nidaros, fyldtes
kirken af den herligste duft.
Einar Thambeskjelve, n. stormand fra Trøndelagen,
fremtrædende repræsentant for lendemandsoppositionen
mod kongemagten, søn af Eindride Styrkaarssøn af Gimse
i Guldalen, fik sit tilnavn efter sin bue Thamb, som han
forstod at bruge med usedvanlig dygtighed. I
18-aars-alderen kjæmpede han ved Olav Trygvessøns side i slaget
ved Svolder (aar 1000), men udsonede sig senere med
seier-herrerne, jarlerne Erik og Svein af Lade, og egtede deres
søster Bergliot. Til Olav den hellige stod han derimod i
skarp opposition og maatte en tid forlade landet. Et forlig,
som blev indgaaet i 1022, førte ikke til noget virkeligt
venskab; thi allerede 1023 drog E. sammen med andre
misfor-nøiede til kong Knut og opfordrede ham til at underlægge
sig Norge. Men heller ikke med Knut’s og hans søn
Svein’s styre var E. tilfreds, vistnok især fordi han ikke
blev jarl. Han roste sig nu af, at han ikke havde deltaget
i slaget ved Stiklestad, og var en af de første til at
anerkjende Olavs hellighed. I 1035 indkaldte han
sammen med Kalv Arnessøn (s. d.) Olavs søn Magnus (den
gode), som da opholdt sig i Gardarike, og blev i den
følgende tid denne konges trofaste ven og raadgiver.
Derimod kom han fra første stund af i et spændt forhold
til Harald Haardraade, mod hvis vilkaarlighed han ofte
traadte op paa tingene. Tilsidst lod Harald ham
snigmyrde sammen med sønnen Eindride (omkr. 1053). Deres
lig blev jordet i Olavskirken i Nidaros ved siden af
Magnus den godes gravsted. [Litt.: Biogr. af Dahl (1884),
Falsen (1815), Rynning (1817).]
inflame, kindle - (f) chauffer au
rouge; (fig.) enflammer échauffer.
gjennemgribende - (t)
durchgreifend — @ energetic, decisive,
thorough, radical, sweeping — @
complet, profond, radical ;
énergique.
gjennemhullet — ®
durchlöchert — (e) perforated, riddled
— ® troué, criblé.
gjennemisne — (t) durchkälten
— (e) chill - (î) faire frisonner.
gjennemkjørsel — ®
Durchfahrt f; Thorweg m - @ passage
for carriages; thoroughfare —
passage m: porte (f) cochére.
gjennemlæse — ® durchlesen
— (e) read through, peruse — ®
lire d’un bout à l’autre; (flygtig)
parcourir.
gjennemlæsning —®
Durchlesen n, -lesung f — (g) reading,
perusal - (f) lecture f.
gjennemløbe — ® durchlaufen
- (e) glance (look, run one’s eyes)
over, dip into — (f) parcourir
(rapidement), traverser.
gjennemreise — (t) Durchreise
f — (ê) journey (passage) through
- (f) passage m.
gjennemse — (t) durchsehen
— (e) see through, look over,
in-specht, revise — (?) examiner,
revoir, reviser, vérifier; (rette)
corriger.
gjennemsigtig — ®
durchsichtig - (e) transparent, pellucid,
diaphanous — (|) transparent, clair,
limpide.
gj en n em si gti gh ed — (D Durch-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
