Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eirik ... - Ordbøgerne: G - gjennemsyre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1161
Eirik—Eje’ktor
1162
byggelse ved nye indvandrere fra Island, der fulgte E.s
eksempel, i det væsentlige allerede var fuldført. Om E.
og hans berømte søn Leiv, «Vinlands» opdager (s. d.),
er der en egen saga, «Eriks-saga», forfattet ca. 1200 og sidst
udgivet af G. Storm 1891.
Eirik, se ogsaa Erik.
Eirikstnâl kaldes (levningerne af) et oldn. skaldekvad
om Erik Blodøkses fald, digtet paa foranstaltning af hans
dronning. Kvadet, der skildrer Eriks modtagelse i Valhal,
er efterlignet af Eyvind Skaldespiller i Hâkonarmâl.
Eiriksson, Magnus (1806—81), teol. forfatter, f. paa
Island, blev 1837 cand. teol. ved Kbh.s universitet.
Udgav 1844 «Baptister og barnedaaben», hvori han
bekjæmper barnedaabens apostolicitet. Hans følgende
skrifter er rettet mod Martensens spekulative teologi.
1856 lod han sig af Islands biskop overtale til at søge
presteembede paa Island, men opgav det straks efterat
han var udnævnt. Hans senere skrifter: «Om
Johannesevangeliet» (1863), «Gud og reformationen» (1866), «Paulus
og Christus» (1871), «Jøder og kristne» (1873), gaar ud
paa at vise, at Jesus ikke var Guds søn, men en
reformator af den jødiske teologi. [Litt.: Hafsteinn Pjetursson,
«M. E.» i «Teologisk tidsskrift», ny række, bd. Ill.j
Eis er det med jf ^ 2 tone forhøiede E. E i s i s er E.
forhøiet med jf^ en hel tone.
Eisack [aVzak], elv i Tirol, udspringer paa Brenner
(1370 m. o. h.), flyder i s. retning og falder, 11 km.
nedenfor Bozen, ud i Etsch, 96 km. lang.
Eisen [œsœ’J, Charles J. (1720- 78), fr. tegner, maler
og kobberstikker. Bokokotidens frugtbareste
illustrations-og vignettegner. Hovedverker: illustrationer til Dorats
fabler (1773), «aarhundredets galanteste bog», og samme
forfatters «Baisers» (1770), Montesquieus «Temple de
Cnide» (1772) og Voltaires «Henriade» ; desuden
Lafontaines «Contes» (1762), Rousseaus «Émile» o. fl.
Eisenach [ai’zdnal^], by i storhertugdømmet
Sachsen-Weimar, paa n.v.-skraaningen af Thüringerwald, 221 m.
o. h.; 35 123 indb. (1905). E. har fem evangeliske og en
katolsk kirke, et slot, bygget omkr. 1742, et gymnasium,
lærer- og lærerindeseminar og en skogskole. 1895
afsløredes et Luther-monument paa Karlsplatz. E. har
betydelig industri, især i fabrikation af farver, lervarer
cigarer, maskiner, teglsten og læder. I nærheden findes
paa en steil klippe det berømte slot Wartburg. I E.
fødtes 1685 komponisten Joh. Seb. Bach og i 1874 døde
Frits Reuter her. E. anlagdes i slutningen af 11 aarh.
Eisenberg. 1. By i hertugdømmet Sachsen-Altenburg;
8824 indb. (1900). E. har porcellænsfabriker,
metalstøberier, teglbrænderier og er bekjendt for sit slot,
Christiansburg. — 2. Landsby i Sachsen, 13 km. n. f.
Dresden; 1697 indb. (1900). I nærheden ligger det kgl.
slot Moritzburg.
Eisenburg, t. navn paa det ung. komitat Vas.
Eisenerz [ai’zdneris] el. Innern berg, by i Østerrige,
prov. Steiermark, 745 m. o. h.; 2563 indb. (1900). ’e.
bar store jernverker, der bearbeidedes allerede af romerne,
og masovne. 1901 leveredes 1.2 mill, tons jernmalm af
indtil 40 pet. jern.
Eisleben [ais-], by i Preussen, regjeringsdistriktet
Merseburg, Sachsen, 11 km. s.ø. f. Mansfeld ; 25 120 indb.
(1905). E. har en katolsk og fem evangeliske kirker,
gjennemsyre—gjenoptage
gymnasium, stiftet af Luther to dage før hans død,
realskole, lærerseminar og bergskole. I E. fødtes Luther
10 nov. 1483 og døde der 18 feb. 1546. Luthers fødested
brændte 1689, men opførtes paany og indrettedes til
friskole. Flere Luther-monumenter.
Eiste^ddfod kaldes de aarlige møder af wallisiske
kunstnere til kappestrid om præmier for skaldekunst,
musik, bildende kunst, kunstnerisk husflid o. 1. E., som
oprindelig var de gamle barders laugsmøder til udkaaring
af mesterne, har sin rod i druidiske traditioner, men
var saagodtsom ophørt; da skikken i 1798 blev
gjen-optaget og har siden været fortsat som en natioi;ial fest
til fremme af national kunst. E. afholdes aarlig paa et
forud udpeget sted i Wales, staar under kgl. beskyttelse
og varer regelmæssig en uge.
Eitel Friedrich (1883—), prins af Preussen, anden
søn af keiser Wilhelm II, blev 1901 officer, studerede
1902—04 i Bonn og blev 1906 formælet med hertuginde
Sophie Charlotte af Oldenburg.
Eitel (itel, itil), lymfekjertel (s. d.).
Eitelberger [ai’t-] von Edelberg, Rudolf (1817—
85), østerr. kunsthistoriker. Grundlagde 1864 det
øster-rigske museum for kunst og industri i Wien.
Hovedskrifter: «Mittelalterliche Kunstdenkmale des oesterr.
Kaiserstaates» (2 bd., 1858—60), «Gesammelte
Kunsthistorische Schriften» (4 bd., 1879—84); medudgiver af
«Quellenschrifte für Kunstgeschichte».
Eitner [ait-], Robert (1832—1905), t. musikprofessor,
Stifter af en musikskole og et musikhistorisk selskab i
Berlin, redaktør af dettes tidsskrift, forfatter af
musikhistoriske verker om Leo Haslers, Orlando Lassos og
Sweelincks kompositioner, et stort kildeleksikon over
musikere og deres verker m. v.
Eitrem, Samson (1872—), n. klassisk, særlig græ.
filolog, 1899 universitetsstipendiat, 1903 dr. philos, for
afhandlingen «Die göttlichen Zwillinge bei den Griechen»
(i Kristiania videnskabsselskabs skrifter 1902). E. bar
ogsaa offentliggjort flere andre grundige afhandlinger,
de fleste i Videnskabsselskabets skrifter. I 1907 udgav
han «Aischylos. Populære forelæsninger over det ældste
græske drama», hvori han ogsaa viser en betydelig evne
til at behandle et lærd fagstof for et større publikum.
Ejakulere (lat.), udkaste, udsprøite, fremstøde (ogsaa
ord eller lyd).
Ejälet (arab.), forvaltning, statholderskab, i den tyrk.
administration betegnelse for et større
forvaltnings-omraade, styret af en pasha med titelen vali (statholder)
el. mutessarrif (administrator). Et e. deles i sandschaks
(under bestyrelse af en kaimakam), disse igjen i kazas
(under en mudir) og disse igjen i nahijes (under en
mudir el. ajan). I 1865 blev en række e. forenet til
større komplekser, generalstatholderskaber eller vilajeter
(bestyret af en vali).
Eja^ssi (Njarasa), t. Øst-Afrika, saltsjø i prov. Muansa,
s.ø. f. Victoria Njansa, ca. 1050 m. o. h. Har intet afløb
(derfor salt), men modtager fra s.v. tilløbet Wembære.
Opdaget 1892 af Baumann.
Eje’ktor, e.-pumpe, et apparat, hvor en kraftig
straale af damp (eller luft) benyttes til ved sugning at
løfte en vædske og til ved sin levende kraft at bortfjerne
samme. E. virker paa lignende maade som en injektor.
(udbede sig til g.) demander à titre
d’examen.
gjennemsyre — (t)
durchsäuern — © saturate (with an acid)
^ (f) aigrir; (fig.) pénétrer (de).
gjennemsøge — (t)
durchsuchen — @ search (through)
(D fouiller, visiter; chercher
partout dans.
gjennemtrænge — @ durch-
dringen — (e) penetrate, pierce,
permeate, (om vædske) soak,
saturate — (f) pénétrer, percer;
imprégner.
gjennemtænke — (t)
durchdenken - (e) ponder, meditate
upon, consider thoroughly — ®
réfléchir sur, méditer; approfondir,
examiner à fond.
gjennemvaad (t) durchnasst
— (ê) (quite) soaked, drenched ; wet
to the skin — ® (tout) mouillé,
trempé jusqu’aux os.
gjenopbygge, -føre - (t)
wiederautrühren — © rebuild,
re-erect (D reconstruire.
gjenoplive — (t) wiederbeleben
- © revive, ressuscitate — (?)
ramener, relever.
gjenoprette — ® wiederher-
stellen; (einen Verlust) ersetzen —
© re-establish, restore - (f) rétablir,
restaurer; (tab) réparer.
gjenoprettelse — ®
Wiederherstellung f — © re-establishment,
restoration — (f) rétablissement m,
restauration f; réparation f.
gjenoptage — ®
wiederaufnehmen — © take up again, re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
