- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1163-1164

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eirik ... - Ordbøgerne: G - gjennemsyre ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gjenoptagelse—gjensvar

1163

Ejer Bavnehøj—Eke

1164

men er ikke som denne indrettet paa at overvinde noget
større modtryk. E. benyttes ogsaa til at sætte en vædske
i bevægelse i et kar (omrøring), særlig naar vædsken
tillige skal opvarmes.

Ejer Bavnehøj, Danmarks høieste bakke (172 m.), i
Aarhus amt, ved Ejer by, rager op over et meget kuperet,
skogbart bakkeparti. Paa toppen er en gravhaug.

Ejjûb el. Ej ub, den nordvestlige forstad til
Konstantinopel, ligger malerisk ved det Gyldne horn. I E.s
moské omgjorder den nye sultan sig med Osmans sabel,
en ceremoni, som svarer til vore kongers kroning.

Ejjüb khän, afghansk prins, yngre søn af emiren
Shir Ali (s. d.); var statholder i Herat og forsøgte at
fordrive englænderne fra Afghanistan, men blev slaaet
ved Kandahar 1880 af Lord Roberts, fordrevet fra Herat
1881 af sin fætter emiren Abd-ar-rahman (s. d.) og
flygtede til Persien. E. gjorde 1888 et nyt forsog paa
at tage Afghanistan, men fængsledes.

Ejjubîder, dynasti nedstammende fra kurderen Ejjub,
hvis søn Saladin ved Fatimidernes undergang 1171
bemægtigede sig herredømmet over Ægyten og senere over
Syrien. Det var mod E. at korstogene førtes. 1 Ægypten
styrtedes E. 1250 af Mamelukkerne.

Eju’sdem (lat.), i samme (nemlig aar, anni, eller
maaned, mcnsis).

(quercus). 1. (Bot.). Planteslegt af de skaalbærendes
familie, omfattende ca. 200 arter, hvoraf dog kun ca.
20 er vildtvoksende i Europa og 2 i Norge. Disse er
sommer-e. (q. pedunciilata) og vinter-e. (q. sessili flora).

Sommer-e. gaar høiest mod
nord, paa kysten til ca. 63 °
n. br. og i det indre til
hen-imod 61 Begge arter har
omvendt egformede,
fjærlap-pede blade, der er temmelig
vanskelige at skjelne fra
hinanden. Kun er bladbasis
g j er n e hj erte for met hos førs
t-nævnte, medens den løber
ned paa stilken hos vinter-e.
— E. er enbo, idet begge slags
blomster sidder paa samme
individ, hanblomsterne paa
grenene fra foregaaende aar,
hunblomsterne paa aarets
skud. Disse sidste, der oftest
er enlige hos sommer-e., men
sidder indtil flere sammen
hos vinter-e., har en meget
eiendommelig bygning; indenfor det 6-bladede
blomsterdække sidder den med 3 ar forsynede frugtknude, i
hvis indre der anlægges 6 frøemner; af disse kommer
imidlertid alm. kun et eneste til at udvikle sig til frø.
Hele blomsten omgives udvendig af talrige, haarede
skjæl, der allerede paa et tidlig trin af blomstens
udvikling vokser indbyrdes sammen og danner «skaalen»,
som i den første tid skjuler frugten, men senere ved
dennes modning kun omgiver dens grund. E.-nødden
er én-rummet med brunt og glat skal, frøet har to
tykke frøblade, men ingen frøhinde. Hanblomsterne
er uanselige, men sidder i større antal sammen, dan-

nende lange, hængende og tyndtblomstrede rakler. —
E. er et udpræget lyselskende træ og stiller sig som
ældre saa glissent, at den hør forsynes med underskog
som markvern. Den har en dybtgaaende, mægtig pælerod
og fordrer derfor til en normal udvikling en dyb
undergrund, men stiller forøvrigt ikke egentlig store fordringer
til jordbundens konsistens og næringssammensætning.
Den bedste vekstmark er frisk, lerholdig sandjord. Som
fritstaaende faar e. en kort, knudret stammeform med
mange og svære grene. Fremelsket i tæt bestand bliver
derimod stammen ret, slank og vekstfyldig. Virket er
tungt, haardt, elastisk og af stor styrke og varighed.
Anvendes særlig til skibsbygning, møbeifabrikation, til
tøndestav samt til hjulringe og eker i finere kjøretøier.
Med hensyn til barken, se Ekebark. — Til ekeslegten
hører i det hele taget et stort antal nyttetrær. Barken
og tildels frugtskaalerne af flere arter er saaledes rige
paa garvestoffe og anvendes til garvning; dette er f. eks.
tilfælde med barken af begge de norske arter, og tillige
af sten-e. (q. Hex) og q. cerris, to sydeuropæiske arter,
samt af andre, som den nordamerikanske art q. rubra.
Af orientalske arter, som q. vallonea og macrolepis,
leverer frugtskaalerne garvemidlet. Om e.s galæbler, se
G a 1 æ b 1 e r. K o r k-e. (q. siiber og occidentalis) leverer
kork og er de eneste planter, hvoraf dette stof faaes.
Udførligere om disse arter, se Kork. — Nødderne finder
ogsaa forskjellig anvendelse; saaledes bruges i enkelte
egne i Mellemeuropa ekenødder til at fede svin med;
af andre arter, som sten-e., spises frugterne, «ballota»,
ogsaa af mennesker, og endelig skal ekenødder, naar de
brændes og males, kunne tjene som kaffe. — 2. (Myt.).
E. ansees af mange folk for et helligt træ og har spillet
en stor rolle i deres myter og kultus. Fra suset af en
hellig e. i Dodona i Nordgrækenland hentede presterne
orakelsvar. Hos romerne var e. helliget Jupiter. Ved
kristendommens indførelse i de germanske lande blev
der fældet mange hellige eketrær, hvorunder man havde
bragt guderne offer. [Litt: Mannhardt, «Der Baumkultus
der Germanen».]

Ekbatäna (el. Agbatana), det græ.-lat. navn svarende
til oldpers. Hangmatäna, borg og hovedstad i det gamle
Medien, af de persiske og senere af de parthiske konger
benyttet til sommerresidens; ogsaa Alexander den store
opholdt sig her et par maaneder høsten 324. E., der
nævnes i Esras bog 6, 2 under formen Achmeta, er i
den muhammedanske tid atløst af det nuværende
Hama-dän (en blødere udtale af det gamle navn).

Ekdahl, Nils Johan (1799 — 1870), sv. prest, historisk
samler, deltog 1832—36 som Sveriges repræsentant i
sorteringen og delingen af Kristian U’s fra München
tilbageleverede arkiv og udgav «Christian Il’s arkiv. 1.
Hand-lingar rörande Severin Norby» (1 — 3, 1835—36) samt i
1842 «Bihang» hertil. E. har ogsaa samlet folkeeventyr
I og traditioner, pergamentsbreve m. m. og aftegnet
histo-I riske mindesmerker. 1838 blev han sogneprest til Adolf
I Fredriks menighed i Stockholm.

i Eke, lijulspik, kaldt saa, fordi hertil oprindelig
an-I vendtes eketræ.

I Eke, ogsaa kaldt pram (prom), i norske dialekter et
I slags baad uden kjøl, grundgaaende, med tver agterende;
I baugen gaar op i en snude, uden stævn. E., der især

surne — (î) reprendre ;
(underhandling. forbindelse) renouer.

gjenoptagelse — ®
Wiederaufnahme f — (e) resumption
® reprise f.

gjenpart — ® Abschrift, Kopie f
— @ copy, transcript, duplicate —
(f) copie f.

gjense — ® wiedersehen — (e)
see (meet) again - (î) revoir.

gjensidig - ® gegenseitig —
(e) mutual, reciprocal — (f) mutuel;
réciproque.

gjensidighed — ®
Gegenseitigkeit f — (e) reciprocity — (f)
mutualité; réciprocité f.

gjenskin — 0 Widerschein,
(flg.) Abglanz m — (e) reflection —
® reflet m.

gjenspeile — ® wiederspiegeln.

zurückwerfen — @ reflect, mirror

- ® refléter, réfléchir,
gjenstand — ® Gegenstand m

- © (formaal) object; (ting, emne)
subject, matter, topic - (|) (Ung,
formaal) objet; but; (emne) sujet
m, matière f.

gjenstridig — ® widerspenstig,
-setzlich — @ refractory,
recalcitrant, obstinate, restive, stubborn

- (f) récalcitrant, indocile, mutin ;
rebelle.

gjenstridighed — ®
Widerspenstig-, -setzlichkeit f - (e)
refractoriness, obstinacy - (f) esprit
(m) i’écalcitrant. indocilité;
mutinerie f.

gjensvar - (g) Antwort f, (i
retten) Duplik n — (e) rejoinder —
(f) réplique f.

Ek (quercus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:04:02 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free