Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekebark ... - Ordbøgerne: G - gjensyn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjerne-gjest
1167
Eklöge—Eksa’kt
1168
i nordlig, om vinteren i sydlig retning. De to
parallelkredse gjennem solhvervspunkterne kaldes troperne
eller vendekredsene, fordi solen « vender om» ved
dem. Se Dyrekredsen.
Eklöge (græ.), udvalg, hos grækerne og romerne opr.
et udvalgt stj^kke af et litterært verk, senere særlig et
lidet digt og navnlig et liyrdedigt (en idyl), i hvilken
betydning det endnu bruges.
Eklærører ffr. edaireurs) betegnede før kun de af
kavaleriet for at udspeide fienden og undersøge terrænet
fremsendte enkelte ryttere og patruljer, men betegnelsen
anvendes nu tildels ogsaa om de af andre vaabenarter i
samme øiemed fremsendte speidere og patruljer. Foran
opererende hærdele fremsendes gjerne hele e.-(opklarings-)
afdelinger (kavaleri eller hjulryttere), hvorfra patruljer
m. v. sendes endnu længere frem.
Ekman, Erik Jakob (1842—), sv. prest og forfatter;
medstifter af «Svenska missionsforbundet» (1878). Paa flere
punkter afveg hans anskuelser fra statskirkens, saaledes
med hensyn til forsoningslæren, barnedaab, nadveren o. m. ;
var imod den kirkelige konfirmation og for obligatorisk
borgerligt egteskab; har arbeidet for afholdssagen og
fredssagen og taget del i det politiske liv (i flere aar
medlem af andetkammer»).
Ekman, Ida (1875—), finsk sangerinde, datter af
rabineren Isak Morduch, gift med pianisten Karl E.,
uddannet i Helsingfors og Wien, har særlig i de senere
aar vundet stor anseelse ved sin ædle romancekunst.
Besøgte Kra. senest 1905.
Ekman, Johan August (1845—), sv. erkebiskop,
blev 1877 docent i eksegese ved Upsala universitet,
1887 professor i teologi, 1893 dr. teol., 1896 første teol.
professor og domprovst i Upsala, 1898 biskop i Vasterås,
og 1900 erkebiskop i Upsala. Af hans skrifter kan
nævnes: «Det kristna prestembetets ursprung» 1 (1882),
«Under och andeingifvelse» (1883), «Den naturalistiska
hedendomen» (1888) og «Den kristelige religionsläran
enligt den hellige skrift» (1888).
Ekman, Johan Oskar (1812—1907), sv.
forretningsmand og filantrop, en af Göteborgs mange store velgjørere.
Deltog 1845 i grundlæggelsen af firmaet D. Carnegie & co.,
1863 i oprettelsen af Skandinaviska kreditaktiebolaget.
Forretningsmand i stor stil med sterke interesser og
rundhaandet offervillighed for det almene vel. Virkede
meget til fremme af nøgterhed og for at skaffe
arbeiderbefolkningen gode boliger. 1888 gav han 200 000 kr. til
oprettelse af Göteborgs høiskole. Senere øgede han sit
bidrag til denne til 1 mill. kr. Blandt hans talrige andre
dotationer var 1902 en gave stor 100 000 kr. til
«Säll-skapet for njkterhet och folkuppfostran».
Ekman, Karl Daniel (1845—1904), sv. kemiker og
fabrikbestyrer. Han var den første, som bragte
sulfitmetoden for cellulosefremstilling til praktisk anvendelse.
E. fremstillede cellulose allerede 1872 ved Bergvik fabrik
(Sverige). Han benyttede magnesium-bisulfit istedetfor
kalcium-bisulfit til kogevædsken. Fra 1883 til sin død
var han leder af en sulfit- og papirfabrik nær Gravesend,
England (se Cellulose).
Ekman, Ove (1847—), n. arkitekt, uddannet ved
akademiet i München. Har i længere tid været ansat som
bygningsinspektør i Kra. kommune og senere arbeidet som
praktiserende arkitekt sammesteds. Meget benyttet ved
offentlige gjøremaal bl. a. som medlem af Kra. formandskab.
Ekmati, Robert Vilhelm (1808—73), finsk maler.
Elev af G. V. Finnberg, efter 1824 af Stockholms
kunstakademi og efter 1837 af Delaroch i Paris. Opholdt
sig fra 1840 i Italien, 1843 i München. Da han 1845
kom hjem til Finland, var han allerede en anseet kunstner.
Skjønt ingen meget stor begavelse blev E. banebrydende
for finsk kunst som den første, der gav sig ikast med
større opgaver: han malte 30 altertavler, fresker i Åbo
domkirke (1849—54), senere fra finsk folkeliv, digtning
og mytologi. Betydeligst er folkelivsskildringerne.
Ekornaber, se Kl o ab er.
Ekornfamilien (sciuridæ), familie af gnavernes orden.
Kindtænder |, knudrede og foldede, den første i
overmunden meget liden og falder hos enkelte tidlig ud.
Nøgelben tilstede; forlemmerne benyttes omtrent som
arme og hænder; de har fire frie tær, medens
baglemmerne har fem; alle tær forsynet med skarpe, krumme
klør. — E. er udbredt over hele jorden med undtagelse
af Australien og Madagaskar. — Familien falder i to
grupper: ekornene, som klatrer i trærne, og
murmeldyrene (s. d.), som kryber paa jorden. Til ekornene
hører igjen flere slegter, hvoraf kan merkes
flj^ve-ekornene, jordekornene, de egentlige ekorn
og s i e s 1 e r n e (s. d. art.).
Ekornslegten (sciurus) (se E.-familien). En
overordentlig udbredt og artrig siegt, som bebor skogene
over hele jorden (undtagen Australien og Madagaskar).
Rundt hoved med store øine og
store, haarede øren, som ender
i en lang dusk af stive haar.
Kroppen slank, halen besat med
lange haar, som vender til to
sider. — E. lever hovedsagelig i
trærne og nærer sig af frø, nødder,
unge skud samt bark i sevjetiden
og er derved yderst skadelige for
skogen. Røver desuden
fuglereder, hvor de ødelægger baade
fugle og eg. Vor alm. ekorn
(s. vulgaris) er paa ryggen
rødbrun, paa bugen hvid; medens
farven i sydligere lande afbleges
noget om vinteren, forandres den i nordlige strøg til
blaagraat, samtidig som pelsen bliver tættere og tykkere
(«graaverk»). Bygger varmt udforede reder i hule trær
eller frit paa grenene; samler vinterforraad. — De i
Nord-Sibirien levende arter foretager mod vinteren lange
vandringer.
Ekrasi^t er et brissant sprængstof, hvis
hovedbestanddel er pikrinsyre. Dets sprængkraft angives at være
sterkere end dynamitens. E. bruges i Østerrige som
sprængladning i brissantgranater.
Ekron, en af filisternes 5 hovedstæder. Kultussted
for Beelzebub. Berømt orakel. Korsfarerne omtaler E.
Nu landsbyen Akir.
Eks . . artikler, som ikke findes herunder, maa
søges under Ex . . .
Eksa^kt (lat), nøiagtig. Strengt taget kan kun
størrelsesforhold (tal) behandles med fuld nøiagtighed og
Ekorn (s. vulgaris).
gjerne - (t) gem – ©
willingly, fain, readily: (som oftest)
commonly (|) volontiers, avec
plaisir; (g gjøre noget) aimer à . .
(sedvanligvis) ordinairement.
gjerning — (t) Tliat f, Werk n,
Arbeit; Handlung f; Unternehmen
n ; Beruf m - @ deed, act(ion),
doing work — ® fait m, action f,
acte; (dont) travail m, besogne,
tâche f; (pl) œuvres f pl. paa
fersk g. – ® auf frischer That
(ertappen) - (ej (take) in the very
act — (f) en Hagrant délit.
gjerningsmand ® Thäter
m @ doer, perpetrator - (g)
coupable; auteur m (d’un crime),
gjerningssted - ® Ort (m) der
That - (e) place of perpetration
— (g la scène (le théâtre) du
crime; les lieux m pl.
gjerrig — (t) gierig-(e)
avaricious, niggar — ® avare; avide,
cupide.
gjerrighed (t) Geiz m — (ê)
& ® avarice m ; ® ogs. cupidité f.
gjertrudsfugl — ®
Schwarzspecht m — @ black woodpecker
- ® pivert m.
gjesp — ® Schnappen (n) nach
Luft — (e) gasp - ® souffle(ment) m.
gjespe " ® nach Luft
schnappen, jappen; gähnen — @ gasp;
yawn — ® haleter, souffler; bâiller.
gjest – ® Gast m – © guest;
(besøgende) visitor, visitant ;
(fremmed) stranger; (i vertshus)
customer - ® hôte; (indbudt) invité;
(fremmed) étrange. gjestfri —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
