Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eksaltation ... - Ordbøgerne: G - gjord ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1169
Eksaltation—Eksegibeî
1170
gjord-gjæld
sikkerhed. Andre videnskaber end matematiken er
derfor kun eksakte i samme grad, som de kan
fremtræde som anvendt matematik.
Eksaltation, en tilstand af sterk sindsbevægelse, som
mere skyldes eiendommelighed ved individets
sjæleliglegemlige organisme end ydre anledning. Betegnelsen
eksalteret bruges ikke blot om et menneske, medens
det er i en saadan tilstand, men ogsaa som udtryk for
en nervøs disposition til at tabe sindsligevegten.
Eksamen, modenheds- eller dygtighedsprøve, dels ved
oprykning fra klasse til anden i en skole, dels til
afslutning af teoretisk eller praktisk uddannelse. I nyere
tid er e.s-væsenets uheldige følger for undervisningen
trukket sterkt frem i den pædagogiske diskussion, og i
tidsmæssig ordnede skoler er dets rækkevidde begrænset.
I vore e.s-berettigede middelskoler og gymnasier tager
saaledes eleverne afgangs e. kun i enkelte mundtlige
fag efter undervisningsraadets bestemmelse, men faar
sin karakter for de sløifede fag bestemt efter udvist
dygtighed i undervisningstiden (reglementer af 12 nov.
1902). — Eksaminand, den der skal prøves, eleven. —
Eksaminat (eg. exsaminatus juris og e. medicinæ),
tidligere benævnelse paa dem som havde taget den saakaldte
norsk-juridiske og norsk-medicinske embeds-e. paa
grundlag af præliminær-e., altsaa uden at have læst latin.
Adgangen til at tage den sidstnævnte e. blev ophævet
ved lov af 17 sep. 1845. — Eksaminator, den der
udfører prøven, eksaminerer. — Eksaminatorium, en
uni-versitetsøvelse, hvorved læreren anvender den spørgende
læreform til gjennemgaaelse af et tidligere forelæst stof.
Eksantëm, hududslet ; eksantemätiske
sygdomme, de med hududslet forbundne akute
infektionssygdomme: mæslinger, skarlagensfeber o.s.v.
Eksantematisk tyfus, flektyfus (s. d.).
Eksa’rk (græ.), i den byzantinske tid navn paa de
høiere officerer og fra omtr. 600 titel for statholderne i
de afrikanske og italienske besiddelser. E. i Italien
besad baade civil og militær myndighed og havde ret til
at bekræfte pavevalget; denne store magt forledede ofte
e. til at gjøre oprør. Den sidste e. i Afrika, Gregorius,
faldt 647 mod araberne.
Eksarkätet (græ.), betegnelse for de byzantinske
besiddelser i Italien (568—751), især provinsen omkring
Ravenna, eksarkens hovedsæde. E. oprettedes, da
langobarderne 568 erobrede Italien, og deltes omkr. 600 i
følgende provinser: Istrien, Venetien, det egentlige E.
med Kalabrien, Rom og Neapel. Da langobarderkongen
Aistulf751 erobrede Ravenna, opløstes E.; Pipin erobrede
selve E. og skjænkede det til paven 754; Venetien blev
græsk vasalstat; Istrien indlemmedes i Themaet
Dalmatien; Neapel og Kalabrien lagdes under Sicilien. Efter
754 anvendtes E. ned i det 15 aarh. af det pavelige
kancelli som navn paa egnen omkring Ravenna.
Eksartikulatiön, en operation, ved hvilken man
fjerner et lem eller en del af et lem ved
gjennemskjæ-ring i et led (ved amputation gjennemskjæres et ben
mellem to led). E. anvendes navnlig ved store
knus-ninger af et lem, eller hvor hele dette af hensyn til
ondartede svulster (sarkom) maa fjernes.
Ekscentrîcitêt. 1. (Mat.). E. er ved ellipse og
hyperbel (s. d.) forholdet mellem brændpunkternes afstand
og den store (første) akse. Ekscentrisk kaldes, hvad
der i forhold til en cirkel ligger udenfor centrum, f. eks,
vinkler, hvis toppunkt ligger udenfor centrum. — 2,
Tilbøielighed til at handle ekscentrisk, d. e. paa
uberegnelig, yderliggaaende maade.
Ekscentrisk, en maskindel, som bestaar af en paa en
aksel fastkilet ekscentrisk skive og en derom dreielig ring,
hvortil er fæstet den ene ende af en stang, e.-stangen.
Denne vil da, naar akselen dreies rundt, bevæge sig frem
og tilbage. E. kan betragtes som en vev med meget tyk
vevtap.
Eksceptiön er i civile sager reel indsigelse fra
sagvolderens side, hvorved paaberaabes omstændigheder
vedkommende det omtvistede materielle forhold, som
ikke i og for sig udelukker rigtigheden af de af
sagsøgeren fremførte kjendsgjerninger, men som bevirker,
at disse i det givne tilfælde savner evne til at begrunde
sagsøgerens paastand (betalings-, svigs-, tvangsindsigelse).
E. maa som regel gjøres gjældende af sagvolderen, om
den af dommeren skal tages i betragtning.
Ekscerpëre (lat.), uddrage, gjøre udtog. Ekse er pt,
uddrag, udtog.
Eksce’s (lat.), overdrivelse, udsvævelse, uorden,
voldsom tremfærd.
Ekscitatiön (lat.), tilskyndelse, pirring ; ekscitêre,
tilskynde, pirre.
Eksegese (græ.), fortolkning, udlæggelse; i teologien
fortolkning af den hellige skrift. Der skjelnes
sedvanlig mellem hermeneutik, d. e. læren om de rette
fortolkningsprinciper, og e., d. e. den praktiske
anvendelse af disse. E.s formaal er at naa den samme
for-staaelse af et foreliggende skrift, som dets opr. læsere
havde. Heraf følger, at e. maa være filologisk-historisk.
Dette er nu saa godt som ganske anerkjendt i den
evangeliske kirke i modsætning til ældre tiders allegoriske
fortolkning. Først og fremst maa e. bygge paa et nøie
kjendskab til de sprog, i hvilke de bibelske skrifter er
affattet (hebraisk (aramæisk), græsk). Herunder
indbefattes ikke blot grammatisk og leksikalsk viden, men
ogsaa undersøgelsen af stilistiske eiendommeligheder, den
samtidige sprogbrug, ordforraad og ordanvendelse,
billed-talens benyttelse (allegori, lignelse) o. s. v. Fremdeles
kræver e. kjendskab til de politiske, sociale og religiøse
forhold paa den tid, skriftet blev til, og dets hele
historiske baggrund. Hertil kommer den <
forudsætnings-løshed», som bestaar i, at fortolkningen ser bort fra alle
dogmatiske og filosofiske dogmer og udelukkende bestræber
sig for at fremstille de tanker, som forfatteren har villet
fremsætte. Paa den anden side kræver dette just bestemte
religiøse «forudsætninger». De bibelske tanker udgjør
en indre sammenhæng, som er aabenbaringens indhold.
Skal e. trænge ind i denne, maa den være haaret og
ledet af aabenbaringens aand. Saaledes vil enkelthederne
altid til en vis grad kunne bestemmes ud fra helheden.
Det ligger i sagens natur, at e. som et videnskabelig
teologisk arbeide aldrig naar ud over en vis relativitet.
Derfor er e. kvalitetsforskjeilig fra troens umiddelbare
tilegnelse af aabenbaringen i den hellige skrift, som er
fælles for læg og lærd. Se Hermeneutik.
Ekseget, fortolker, se E k s e g e s e.
Eksegîbel kaldes en dom eller et forlig, som berettiger
(t) gastfrei - ® hospitable ®
hospitalier, gjestfrihed ®
Gastfreiheit f – © hospitality —
Cf) hospitalité f. gjestgiver
Gastwirt, Wirt m (e) innkeeper,
-holder; landlord, host ®
aubergiste m. gjestgiveri ^ ®
Gastwirtschaft f; Wirtshaus n,
Gasthof m - © inn - (f) auberge
f. gjestebud - ® Gastmahl n,
Schmaus m — © banquet, feast — ®
festin, banquet m, fête f.
gjeste-rolle — ® Gastrolle f — © part
performed by a stranger, starring
part; (give g.r) star it ^ (f) rôle
(m) de passage; (give gr) donner
des représentations de passage,
jouer comme étranger.
gjeste-værelse - ® Gastzimmer n —
@ spare-room, guest-chamber —
® chambre (f) d’ami.
gjord ® Gürtel. Gurt m;
fpaa tønde) Reit m - (e) girth;
(paa tønde) hoop ^ ® sangle f;
(paa tønde) cerceau m.
gjorde – (t) gürten - @ gird
(D ceindre, sangler.
gjæld ® Schuld(en) f(pl)
-(e) debt ® dette f. gjæld-
bunden - (D verschuldet (e)
involved in (encumbered with) debt
— ® endetté gjældfri - (t)
schuldenfrei (e) free from (out
of) debt; (gods) unincumbered
-® sans (exempt de) dettes; (gods)
libéré, gjældsbevis — (t)
Schuldschein, -brief rn, -verschreibung t
@ bend — (f) reconnaissance (f)
d’une dette, billet m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
