Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekshaust ... - Ordbøgerne: G - gjærde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117^
Ekshaust—Ekspansionsføring
1174
gjær de—gjæv
Ekshaust, fra engelsk overført betegnelse for
afløbs-dampen fra en dampmaskine eller afløbsgasen fra en
gaskraftmaskine.
Ekshauster, et mekanisk iidsugningsapparat, som
tjener til fjernelse af uren, f. eks. støvfyldt luft eller endog
lettere affaldsprodukter i visse industrier, f. eks.
høvl-spaan. Se forøvrigt Ventilation.
Eksïl, forvisning, hvormed i oldtiden betegnedes dels
en borgers frivillige gaaen i landflygtighed for at undgaa
en ophidset folkestemning eller en truende
straffeforfølgning, dels en straf for grovere forbrydelser, særlig
høi-forræderi. Se ogsaa Ostrakisme. E. som straf
medførte tab af lovens beskyttelse og alle andre borgerlige
rettigheder (capitis deminutio maxima, s. d.); under
keiserdømmet gik den egentlige landsforvisning som
straifemiddel af brug. Om lignende forhold i
germansk ret se Fredløs h edsstraf og
Landsforvisning.
Eksingedalen, et ca, 30 km. langt dalføre, parallelt
med Vossedalføret og nord for dette, Hosanger herred,
Sondre Bergenhus amt. Op igjennem dalføret, der danner
en fortsættelse af en arm af Hosangerfjorden, fører offentlig
kjørevei ca. 20 km. Dalen er skogbevokset og spredt
bebygget. Særlig i dens nederste (vestligste) parti er den
trang og vild med steile fjeldsider. Den øverste del hører
til Ævanger herred ved Vossedalføret, hvorhen flere
fjeld-veie fører. Den gjennemstrømmes af Eks in ged
als-el ven, der danner flere vande og betydelige fossefald,
hvoriblandt nævnes Flatekvalfossen (17 m.), Florsfossen
(24 m.), Gunlakolfossen (28 m.) og Ekemofossene (42 m.).
Nedslagsdistrikt 352 km.^
Eksiste’ns (lat), tilværelse, varighed, ophold;
eksistere, være til, leve, have sit udkomme.
Eksjö, by i det sydlige Sverige, Jönköpings län.
Småland; 4691 indb. (1906). E. har et af general Ulfsparre
oprettet hospital med en vakker park. Byen blev plyndret
og brændt af de danske 1568.
Eksklamatiön (lat.), udraab; eksklamëre, udraabe.
Ekskludere (lat.), udelukke, udstøde; eksklusion,
udelukkelse (af forening eller forbund).
Eksklusiv, udelukkende, udsøgt; eksklusive, med
udelukkelse af, fraregnet (modsat inklusive).
Ekskommunikation, bann (s. d ).
Ekskreme^nter {fæces, aff’øring), de dele af den
optagne næring, som efter endt fordøielsesarbeide forlader
tarmkanalen. Beskaffenheden forskjellig efter den optagne
nærings art og mængde. E. indeholder foruden ufordøielige
stoffe (som planterester, hornstoffe o. 1.) ogsaa fordøielige
og resorberbare bestanddele, som under opholdet i tarmen
ikke har faaet tid^til at blive fuldstændig fordøiet (f. eks.
muskeltraade, bindevæv, caseïnklumper, stivelsekorn og
fedt); desuden afstødte dele af tarmslimhinden og dens
kjertier, slim og rester af fordøielsessekreter,
forraadnelses-og fordøielsesprodukter samt store masser af
mikroorganismer; leilighedsvis ogsaa større parasiter (se art.
Snyltedyr); endelig vand (hos mennesket forlader omtr.
5 pet. af det optagne vand legemet ad denne vei, hos
planteædere lige til 60 pet.). E.s farve hos mennesket
lysere eller mørkere brun, forandres af visse medikamenter ;
jern og vismutsalte farver e. sorte, rabarbra gul, kalomel
grøn ; ved fraværelse af galde (gulsot) har e. en graahvid
farve, hvilket dels skyldes en abnorm fedtmængde, dels
mangel paa galdefarvestof.
Ekskresce’ns (lat.), udvekst.
Ekskrëter kaldes de afsondringer fra legemets kjertier,
som indeholder endeprodukter af organismens stofskifte
og derfor ikke kan udnyttes mere (urin,
udaandings-luftens kulsyre, visse bestanddele af sveden o. s. v), i
modsætning til sekreter, der er bestemt til at tjene
visse formaal i organismens tjeneste (spyt, mavesaft
o. s. v.j. En saadan adskillelse kan dog ikke helt
opretholdes.
Ekskretiön, afsondring af sekreter.
Eksku’rs (lat.), afvigelse; en til et større verk føiet
udførlig afhandling om et enkelt emne i hovedverket.
Ekskursion (lat.), afvigelse, streiftog, udflugt, mindre
reise.
Ekskvisi’t (lat.), udsøgt, fornem, fortrinlig.
E’ksodus (lat.; græ. eksodos, udgang), 2 Mosebog,
indeholder beretningen om Israels trængsler i Ægypten;
Mose fødsel, barndom og kaldelse til folkets befrier;
overgangen over det Røde hav og vandringen til Sinai
(1—18). Guds pagtslutning med Israel (dekalogen og
pagtsbogen; 19—24). Love (pagtsbruddet ved dyrkelsen
af guldkalven og pagtens gjenoprettelse 32—34; 25—40).
Angaaende skriftets forfatter, affattelsestid og kilder se
Pentateuk.
Eksogamï, den skik, ifølge hvilken egteskab kun
tillades udenfor egen stammegruppe, oprindelig knyttet til
matriarkatet (s. d.), hvor barnet tilhører moderens klan,
ikke faderens, indenfor hvilken det godt kan søge sin
egtefælle. Mest kjendt er e. fra Nordamerikas indianere ;
i Kina er det bibeholdt, skjønt det opr. grundlag længst
er forsvundet. I modsætning til e. staar endogami,
paabud om egteskab indenfor snævrere grupper; i mange
fyrsteslegter tjener det til at bevare blodets renhed.
Eksogene (bot.) kaldes saadanne sideorganer, som
opstaar i plantens ydre cellelag; blade f. eks. er e.
dannelser. (Jfr. En do gen.)
Eksorci’sme, en uddrivelse af djævelen («far ud,
du urene aand» o. s.v.), hvormed de gamle daabsritualer
begyndte. Den kan spores i begynJelsen af 3 aarh.
Medens calvinisterne afskaffede den, beholdt Luther den.
Kristian VI afskaffede den 1736 i den kgl. del af Slesvig,
og 1783 afskaffedes den i Norge og Danmark. En af
biskop Balle forfattet indledningstale om arvesj^nden
sattes istedet.
Eksoterisk (græ.), bestemt for uindviede, almenfattelig
(modsat esoterisk).
Eksotisk (græ.), fremmed, fra et varmere klima (f. eks.
planter).
Ekspansion, den egenskab ved gasarter og dampe,
at de søger at udvide sig og derved øver et tryk paa
en omsluttende væg. Navnlig om den udvidelse, som
dampen i dampmaskinens cylinder undergaar, efterat
damptilførselen er afstængt. Jfr. Dampmaskine.
Ekspansionsføring eller geværprojektilets styring i
løbet ved, at krudtgasen ved skuddets afgang trængte
ind i en udhuling bag i projektilet og trykkede blyet
ud i riflerne, anvendtes i sin tid ved miniériflerne og
andre forladegeværer. Den gav en sikker styring og
tillod store forskjelligheder i kaliberet.
barm, ferment — ® levure f;
ferment m.
gjærde — ® Zaun m - ©
fence — (f) clôture, gjærdesmut
— (t) Zaunschlüpfer m - © (kitty-)
wren — (?) roitelet, troglodyte m.
gjære — (t) gären-© ferment,
work — (f) fermenter; (deig) lever;
ivin) travailler.
gjære: være i g. — ® im
Werke sein — © to be going on,
to be brewing (f) se préparer,
se couver.
gjæring - ® Gärung f — ©
fermentation - ® fermentation;
(flg. ogs.) émotion, effervescence f.
gjæte — (t) hüten, weiden
-© tend (cattle) — (f) garder (les
bestiaux, tropeaux, le bétail),
gjæter - (g Hirt, Senn, Schärer
m — (e) herdsman, shepherd,
cowherd — (f) berger m. g j
æterjente — ® Hirtenmädchen n,
Hirtin, Schäferin f — @ shepherdess
— (D bergère, gardeuse f.
gjæting - (t) Hüten, Weiden
n, Hut f - (e) tending - (f) garde
f (des troupeaux).
gjætning - (t) Raten, Erraten
n, Mutmassung f - © guess(ing);
conjecture — (f) conjecture;
(løsning, svar) réponse f.
g jætte — ® (er)raten — ©
guess, divine; solve (a riddle) —
(f) deviner ; (gaade) trouver, le mot
de; (g. rigtig, galt) ogs. rencontrer
juste, mal rencontrer.
gjæv - - (t) bieder, brav — ©
excellent; gallant - (f) brave, honnête;
(vpperlig) excellent ; brave, vaillant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
