Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ekshaust ... - Ordbøgerne: G - gjærde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1175
gjø—gjøglebillede
Ekspansiv, som har den egenskab at kunne udvide
sig, naar den omsluttende væg giver efter, særlig om
gasarter og dampe. E. kraft eller spænding er gasens
tryk pr. fladeenhed lodret paa væggen. Se Ekspansion.
Ekspatriere (lat.), forvise fra fædrelandet; e. sig, gaa
i landflygtighed, udvandre.
Ekspedère (lat.), udfærdige, afsende (f, eks. varer),
befordre, skaffe hurtig bort, ud af verden; eks p ed i’t,
hurtig, flink, rask, øvet.
Ekspedition (fr.). 1. Afsendelse. — 2. Rummet, hvori
noget ekspederes; den distributive afdeling af et
aviskontor, en forlagsforretning el. 1. — 3. En med større
udrustning foretagen færd i geografisk eller
naturvidenskabeligt øiemed. Deltagerne i en saadan færd. —
4. Krigsforetagende tilsjøs eller tillands udenfor den eg.
krigsskueplads.
Ekspeditiönschef er i Norge navnet paa
departementernes afdelingschefer (høieste
departementsembeds-mænd). Før 1 juli 1899 anvendtes navnet e. kun paa
cheferne for nogle særlige administrationsgrene, medens
de øvrige afdelingschefer hed ekspeditionssekretærer.
Jfr. Centralforvaltning, Departement.
Ekspektance [-a’rjse] (fr.), forventning, udsigt, krav
paa forfremmelse, naar et embede bliver ledigt.
Ekspektoratiön (lat.), opspytten; udøseise af sit hjerte,
hjertensmening ; ekspektorëre sig, udøse sit hjerte,
sige sin hjertensmening.
Eksperime’nt, eksperimental, eksperimentere
(lat. experimenium, forsøg). At eksperimentere vil sige
grundig at undersøge et ad kunstig vei fremtvunget
naturfænomen og dets ledsagende omstændigheder. Man
vil derved opnaa at finde bidrag til forstaaelsen af en
eller anden naturkrafts virkemaade. E. anvendes særlig
i fysik, kemi, fysiologi, patologi og psykofysik.
Ekspleme’ntvinkler, -buer kaldes to vinkler eller
to buer, hvis sum er 360°.
Eksplicëre (lat.), udvikle, forklare; eksplikation,
udvikling, forklaring.
Eksplodere, se Eksplosion.
Eksploration, undersøgelse, alm. som betegnelse for
den med en finger foretagne indvendige undersøgelse af
de kvindelige kjønsorganer for at konstatere lidelser i
disse, svangerskab eller forhold under fødselen. En
pegefinger føres ind i moderskeden, den anden haand lægges
paa underlivet og trykker nedad, herved kan livmoderen,
eggestokkene, bækkenets indside o. s. v. beføles. Man
kan ogsaa med en finger eksplorêre f. eks.
næse-svelgrummet, svelget, endetarmen.
Eksplosion, i alm. om sprængstoffe, en momentan
og fuldstændig udløsning af disses latente energi, idet
de under stor varmeudvikling overgaar i enkle, gasformige
kemiske forbindelser. (Se Sprængstoffe.) Ogsaa om
den tilsvarende proces hos brændbare gasers eller dampes
blandinger med luft, f. eks. grubegaseksplosioner.
Sidstnævnte art af e. har faaet en vigtig praktisk udnyttelse
ved motordrift (se Motorer).
Eksplosionsmaskine, kraftmaskine, som drives ved
eksplosioner af gas, olje e. 1. blandet med luft i passende
forhold. Blandingen antændes i maskinens cylinder, og
ved det ved eksplosionen øgede tryk drives stemplet frem.
Se G a s m o t o r e r.
Ekspansiv—Ekspropriation
1176
Eksplosiver (gram.), lukkelyd, som væsentlig faar sit
præg ved den støi, der opstaar, naar sperringen hæves;
saadanne lyd er p, b, t, d, k, g.
Ekspone’nt, det tal, som siger, hvor mange gange
roden i en potens i et givet tilfælde skal multipliceres
med sig selv. Er potensen f. eks. 5’\ saa er 3 e., idet
= 5 X 5 X 5. Er e. negativ (— n), sættes - .
P q a"
Er den brudden sættes \ a^^-
VI ^
Eksponere, udsætte (for fare), udlægge, forklare;
i fotografien udsætte den fotografiske plade for lyset,
saa billedet kopieres paa det lysfølsomme papir.
Eksport, se Udførsel.
Eksposition (lat.), 1. udstilling, fremstilling, udredning,
2. se Drama.
Ekspre’s (fr.), udtrykkelig, med forsæt, i bestemt
hensigt.
Ekspre’sbureau (fr.), et kontor, som hurtig og
nøi-agtig udfører alle slags kommissioner, løbende
forretninger, ilbud o. s. V.
Ekspre’sforsendelse, se Ilpost.
Ekspromissiön, overtagelse af en andens gjæld efter
aftale med kreditor.
Ekspropriation. Den private eiendomsret og alle
andre private rettigheder er lovbeskyttet og dermed
ukrænkelige. Kræver vigtige almene interesser, at der
gjøres indgreb i disse rettigheder, maa dette ifølge
moderne ret ske med hjemmel af lov. Saadanne indgreb,
iverksat under offentlige myndigheders medvirkning i
henhold til lov til fremme af vigtige almene interesser,
til fordel for stat, kommune eller endog private kaldes e.
Nogen alm. lov, som hjemler e,, haves ikke hos os,
derimod en række speciallove, til anlæg af jernbaner og
andre kommunikationslinjer, til fæstninger,
eksercer-pladse (jfr. pl. af 31 juli 1801) m. m. Til fordel for
private haves e. især i nabo- og vasdragslovgivningen.
— Betingelse for e. er ifølge grundlovens § 105, at fuld
erstatning ydes ekspropriatus, den, hvis ret
eksproprieres; denne betingelse kan som grundlovfæstet selv
ikke loven se bort fra. De øvrige betingelser, som findes
nødvendige til beskyttelse af privatmands rettigheder,
er overladt almindelig lovgivning. Til afgjørelse af,
hvorvidt de i loven forudsatte almene hensyn i det
enkelte tilfælde foreligger, kræves dels kongens eller en
administrativ funktionærs samtykke til e., dels samtykke
af den domstol, hvortil den skjønsmæssige bestemmelse
af erstatningssummen er henlagt. Lov af 10 mai 1860
indeholder almindeligere regler om e.s ^processuelle
gjen-nemførelse. — Ekspropriantens ret gaar saalangt som
nødvendigt til realisation af e.s øiemed. Den behøver
derfor ikke at angribe selve eiendomsretten, kun f. eks.
aabne adgang til at have en telegrafstolpe staaende i
andenmands eng; den kan paa den anden side ramme
ikke alene eier, men ogsaa pant-, servitut- og
brugs-berettiget, forsaavidt dette er paakrævet for e.s skyld.
Ekspropriatus har krav paa fuld erstatning for ved e.
paaført økonomisk tab, hvilket i mangel af mindelig
ordning bestemmes ved skjøn af 4 (2) gode mænd. Det
er kun tab af retsbeskj^ttet interesse, som her tages
gjø - (t) bellen - (e) bark, bay
- (f) aboyer; (sinaahunde) japper,
gjøde - ® mästen - © fat(ten)
— (?) engraisser. Se forøvr. gjødsle,
gjødgris, -kalv — ® Mast-
ferkel, -kalb n — © fatted
(fattening) pig, calf — ® porc, veau (m)
engraissé.
gjødning - ® Mästung f
-© fattening - (g engraissement m.
Se forøvr. gjødsel, gjødsling,
gjød-ningsmiddel, -stof — ®
Mistmittel n, -stoff m — @ manure,
fertilizer — ® engrais m.
gjødsel — ® Dünger, Dung m
— @ manure, dung — (Î) fumier;
(flydende) purin m.
gjødsle - ® düngen - @
manure, dung — (f) fumer.
gjødsling - (tj Düngung f -
© manuring - (f) fumage m,
fumaison f.
gjøen, gjøing - ® Bellen,
Geben n - © bark(ing), baying —
(f) aboiements m pl.
gjØg — ® Kuckuck m — ©
cuckoo — (g coucou m.
gjøgesyre — (Ç Sauerklee m
- © wood-sorrel — ® oxalide,
petite oseille f, pain (m) de coucou.
gjøgl(eri) - (t) Gaukelei f —
© juggling; buffoonery, antics;
humbug — (f)bouffonnerie(s) f (pl);
tours (m pl) de passe-passe;
ba-telage m, jonglerie f.
gjøgle — (t) Taschenspielereien
machen — (e) juggle; play the
buffoon — ® faire des
bouffonneries, des tours; bouffonner.
gjøglebillede — ® Gaukelbild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
