Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskpulsion ... - Ordbøgerne: G - gjøgler ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gjøremaal—glacer
1179
Ekstravagere—Elam
1180
at fæstne sig paa indsiden af livmoderen sælter sig fast
i eglederen (tubarsvangerskab) eller sjeldnere i eggestokken
(ovarialsvangerskab). Oftest er aarsagen til e. abnormiteter
i kvindens kjønsorganer eller lidelser i disse, navnlig de
alm. kroniske betændelser (gonorrlioe). Ofte er der gaaet
flere aars sterilitet forud. Erkjendelsen af e. er i den
første tid vanskelig, idet kvinden i nogle tilfælde kan
have de sedvanlige svangerskabssymptomer, medens hun
i andre tilfælde ikke tror sig svanger, fordi der, om end
et par uger forsinket, indtræder menstruation, der i
regelen er sparsom, men langvarig. — Naar egget har
naaet en vis størrelse, i regelen omtr. mellem 6te og 10de
uge, vil i de allerfleste tilfælde den fostersæk, hvori det
ligger, briste, og der foregaar da en mere eller mindre
sterk blødning fra fostersækken ud i underlivshulen,
undertiden sparsom, saa at den gaar næsten ubemerket
hen, i andre tilfælde ledsaget af sterke smerter og saa
voldsom, at kvinden besvimer og kan dø efter ganske
kort tids forløb, hvis hun ikke hurtig kommer under
behandling, operation med aabning af underlivet,
fjernelse af fostersækken og stansning af blødningen. — Kun
i sjeldne tilfælde fortsættes e. i længere tid, idet fosteret
kommer ud i underlivshulen, hvor det i regelen dør eller
i meget sjeldne tilfælde lever, til det er omtrent
fuld-baaret. Det kan da ved en operation bringes levende
til verden.
Ekstravagere (lat.), være udsvævende, handle urimelig;
ekstravagant, udsvævende, overdreven, overspændt;
ekstravagance, udsvævelse, daarskab.
Ekstravasät, blod-e., blod, der er udtraadt fra et
blodkar og har samlet sig enten i et forud eksisterende
hulrum (ledhule, seneskede o. s. v.) eller i et hulrum,
som det selv har dannet sig ved at sprænge vævet fra
hverandre.
Ekstrem (lat.), 1. yderst, overdreven; 2. det yderste,
høidepunkt, toppen ; ekstremiteter, yderdelene,
lemmerne.
Ekström, Per (1844—), sv. maler. Uddannet ved
akademiet i Stockholm (1866—71) og ved længere ophold
i Frankrige, hvor han paavirkedes af Corot og fordybede
sig i landskabsstudier. Efter sin hjemkomst til Sverige
(1889) malte han med forkjærlighed motiver fra sin
fødeegn paa Öland: «sletter i graakold vinterstemning og
nordisk vintersol gjennem disig luft» («Sol og sne» i
Göteborgs museum; i Kunstmuseet i Kra. «Grepuscule.
Fra Seinens bred»).
Eksulceratiön, saardannelse.
Ektag AUaï, fjeldkjede i det indre Asien, i alm. blot
kaldt Altaï (s. d.).
Ektasi (græ.), udvidning.
Ektode’rm, ektoblast, hudsanseblad, det ydre af de
to primære kimblade (s. d.).
Ektoparasi’t. 1. (Zool.), se Snyltedyr. — 2. (Bot.).
En snylteplante, som lever udenpaa sin vert, se
Snylteplanter.
Ektopî, abnormt leie af et organ, f. eks. testikelen i
bugvægkanalen eller hjertet i høire side af brystet.
Ektopla’sma, ektosark, det ydre, fastere og mere
gjennemsigtige protoplasmalag, særlig hos amøber o. a.
protozoer.
Ektröpium, udadvrængning af øielaagsranden, saa at
slimhinden bliver synlig. Skyldes betændelsestilstand i
slimhinden eller taaresækken, undertiden arskrumpning
i omfanget af øielaagene eller lamhed af oiets
lukke-muskel. Lidelsen rammer hyppigst nedre øielaag;
behandlingen er oftest operativ.
Ektyma, hududslet, visende sig som store,
materiefyldte pustler, hyppigst paa benene.
Ektypografî, relieftryk, høietsning paa kobber eller
zink, fremstiller bogstaver og figurer paa pladen i
op-høiet form. Den er meget anvendelig til fremstilhng af
bogstaver og figurer for bogbind.
Ekvipage. 1. Større herskabelig udstyret vogn. —
2. Arbeidsafdeling ved den norske marines hovedverft,
der fører tilsyn med de oplagte krigsfartøier og deres
fortøining, assisterer ved udrustning (ekvipering) af
far-tøierne og udfører forøvrigt de ved et orlogsverft
forefaldende almindelige arbeider. E. disponerer saaledes
over det fornødne materiel af transportfartøier, lægtere,
barkasser, kjøreredskaber etc. En noget tilsvarende
ordning anvendes ogsaa i enkelte andre mariner.
E.-mester, en sjøofficer, som forestaar forannævnte e.
og som forøvrigt fører opsynet med verftet og dets
territorium.
Ekvivok (fr. equivoque), tvetydig.
Ekwall, Knut Alfred (1843—^ sv. maler. Opholdt
sig 1869—85 i Tyskland, hvor han ernærede sig som
illustrator og senere under Knaus uddannede sig som
genremaler. Udgav 1880 tegninger til Frithjofs sagn.
Ekzem, en kronisk, udbredt betændelse i huden,
navnlig i overhuden ; denne er rød og svullen, dels vædskende^
dels med smaa blærer og skorper eller tørt afskallende.
Ofte er der sprækker, især naar e. har sit sæde paa
hænder og fødder. Aarsagerne er mange. Det kan være
en medfødt svaghed af huden, fordøielsesforstyrrelser,
urinsur diatese, nervøse lidelser eller ydre aarsager af
fysisk eller kemisk art. I mange tilfælde synes
forskjellige bakterier at spille en rolle. Hyppigst findes e. paa
hænderne, navnlig fingrene, bag øret, omkring
legemets-naturlige aabninger, paa skinnebenene og hos børn i
ansigtet. Det mest fremtrædende symptom er kløe, der
ofte er sterkest om natten. Forløbet er ofte langvarigt,
idet patienterne ofte er udsat for tilbagefald. — Det er
af stor betydning, at den rette behandling anvendes i
de enkelte former, navnlig maa alle irriterende stoffe
undgaaes.
El (hebr.), gud. Ordet har i regelen ren appellativisk
betydning og bruges i det gamle testamente (217 gange)
baade om Israels gud og de øvrige folkeslags guder.
Det bliver derfor sedvanlig nærmere præciseret, naar det
j skal betegne en bestemt gud. El elTm, gudernes gud,
I den høieste gud.
El (arab.), den bestemte artikel, d.s. s. al (s. d.).
El, gammel hollandsk alen, amsterd. e. = 0.6878 m.,
brabanter e. — 0.6944 m., briigger e. = 0.7007 m., haager
e. = 0.694_2 m., flamsk e. == 0.7106 m.
Elagabal, se H e 1 i o g a b a 1.
Elaidin, e.-syre, se Oljesyre.
Elain, se O le in.
Eiam, assyr. Elamtu, græ. Elymais (el. Susiana, efter
hovedstaden Susa), land n. for den Persiske bugt og ø.
for nedre løb af Tigris, omtrent svarende til det nuvæ-
qui peut se faire, praticable,
possible.
gjøremaal — ® Geschäft n —
@ doings; business — (f) affaires
f pl.
gjørme — ® Schlamm m —
(e) dregs ; mud, mire — (?) bourbe,
vase, fange f.
gjørmet — (t) trübe, schlammig
- © muddy - ® bourbeux, vaseux,
fangeux.
gjørs (en fisk) — ® Sandart,
Hechtbarsch m — (e) perch-pike
— (f) sandre m.
gjørtler — (t) Gelbgiesser m
~ © brazier — ® fondeur de
laiton, dinandier m.
glabre (f), glabrous © glat
(uden haar).
glaçage ® m, glasering,
glaçant iskold, isnende.
glace (f)f, is; frysepunkt; (flg.)
kulde, ligegyldighed; speil(glas);
vindu (i vogn); (blanche) flek (i
diamant); glasursukker; sky af
steg.
glacé ® islagt; stivfrossen,
iskold; kold, ligegyldig; glaseret;
m, glans, glasur; glacéhanskc.
glacée ® f, isblomst,
glacéhanske — (t)
Glaceehand-schuh m — © (pl) kid gloves ;
(dagligtale) kids - ® gant (m)
glacé (de peau).
glacer ® fryse, stivne;
(gjen-nem)isne; lamme (skræk); gjøre
kold, ligegyldig; kjede; glasere;
give glans; satinere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
