- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) /
1177-1178

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eskpulsion ... - Ordbøgerne: G - gjøgler ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1177

Ekspuîsîon—Ekstrauterinsvangerskab

1178

gjøgler-gjørlig

i betragtning, ikke tab som følge af tingens
affektionsværdi (s. d.) eller fremtidige faktiske muligheder.
Grænsen er dog her vanskelig at trække. Økonomiske fordele,
der som en umiddelbar følge af e.s gjennemførelse
tilflyder den gjenværende del af den eksproprierede
eiendom, bliver regelmæssig at fradrage i
erstatningsbeløbet, ud fra den betragtning, at ekspropriatus ikke
skal tjene paa e. — [Litt.; Aschehoug, «Norges nuværende
statsforfatning», III, kap. 59; H. Scheel, «Den norske
tingsret».]

Ekspulsiön (lat.), uddrivelse, udstødelse (af
menigheden) ; ekspulsîv, uddrivende, afførende.

Ekssikätor, et apparat, i hvilket man kan befri
fugtige stoffe for deres vandindhold eller hindre tørre
stoffe i at optage fugtighed af luften. Saadanne apparater
€r i regelen af glas og kan have forskjellig form, men i
de fleste findes et eller andet sterkt vandtiltrækkende stof,
f. eks. klorkalcium, koncentreret svovlsyre.

Ekssikätsamling (bot.), en samling af tørrede, med
etiket forsynede planter, der er gjenstand for salg.

Eksstirpatiön, operativ fjernelse af en svulst eller
et organ.

Ekssudät, den vædske, som ved betændelser udsvedes
gjennem karvæggene og samler sig i vævsspalterne, i de
serøse huler o. s. v. Det bestaar af blodets serum med
mere eller mindre fibrin og flere eller færre hvide
blodlegemer og tildels røde blodlegemer, hvorefter det betegnes
som serøst, sero-fibrinøst, purulent (materieagtigt) o. s. v.

Ekstase (græ.), er en eiendommelig sjælelig tilstand,
som kan fremkomme eller vilkaarlig fremkaldes hos
hysteriske eller paa anden maade nervøst modtagelige
individer. Medens sjælen ligesom er bortrykket fra
legemet og ufølsom for omverdenens paavirkninger,
optræder hallucinationer, som kan antage karakteren af
aandeaabenbaringer, f. eks. hos spiritistiske medier, hvor
tilstanden kaldes trance.

Ekstemporal (lat.), skriftlige eller mundtlige øvelser
uden forberedelse; ekstemporere, tale, skrive, synge,
oversætte o. s. v. straks, paa stedet (ex tempore).

Ekstension, strækuing.

Eksteriør, det ydre, udvortes, ^^dersiden (modsat
interiør); at dømme efter eksteriøret er at dømme efter
det udvortes, efter skinnet.

Eksterritorial (lat.), hvad der er udenfor territoriet.

Eksterritorialitëtsret. Fra regelen om, at en stat
har fuld jurisdiktionsmyndighed inden sit territorium,
er der en undtagelse deri, at visse personer ifølge
folkeretten nyder saakaldt e., d. e. de kan ikke stevnes
for statens domstole eller drages til ansvar for
lovovertrædelser. De er endvidere fritaget for told og skatter
og andre personlige afgifter. De, der saaledes nyder e.
er: 1. fremmede statsoverhoveder under midlertidigt
ophold i et andet land tilligemed deres ledsagere og
tjenere; alm. anerkjendes det ogsaa, at paven har e.; 2.
en fremmed stats diplomatiske repræsentation, baade
dens chef og øvrige medlemmer med familie og deres
tjenere, forsaavidt de ikke er undersaatter af
modtagelses-staten; 3. troppeafdelinger paa marsch gjennem et andet
land og krigsskibe i fremmede havne; 4. medlemmer af
visse internationale kommissioner; 5. medlemmer af
voldgiftsretten i Haag, naar de er i funktion udenfor sit

land, nyder i henhold til Haagerkonventionen e. — I
orientalske lande nyder kristelige staters undersaatter i
henhold til særegne traktater en slags e., idet de er
underlagt sit eget lands konsularjurisdiktion.

Ekstinktør, brandslukningsapparat, som stadig holdes
fyldt med vand. Den væsentlige fordel ved e. ligger i,
at der straks og ved enkle midler kan frembringes et
stort indre tryk, som driver vandet ud i en kraftig straale.
Vandmængden bør ikke være under 10 liter, men af
hensyn til letvindt haandtering heller ikke større, end at
man kan løfte og bære apparatet. E. er et smukt og
tjenligt husapparat, godt at tage til i en snarvending,
men lider af den mangel, at saavel trykket som vædsken
efter nogle minutter er opbrugt, hvorefter det ikke uden
tidsspille kan erstattes ved ny ladning. Ved manglende
tilsyn kan e. svigte i det afgjørende øieblik. Det indre
tryk opnaaes i enkelte apparater ved komprimeret
kulsyre eller luft, som indesluttes i særskilte patroner, der
sættes ind i den lukkede beholder og som ved et enkelt
haandtryk kan bringes i virksomhed.

Ekstorkvêre (lat.), afpresse, afpine, udsuge;
ekstor-s i Ö n, udpining, udsugelse.

E’kstra (lat.), udenfor, udenfor det sedvanlige,
overordentlig, udmerket.

Ekstradere, at aflevere et bo, især dødsbo til
arvingerne, efter endt opgjør; ekstradition, boets aflevering.

Ekstrahere, uddrage, gjøre uddrag, se Ekstrakt.

Ekstrajudicielle straffe, straffe, som ikke paalægges
af nogen domstol. Grl. § 96 siger, at ingen kan straffes
uden efter dom; derfor er e. s. ikke straf i egentlig
forstand, se Disciplinærstraf og Eksekutiv straf.

Ekstrakonta’nt el. fikskontant betegner, at en
vare skal betales straks ved modtagelsen. Ved
kontantregulering af en vareregning gjælder ellers paa
forskjellige handelspladse betalingen inden en forholdsvis kort
tid, 8—21 dage. Vore officielle slutsedler betegner med
«kontant» betalingen straks efter varens modtagelse.

Ekstra’kt (lat.). 1. Uddrag af bøger, regnskaber o. 1.
— 2. (Farm.). E. er et koncentreret udtræk af plantedele
eller animalske stoffe. Som udtrækningsmiddel bruges
vand, spiritus, æter, syrer o. s. v. Udtrækkene inddampes
til bestemt konsistens, efter hvilken man skjelner mellem
tørre, tykke og tynde e. (fluid-e., s. d.).

Ekstraktion (lat.), uddragning, uddragning af fosteret
med hænderne eller tang; herkomst, byrd.

Ekstra’ktor, uddrager eller udtrækker, kaldes i
vaaben-tekniken den del i et skydevaabens baglademekanisme,
som under dennes aabning efter skuddet trækker den
tomme patronhylse ud af kammeret. E. er ofte i et
stykke med udkasteren (ejektoren), der besørger hylsens
fuldstændige fjernelse fra vaabnet efter udtrækningen.

Ekstraret er i n. proces en ret, som holdes udenfor
det sedvanlige retssted eller til andre tider end de
ordinære retssessioners ; e. bruges især i den
ekstraordinære civilproces, til af hørelse af vidner paa aastedet etc.

Ekstrating blev i Norge indført ved lov af 12 okt,
1857 for at aabne adgang til tinglæsning af dokumenter
oftere end paa de sedvanlige ting. Efter lov af 4 juni
1892 kan ogsaa enkelte rettergangsskridt foretages paa e.

Ekstrauterinsvangerskab, svangerskab udenfor
livmoderen, idet egget istedetfor som under normale forhold

n — © phantom — (f) fantôme m,
illusion f, mirage; rêve m.

gjøgler - ® Gaukler,
Taschenspieler m — © juggler; buffoon,
merry Andrew ® bouffon,
bateleur, jongleur m; (linedanser)
•saltim banque m.

gjøn: drive g. med — (t)

einem zum besten haben — ©

make fun of - (f) railler,
plaisanter (q); se moquer de.

gjøre — ® thun, machen;
(bestille) schaffen; (af med) eim. den
Garaus machen; (for) dafür
können ; (en imod) dem Willen
jemandes zuwider handeln; (sit til) das
Seinige dazu beitragen; (sig til af)
sich auf etw. zu gute thun — (e)
do; make; (det gjør ingenting) it

does not matter; (g. det af med)
make away with, dispose of; (g.
for) I cannot help it; (g. en imod)
offend; (være om at g.) be an
object with (upers.), be anxious about
(pers.); (op) make up, settle
(accounts with) — (g faire; (med adj)
rendre; (volde) ogs. causer; (det
gjør ikke noget) ce n’est rien; (det
er mig meget om at g.) je tiens

beaucoup à (ce que) ; (for) ce n’est
pas ma faute ; (en imod) contrarier ;
(faa med en at g.) avoir affaire à;
(op med) régler ses comptes avec.

gjøren : g. og laden — (t) sein
Thun und Treiben - © his actions
(goings on, sayings and doings)
-(D conduite f.

gjørlig - (t) thunlich - ©
practicable, feasible — (f) faisable,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 11:08:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/2/0633.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free