Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) / 1195-1196 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektricitetsmaalere ... - Ordbøgerne: G - gleichen ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne dimensioneres mindre end de to andre.
Hovedfordelen ved ligestrømscentraler ligger i anvendelsen af
akkumulatorbatterier, der jo som bekjendt har den egenskab,
at de kan opsamle store mængder elektricitet i længere
tid. Om dagen benyttes meget faa lamper, centralens
belastning er da forholdsvis liden, saaledes at flere
maskiner staar stille til ingen nytte. I dette tidsrum kan
man da anvende maskinerne til at oplade
akkumulatorbatterierne, og naar centralens belastning om aftenen stiger
sterkt, lader man batteriet træde hjælpende til, idet det da
atter kan afgive det meste af den elektricitet, som det i
dagens løb er blevet ladet med; herved opnaar man den
fordel, at man i centralen kan anvende mindre maskiner.
Om natten, da centralens belastning atter er meget liden,
kan man ved mindre centraler lade alle maskiner staa
stille, idet akkumulatorbatteriet overtager hele
forbruget; herved spares betydelig i betjeningspersonale,
idet man kan nøies med en vagthavende. — Som dynamo
anvendes paa ligestrømscentraler hovedsagelig
shuntmaskinen (se Elektriske maskiner); denne maskine
arbeider bedst sammen med et akkumulatorbatteri, og
den lader sig let regulere. Kompoundmaskinen anvendes
sjelden, medens seriemaskinen saagodtsom aldrig
anvendes, da den ikke kan arbeide sammen med
akkumulatorbatterier. — Da forbruget af elektricitet varierer sterkt,
og f. eks. om vinteren er meget større end om sommeren,
indeholder en central som regel flere maskiner, som da
alle er i brug om vinteren, medens kun nogle faa eller
kun en eneste bruges om sommeren; denne
fremgangsmetode er betydelig bedre end kun at have en eneste
stor maskine, da denne vil arbeide med daarlig økonomi,
naar den om sommeren er svagt belastet. Foruden de
maskiner, som er nødvendige til at dække det største
forbrug, haves altid en eller flere maskiner som reserve.
De maskiner som samtidig er i brug, bliver alle forbundet
til et sæt skinner (to ved toledersystemet og tre ved
treledersystemet), som kaldes samleskinnerne. Denne
forbindelse af maskiner kaldes parallelforbindelse.
Fra samleskinerne udgaar nu hovedledningerne, de
saakaldte tilføringsledninger (fødeledning, spiseledning), som
forsyner det egentlige ledningsnet, fordelingsledningerne,
med strøm. Medens der fra fordelingsledningerne tages
forgreninger, saakaldte stikledninger, til de enkelte
forbrugere, finder dette ikke sted for tilføringsledningernes
vedkommende, idet disse fører direkte fra centralens
samleskinner ud til de forskjellige punkter af
fordelingsnettet, tilføringspunkterne (fødepunkter, spisepunkter).
— For at kunne maale den af centralen afgivne energi.
Indskydes der maaleinstrumenter, saasom ampèremeter,
wattmeter etc., i ledningerne. Alle disse instrumenter i
forbindelse med alle de til betjeningen og reguleringen
nødvendige apparater saasom strømbrydere (s. d.),
smeltesikringer (s. d.) og regulermodstande (se Elektriske
modstandsapparater) centraliseres paa den
saakaldte apparattavle, der som regel bestaar af
marmortavler fæstet til et stativ af jern. Fra denne foregaar
hele den elektriske betjening og kontrol med centralen,
og den anbringes enten paa maskinsalens gavl eller paa
et centralt beliggende sted, hvorfra der er god oversigt
over hele maskinsalen. Ved apparattavlen anbringes
tillige forskjellige signal- og kommandoapparater til de
forskjellige rum af centralen, f. eks. pumperum, fyrplads,
maskinsal etc. Fig. 1 viser et fotografi af en af
Kristiania elektricitetsverks centraler, dampcentralen.
Dampmaskinerne med ligestrømsdynamoerne sees i forgrunden.
I baggrunden gaar en vindeltrappe op til apparattavlen,
der er anbragt i 2den etage, forat betjeningen skal have
god udsigt over maskinsalen. Dynamoerne er dels paa
230 volt og dels paa 460 volt spænding og leverer en del
af strømmen til byens indre ligestrømsnet, der er et
trelederanlæg med 2 × 230 volt spænding. — 2.
Vekselstrømscentraler anvendes overalt, hvor
forsyningsomraadet antager større dimensioner, idet man ved
vekselstrøm lettere end ved ligestrøm kan anvende høie

Elektriske centraler. Fig. 1: Fra Kristiania elektricitetsverk.

spændinger, og ved hjælp af transformatorer, som liden
pasning kræver, let og uden synderligere tab atter paa
forbrugsstederne kan nedtransformere den høie spænding
til forbrugsspændingen. En mangel ved
vekselstrømscentralen er, at man ikke kan anvende
akkumulatorbatterier, hvorfor maskinerne bliver noget daarligere
udnyttet end ved ligestrøm, ligesom de selv ved smaa
centraler maa holdes i drift hele natten igjennem. De
lange afstande overvindes og de store energimængder
overføres som allerede sagt ved vekselstrømme af meget
høi spænding. Disse frembringes indtil spændinger paa

glène ⓕ f, (anat.) ledhule.

glénoïdal, glénoïde ⓕ led-.

glente - ⓣ Milan m, Weih(e)
m (f) - ⓔ kite — ⓕ milan m.

gletscher — ⓣ Gletscher m
- ⓔ & ⓕ glacier m.

glette ⓕ f, (tekn.) blyglød.

glib ⓔ glat (is); rap (tunge).

glid: paa g. — ⓣ in Gang;
gelöst — ⓔ a going, in train; (faa.
sætte) set a going, draw out —
ⓕ (faa, sætte) mettre en train,
délier (sa langue).

glide — ⓣ gleiten; (paa is)
ogs. schleifen, glitschen; (henover)
(leicht über etw.) hinweggehen —
ⓔ slip; (paa is; gaa sagte; snige
sig) slide; (bevæge sig let) glide;
(let henover) touch lightly upon,
slide over — ⓕ glisser; couler;
(lade g. let henover) passer
doucement (la main) sur qc; (ned, mad)
passer, descendre. glidebane —
ⓣ Schleife, Schleif-, Gleit-,
Glitschbahn f — ⓔ slide — ⓕ glissoire f.

glide ⓔ glide; glidning; glente.

gliden, glidning - ⓣ Gleiten
n — ⓔ gliding, sliding; slide, (en
skrues) slip — ⓕ glissement;
coulement m.

Glied ⓣ n, lem; led; geled;
medlem. G.erbau m,
legemsbygning. -g.erig -leddet.
g.erlahm lam, apoplektisk.
G.ermann m, -puppe f,
hallingmand; lededukke. G.erreissen
n, -erschmerzen pl, verk, flugt i
lemmerne, reumatisme. g.erweise
led for led. G.massen pl,
lemmer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>