Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind II : Byzantinsk litteratur-Fabliau (Ordbøgerne: Edeling-Henslæbe) / 1197-1198 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrisk effekt ... - Ordbøgerne: G - gliedern ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

15—20 000 volt direkte af vekselstrømsdynamoerne, og
ønsker man endnu høiere spændinger, kan man ved
anvendelse af transformatorer let naa op til spændinger
paa indtil 80—100 000 volt. I vekselstrømscentraler
anvendes nu mest den trefasede vekselstrøm, den saakaldte
dreiestrøm. Anlægges centralen med elektrisk
jernbanedrift for øie, synes dog mere og mere den énfasede
vekselstrøm at blive den hyppigst benyttede. Da
vekselstrømsdynamoerne skal magnetiseres ved ligestrøm, er det
nødvendigt i alle vekselstrømscentraler ogsaa at producere
saadan. Der anvendes hertil særlige ligestrømsmaskiner,
som enten kobles direkte til hver vekselstrømsmaskines
aksel og drives rundt med denne, eller man driver
dem ved særlige drivmaskiner (dampmaskiner, turbiner
etc.). Fig. 2 viser det indre af A/S Hafslunds
vekselstrømscentral ved Sarpsborg, hvor 12 dynamoer afgiver
ca. 25 000 hk. i form af trefaset vekselstrøm med 5000
volt spænding. Fordelingstavlen sees tilhøire. Ligesom ved
ligestrøm forbindes maskinerne til et samleskinnesystem,
hvorfra da fødeledningerne udgaar. Parallelkoblingen af
vekselstrømsmaskinerne, d.e. deres forbindelse med
samleskinnerne, er betydelig mere kompliceret end ved ligestrøm.
Inden maskinen tilkobles, maa den, foruden at have samme
spænding som de øvrige allerede indkoblede maskiner,
tillige udvikle en vekselstrøm med samme periodetal
(s. d.) som de øvrige, og i det øieblik tilkoblingen sker,
maa den nøiagtig «være i fase» med de andre maskiner,
hvilket vil sige, at den i maskinen udviklede
vekselspænding i det givne øieblik har nøiagtig samme værdi, som
den af de andre maskiner producerede. Til at overbevise
sig om, hvorvidt alle disse betingelser er opfyldt,
anvendes foruden voltmetere de saakaldte faseindikatorer
eller faselamper. Apparattavlen er udført paa samme
maade som ved ligestrøm; ved høispænding er dog alle
de apparater, som forer høispændt strøm, anbragt i
særlige ildfaste og aflaasede rum, og de betjenes da fra
tavlen ad mekanisk eller elektrisk vei. Alle instrumenter
paa tavlen fører kun lavspændt strøm, idet der indskydes
transformatorer mellem disse og høispændingsledningerne.
Som drivkraft anvendes i elektricitetsverker hovedsagelig
damp- og vandkraft, endvidere dieselmotorer og
gasmotorer, og til smaa anlæg petroleumsmotorer og
vindmøller (se Vindelektricitetsverker).
Dynamomaskinerne kobles som oftest direkte til drivmaskinens
aksel, sjeldnere anvendes rem- eller taugoverføring paa
grund af den dertil nødvendige større plads og det
dermed forbundne arbeidstab. Vandkraftanlæg er ikke
altid billigere i drift end tilsvarende dampanlæg, idet
forrentningen af den til vandkraftanlægget nødvendige
kapital ofte kan blive saa stor, at et dampanlæg vil give
mindre driftsudgifter.

Elektriske centraler. Fig. 2: Fra Hafslunds kraftstation. 12 dynamoer (25000 hk.).

Elektrisk effe’kt, se Elektr. maalesystemer.

Elektriske enheder, se Elektr. maalesystemer.

Elektriske figurer el. Lichtenbergske figurer.
Paa en ikkeledende plade, f. eks. af harpiks eller ebonit,
sættes en spids, og denne berøres med kuglen af en ladet
leydnerflaske. Derved elektriseres pladens overflade, og
elektriseringen gjøres synlig ved at strø over en blanding
af mønje og
svovlblomster, som
rystes gjennem en
linklud. Ved
gnidning mod linet
bliver mønjen positiv
elektrisk og fæster
sig paa de negativ
elektriske steder
af pladen, medens
svovlet bliver
negativ og lægger sig
paa de positive
steder. Var
spidsen positiv, faaes
paa pladen en gul stjerne med
firegrenede straaler (se figuren), var den
negativ, faaes blot en rundagtig flek.
Forsøget kan varieres.

Elektriske figurer.

Elektriske fiske, se Elektriske
organer.

Elektrisk eg, et tidligere meget
benyttet apparat til at studere
lysfænomener, naar elektricitet udlades
i fortyndet luft, bestaaende af en
glasbeholder med to metalelektroder
og en gjennemboret fod, som kan
sættes paa luftpumpens tallerken.

Elektrisk eg.

Elektrisk generator, i sin
almindelighed strømfrembringere, alm.
elektriske maskiner, der forandrer
mekanisk energi til elektrisk energi, se
Elektriske maskiner.

Elektriske isolatorer anvendes
til befæstelse af elektriske ledninger,
hovedsagelig luftledninger, idet de
har det øiemed at isolere ledningerne
fra jorden. Isolatorerne fremstilles
af porcellæn, glas, brændt ler etc. og i nyere tid ogsaa
af ambroin; af disse materialer ansees i regelen
porcellæn for at være det bedste, det er mindre
[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>