Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrisk effekt ... - Ordbøgerne: G - gliedern ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hygroskopisk end glas og har som
regel en glattere overflade.
Glasisolatorer bliver med tiden ru,
saaledes at der let samler sig
smuds paa dem, hvilket foringer
isolationen; endvidere er glas
skjørere end porcellæn, og det
modstaar daarligere end
porcellæn frost og store
temperaturforandringer. — Ved høie
spændinger, f. eks. ved 30 000 volt og
derover, frembyder fremstillingen
af isolatorerne visse
vanskeligheder. De maa først og fremst udføres i en saadan
tykkelse, at man har den størst mulige sikkerhed mod
gjennemslag. Allerede her fremkommer der
vanskeligheder, idet det endnu ikke er lykkedes at faa
porcellænet ganske homogent, saa snart man kommer over
en vis tykkelse; det indeholder da let smaa fine
revner og blærer, som i høi grad forringer dets
isolationsevne, og tillige kaster materialet sig under brændingen,
saaledes at isolatoren ikke opnaar den ønskede form.
Af denne grund er man kommet ind paa at
fremstille en isolator af flere dele, som da efter at være
brændt hver for sig sammensættes ved hjælp af glassur
(se fig. 1); herved kan hver enkelt del blive
fuldstændig homogen og kompakt, og ved sammensætningen
opnaar man den ønskede tykkelse. Da alle
isolationsmaterialers modstand synker ved stigende spænding, vil
faren for gjennemslag altid blive større ved de høie
spændinger, og man kan ikke regne med saa høie
sikkerhedskoeffieienter som ved lav spænding. Der
findes som bekjendt intet isolationsmateriale, hvis
modstand er uendelig stor: de leder strømmen i større eller
mindre grad, og den strøm, som altsaa altid vil gaa
gjennem materialet, afhænger ikke alene af Ohms lov,
men tillige af den omstændighed, at modstanden bliver
mindre, jo mere spændingen forøges. Efterhaanden som
strømmen saaledes forøges, vil materialet blive mere og
mere opvarmet, hvoraf atter følger, at modstanden
aftager yderligere, og sluttelig bliver materialet
gjennembrudt. Inden dette sker, opstaar der imidlertid en
del fænomener, som især ved luftledninger har den
største betydning. Først opstaar de saakaldte
overfladeudladninger, idet elektriciteten vandrer over isolatorens
overflade og fremkalder en slags ledende forbindelse
mellem to poler, og senere, hvis isolatoren er tilstrækkelig
sterk, opstaar disse udladninger i høiere grad, saaledes
at der dannes sterke statiske gnister, maaske ogsaa
lysbuer gjennem luften udenom isolatoren. Fig. 2 viser
udladninger over en glasplade ved ca. 90 000 voit. Disse
udladninger søger man at forhindre ved at give isolatorerne
en saa stor overflade som mulig, idet man forsyner dem
med ribber og kapper; meget alm. er de saakaldte
randudladninger, hvor der springer gnister fra isolatorklokkens
nederste rand ind til piggen, af hvilken grund de saakaldte
dobbeltklokker, som bestaar af to eller flere
sammenglasserede porcellænsklokker, anvendes. Isolatoren
befæstes ved en bolt af jern, isolatorpiggen; denne fæstes
i isolatoren ved hjælp af oljet stry eller kittes fast
til isolatoren.
 |
| Elektr. isolatorer. Fig. 1. |
|
| Elektriske isolatorer. Fig. 2: Udladninger over en glasplade ved ca. 90 000 volt. |
|
| Telegraf- og telefonkabel lagt 1906 i Simplontunnelen. |
|
| Kabel for den tyske rigstelegraf. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
