Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektriske transformatorer ... - Ordbøgerne: G - gober ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1221 Elektriske transformatorer—Elektr. kogning 1222
gober—god
stand, som kaldes bølgelængden. For en afsender som
den her antagne er bølgelængden omtr. lig 4 gange
traad-hølden. Bølgebevægelsen skrider fremad til alle sider med
hastigheden y = 3 X cm. pr. sek. Mellem vekseltallet
n, bølgelængden z og hastigheden v bestaar relationen
1 10^0
v = n .z. Antages f. eks. ii = 2 .10^, bliver z—^y’^q^^
3 . 10^ = 30 000 cm. = 300 m. En lodret traad, som
skulde udsende bølger med denne bølgelængde, maatte
altsaa være J . 300 = 75 m. høl. Naar de elektriske
bølger paa sin vei træffer en lodret traad med samme
naturlige svingetal som afsenderen, vil de i denne
op-arbeide e. s. Disse kan nu overføres fra lufttraaden til en
sekundær svingekreds for der at virke paa en detektor,
som igjen paa en eller anden maade paavirker en telefon
eller et skriveapparat. Fig. 8 viser skematisk afsender
Fig. 8
Deleklor
-i|i|-
IH
og modtager for traadløs telegrafi
(s. d.). E. s. kan som paavist af
Duddel frembringes i en kreds
be-staaende af en kondensator og en
traadrulle, der forbindes med en
lysbue, som vist fig. 9. Duddel
kunde dog paa denne maade kun
naa et vekseltal paa 20 000. Valdemar
Paulsen har derimod ved at
anbringe lysbuen i et magnetfelt og
omgive den med en surstofholdig
atmosfære udviklet denne metode
videre, saa man ved den kan frembringe vekseltal af
indtil flere mill. De paa denne maade frembragte
svingninger er udæmpede og kontinuerlige. Med udnyttelse
heraf har Paulsen uddannet et helt nyt system for
traadløs telegrafi og telefoni (s. d.).
Elektriske transformatorer,se Elektr. maskiner.
Elektriske varmeapparater, se Elektr. kogning.
Elektrisk felt, et rum, indenfor hvilket der virker
elektriske kræfter. Feltet fremstilles efter Faraday grafisk
Fig. 9.
Krafthnjer i et felt omkring
to modsat elektriske kugler.
Kraftlinjer i et felt omkring
to ens elektriske kugler.
ved kraftlinjer, hvis retning viser kraftens retning, og
hvis tæthed viser deres størrelse paa hvert sted.
Elektrisk fordeling. En isoleret elektrisk leder,
f. eks. en metalkugle, som er anbragt paa en glasfod,
bliver elektrisk, naar den stilles i nærheden af et
elektrisk legeme (altsaa i et elektrisk felt). Paa den side af
kuglen, som vender mod det elektriske legeme, samler
sig elektricitet, som er modsat dettes elektricitet, paa
den fjerneste side ensbenævnt. Kraften fra det elektriske
legeme tænkes at «fordele» den neutrale blanding af de
to slags elektricitet i kuglen, og virkningen’kaldes derfor
fordeling (influens el. elektrisk (bedre:
elektrostatisk) induktion). Flyttes kuglen ud af feltet,
ophører fordelingen, og kuglen bliver atter uelektrisk.
Elektrisk forskyvning, se Polarisation.
Elektrisk funke, elektrisk gnist, se Elektrisk
udlader.
Elektrisk henrettelsesmaskine, elektrisk stol,
anvendes i Amerikas Forenede stater til aflivning af
dødsdømte forbrydere. Forbryderen bindes fast i en stol
forsynet med to kontakter, der er anbragt saaledes, at
den dræbende strøm, som har en spænding af nogle
tusen volt, maa passere legemets ædlere dele.
Elektrisk induktion, eng. betegnelse for elektrisk
fordeling (s. d.). Se ogsaa under Induktion.
Elektrisk influe’ns, se Elektrisk fordeling.
Elektrisk isolationsmateriale. Hertil henregnes
alle de stoffe, som byder den elektriske strøm stor
modstand, altsaa alle daarlige ledere (se Elektricitet).
I elektrotekniken anvendes fortrinsvis porcellæn, glas,
marmor, skifer, gummi i forskjellige former, papir, silke,
bomuld, parafin, olje og mange andre.
Elektrisk jernbane, se Elektrisk sporvei,
Jernbaner (elektr.) og Skinneløse baner.
Elektrisk kanon, se Elektromagnetisk kanon.
Elektrisk kapacitet. Man kan tale om e. k. ved
elektriske ledere, derimod ikke ved isolatorer. Et
legemes e. k. er forholdet mellem den elektricitetsmængde,
legemet i et vist tilfælde indeholder, og dets potential.
Jo mere elektricitet der skal til for at give legemet et
vist potential, desto større er altsaa dets e. k. Den e. k.
af en kugle, som ikke er nær ved andre ledere, er
proportional med radien. Enhed for e. k. er farad og
mikrofarad (se Elektriske maalesystemer).
Elektrisk kogning og stegning af madvarer
begynder nu at faa større og større betydning, eftersom
priserne paa den elektriske strøm bliver billigere og
de specielle kogeapparater bliver fuldkomnere. Madens
opvarmning foregaar efter tre principer: 1. En af
strømmen opvarmet gjenstand dyppes ned i den vædske, som
skal koge (forældet). 2. Strømvarmen frembringes i
en varmeplade eller i en komfur, paa hvilken alm.
kogekar anbringes. 3. Hvert enkelt koge- eller stegekar
indeholder de elektriske modstande, som opvarmes af
strømmen. De elektriske kogeapparater har en
nytteeffekt af 90—98 pet., d. v. s. at næsten al den elektriske
energi, som anvendes i dem, kommer karrenes indhold
tilgode i form af varme. Den e. k. er overordentlig
let-vindt, renslig og hygienisk, men er endnu forholdsvis
kostbar. At koge op en liter vand ved elektricitet koster
ca. 2 øre (grundpris 20 øre pr. kvv^t.), ved gas 0.5 øre og
gober (f) sluge (i sig); (fig.) tro
(alt muligt); (se) være forgabet i.
g. des mouches, du vent staa
og gabe, maabe.
goberge (f) f, skrei ; limtvinge ;
bundbret.
goberger (f): se g. gjøre sig
tilgode, gotte, kose sig.
gobet (?) m, bite; glaskirsebær.
un bon g. tosk. prendre au
g. komme bag paa.
gobeter (g) rappe, spække (mur),
go-between @ mellemmand,
bud.
gobeur (g m, slughals,
gobichonner ® smause.
gobille (î) f, kugle,
goblet © bæger,
goblin @ nisse.
goby @ kutling (en fisk); list,
flf.
go-cart (ê) gangvogn.
Gockel(hahn) @ m, hane,
kykeliky.
god - ® gut; gütig; gutmütig;
(i g. tid) zeitig; (vi har g. tid) es
eilt nicht ; (have g.t af) Nutzen von
etw. haben, zuträglich sein ;
(komme til g.e) zum Vorteile gereichen;
(gjøre sig til g.e) sich etw. zu Gute
(sich gütlich) thun; (med det g.e)
in Güte; (holde sig for g. til) eine
zu hohe Meinung von sich selbst
haben, als dass . . ; (være g. for)
im Stande sein, vermögen; (være
saa g. at) gefälligst (etw. thun) —
(e) good; kind; (være saa g. at)
kindly (do smthing); (g.t) well;
(gjøre g.t igjen) make amends for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
