Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektriske transformatorer ... - Ordbøgerne: G - gober ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
god
1223 Elektr. konvektion—Elektr. ledningsevne 1224
ved petroleum 0.6 øre. (Se ogsaa Elektrisk ovn og
Elektrisk strø m varme.) [Litt.: Bull, «Elektrisk
kogning og opvarmning» (1902).]
Elektrisk konvektion (medføring). Naar den
elektriske strøm virker paa en magnet, antages det efter
den gjængse opfatning af elektriciteten at bero paa, at
elektricitet bevæger sig gjennem ledningen i dens indre.
Hvorvidt elektricitet, som er i ro paa et legeme,
frembringer en lignende magnetisk virkning, naar legemet
bevæger sig gjennem rummet, er et for teorien meget
vigtigt spørsmaal, som først blev stillet af v. Helmholtz
og af Rowland (1876). Den sidste prøvede spørsmaalet
ved at lade en forgyldt ebonitskive, hvis guldbelæg gaves
en sterk ladning, rotere om en akse og iagttage
virkningen paa en magnetnaal. Prøven gav 1878 et
bekræftende svar, men resultatet har senere gjentagende været
betvilet, sidste gang ved forsøg af Crémien 1901.
Fornyede forsøg har dog endelig godtgjort rigtigheden af
Rowlands første resultat. Elektricitetens flytning i
rummet ved mekaniske midler kaldes e. k.
Elektrisk kortslutning opstaar, naar modstanden i
en elektrisk strømkreds bliver meget liden. Forbindes
f. eks. de to poler af en dynamo med en kort
kobber-traad af liden modstand, siges det, at maskinen er
kortsluttet. Da strømmen bliver desto større, jo mindre
modstanden er, vil den under en kortslutning blive
overordentlig stor, saaledes at ledningen bliver saa sterkt
opvarmet, at den enten smelter over, eller den gløder
og kan foraarsage antændelse af nærliggende stoffe. Er
ledningen isoleret, kan der gaa ild i isolationen. For at
forebygge den brandfare, som en kortslutning foraarsager,
anbringes elektriske sikringer (s. d.) eller automatiske
strømbrydere (s. d.), som er indrettet saaledes, at de
afbryder strømmen, inden den naar en saadan størrelse,
at ledningen kan blive farlig opvarmet. En kortslutning
kan f. eks. opstaa, naar isolationen af to ved siden af
hinanden liggende ledninger af forskjellig polaritet
beskadiges saaledes, at strømmen kan gaa direkte fra den
ene ledning til den anden.
Elektrisk kraftfelt, se Elektrisk felt.
Elektrisk kraftoverføring er et middel til at
overføre kraft over større afstande. 1 en elektrisk central
(s. d.) forvandles den i de naturlige raaprodukter (kul,
vand, olje, benzin etc.) værende bundne energi til elektrisk
energi, som da i form af en * elektrisk strøm gjennem
kobbertraade føres til det sted, hvor man har brug for
kraften ; her bliver den elektriske energi ved hjælp af
elektromotorer (se Elektriske maskiner) atter
omdannet til mekanisk energi. Hovedfordelen ved den e. k.
bestaar i, at kraften kan overføres med meget smaa
energitab, og at man istedetfor at anbringe smaa
kraftmaskiner hos de enkelte forbrugere kan anlægge et
gunstig beliggende centralt verk med store og økonomisk
arbeidende maskiner. En kulmine, et vandfald, en
torvmyr el. 1. er saaledes fortrinlig egnet som kraftkilder.
Istedetfor at transportere kullene eller torven til
forbrugsstederne eller istedetfor at overføre vandkraften ved lange
og komplicerede transmissioner kan man med stor fordel
anlægge en elektrisk central direkte ved det sted, hvor
den naturlige kraft forefindes, og saa ad elektrisk vei
overføre den til forbrugerne. I en fabrik, hvor der skal
bruges mange arbeidsmaskiner, kan man ganske spare
de lange kraftslugende transmissioner og istedet anvende
en elektrisk kraftoverføring, idet man bj^gger en elektrisk
central og anbringer en elektromotor til at drive hver
arbeidsmaskine. Fordelen bliver her særlig iøinefaldende,
idet de lange transmissioner med et utal af aksler
og remme altid forbruger kraft, enten alle
arbeids-maskinerne eller kun nogle enkelte benyttes, medens der
ved den elektriske kraftoverføring kun forbruges energi
af de maskiner, som i øieblikket anvendes. Skal kraften
føres over lange afstande, anvendes høispændt vekselstrøm,
idet kraftoverføringen med denne strømart sker med de
mindste tab. Da den høie spænding sjelden kan anvendes
direkte, hverken for lamper eller motorer, maa den som
oftest paa forbrugsstedet omdannes til lavspændt
vekselstrøm, hvilket sker ved transformatorer (se Elektriske
maskiner). Skal en større landsdel forsynes med
elektrisk lys og kraft, anlægges en elektrisk central til
udvikling af høispændt vekselstrøm paa et saadant sted, at
der er let og billig adgang til vand, brændsel etc. ; fra
centralen udgaar der da høispændingsledninger, som regel
luftledninger (se Elektriske ledninger) til
transformatorstationerne paa de forskjellige afsætningssteder, hvorfra da
lavspændingsledningerne fører den elektriske energi videre
direkte til forbrugerne (se forøvr. Elektr. centraler).
[Litt.: Kapp, «Elektrisch Kraftübertragung»; Roessier,
«Fernleitung im Wechselströmen» (1905); Bell, «Electric
power transmission» (New York 1906).]
Elektrisk kugledans. Et glaskar med bund og laag
af metal sættes paa et ledende underlag, og laaget
forbindes ved en metaltraad med en elektrisermaskines
konduktor. I karret findes kork- eller hyldemarvskugler,
som tiltrækkes og derpaa frastødes af laaget, saa de
«danser» op og ned.
Elektrisk kur, se Elektroterapi.
Elektrisk ladning, mængden af fri elektricitet paa
et legeme. Paa en leder befinder ladningen sig paa
overfladen, paa en isolator kan den ogsaa findes i det indre.
Ladningen maales i absolute enheder eller i coulomb.
Elektrisk lampe, se Elektrisk lys.
Elektrisk ledningsevne og elektrisk modstand.
Sluttes en strøm af en bestemt spænding (f. eks. ved et
akkumulatorbatteri) gjennem en ledning, viser det sig,
at strømstyrken afhænger af ledningens længde, tvcrsnit
og naturlige egenskaber. Man siger, at ledningen byder
strømmen en modstand; jo svagere strømmen bliver,
desto større siges modstanden at være. Modstanden
viser sig at være proportional med ledningens længde
og omvendt proportional med dens tversnit.
Forskjellige stoffe har ved samme længde og samme tversnit
forskjellig modstand, en n3’sølvtraad f. eks. 13\ ’i gange
saa stor modstand som en kobbertraad af samme længde
og tversnit. Eller man siger, at kobbertraaden har IS^/a
gange saa stor ledningsevne som nysølvtraaden.
Ledningsevne er altsaa det omvendte af modstanden.
Ved specifik modstand og specifik
ledningsevne forstaaes modstand og ledningsevne i en ledning
af længde 1 og tversnit 1. I absolut maal regnes længde
og tversnit i cm., og som enhed for modstand bruges den
absolute elektromagnetiske modstands enhed. I
elektro-tekniken angiver man imidlertid gjerne modstanden i ohm
set all to rights again; (have g.t
af) derive benefit from, profit by;
serve one right; (for meget af det
g e) too much of a good thing;
(med det g.e) amicably; (gjøre sig
tilgode med) enjoy; (vi har g. tid)
it is time enough, we have plenty
of time; fine (weather); great
(friends); (holde sig for g ) be above
. . . ing - (f) bon ; (veir) beau ;
(det g.e) ogs. le bien ; (holde sig
for g.) dédaigner (de faire qc),
s’estimer trop pour; (vær saa g.)
s’il vous plaît, je vous prie; ayez
la bonté, voudriez-vous bien ; (med
det g e) par la douceur;
amicalement; à l’amiable; (gjøre sig til
g.e) se régaler (de . . .). godbit
se lækkerbisken. godfjot - (t)
Einfaltspinsel m - Ce) meek fellow.
doughface — (D bête du bon Dieu,
bonhomme m. godgjørende —
® wohlthätig, freigebig - ©
beni-ficent, charitable — © bienfaisant,
charitable, godgjørenhed — ®
Wohlthätigkeit f — @ benificence,
charitableness - (f) bienfaisance,
charité f. godhjertet — (£)
gutherzig - @ good-, kind-hearted —
® (qui a le cœur) bon; doux.
charitable, godhjertethed — ®
Gutherzigkeit f — (g) goodness of
heart, good-, kind heartedness —
(f) bonté f (de cœur), bon cœur m.
godkjende — ® gvilheissen,
billigen, für gültig erklären - (e)
sanction, approve (of), endorse —
® approuver, sanctionner; (valg)
valider, godkjendelse — ®
Gutheissen n, Billigung, Gültigkeits-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
