Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrisk lokomotiv ... - Ordbøgerne: G - god ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1225
Elektrisk lokomotiv—Elektrisk lysbue 1226
god—gode
for en ledning af længde 1 m. og tversnit 1 mm.- Den er for
kobber 0.017, jern 0.09—0.13, kviksølv 0.942 og tiltager
med temperaturen omtrent 0.4 pot. pr. grad. I ledende
vædsker er modstanden meget større end i metaller, f. eks.
i 30 pct.s svovlsyre 71 mill. gange saa stor som i kviksølv.
Elektrisk lokomotiv, se Jernbaner (elektr.).
Elektrisk lugt, se Elektrisk udlader.
Elektrisk lys (se ogsaa Buelamper og
Glødelamper), lys frembragt ved elektricitet. Ved de i
praksis anvendte elektriske lamper udvikler den
elektriske strøm varme, som opvarmer lysgiveren til en
saadan temperatur, at den udsender lys. Medens
varmeudviklingen (se Elektrisk s trø m va r me) giver fuld
ækvivalent for den forbrugte elektriske energi, bliver kun
en liden del af varmen omsat til lysstraaler, resten gaar
tabt som ikke lysende straaler eller ved ledning. Jo
liøiere lysgiverens temperatur er, desto mere økonomisk
er omsætningen fra varme til lys. Herpaa beror
fremskridtene ved de i den senere tid fremkomne nye lamper.
Elektriciteten kan ogsaa uden varmen som mellemled
direkte udvikle lys. f. eks. ved strømmens gjennemgang
gjennem fortyndet luft. — Den første begjaidelse til
eiektrisk lys skriver sig fra Humphry Davy, som i
begyndelsen af det 19 aarh. fandt, at den elektriske strøm
fra galvaniske elementer vedblev at gaa over mellem to
trækulstykker, efterat disse var fjernet et stykke fra
hverandre, under udvikling af en kraftig lysende flamme,
som dannede en lysende bue (heraf navnet buelys).
Omkring midten af det 19 aarh. anvendtes buelamper
enkeltvis til fyrtaarne. Til levering af strømmen
benyttedes magnetelektriske maskiner. I 1879 konstruerede
Hefner Alteneck en selvregulerende lampe, som
muliggjorde, at flere lamper kunde brænde sammen i samme
strømkreds. I 1881 saaes Edisons elektriske glødelamper
paa Pariserudstillingen. Midt i 1860-aarene var endvidere
dynamoelektriske maskiner kpnstrueret. I 1880-aarene
beg3"nder der først større udvikling i anvendelse af
elektrisk lys, som fortsættes jevnt til omkr. 1900, da der
begynder en ny betydelig udvikling paa de elektriske
lampers omraade, tildels fremtvunget ved fremskridt i
gasbelysningen. Ved buelamper kan man opnaa større
lysstyrke end ved nogen anden kunstig lyskilde. Bremers
flammebuelampe paa Pariserudstillingen i 1900 havde
saaledes en maksimal lysstyrke paa 80 000 normallys.
Glødelamper er anvendelige paa mange specielle omraader,
f. eks. som alm. belysning i huse, i teatre, som
reklamebelysning, i gruber, i lægekunsten o. s. v. Fordelen er
væsentlig, at de ikke udvikler forbrændingsprodukter,
ikke kræver noget pas og let slukkes og tændes. Medens
det e. 1. i begyndelsen kun var luksusbelysning, begynder
det nu at blive almindeligt. For glødelamper har
elektricitetsforbruget hidtil været 3—3.5 watt pr. normallys.
En 16-normallyslampe altsaa ca. 50 watt. Med en pris
af 3 øre pr. hektowatt-time bliver det ca. 1.5 øre pr.
brændtime for hver 16-normallyslampe. Ved de nye
metaltraadlamper, der dog hidtil (1908) ikke fremstilles
under 25 normallys, er forbruget bragt ned til 1 —1.5
watt pr. normalMed samme elektricitetspris giver
dette ca. öre pr. time for en 25-normalh^slampe.
Med denne pris vil det foruden at være bekvemt,
hygienisk og brandsikkert tillige blive et meget billigt lys.
(Se pi. Elektrisk lys.) [Litt.: Herzog und Feldmann,
«Handbuch der elektrische Beleuchtung» (2 udg. 1901);
Crocker, «Electric lighting» (6 udg., New York 1906).]
Elektrisk lysbad, se Elektroterapi.
Elektrisk lysbue. Humphry Davy forbandt (1821)
to kulstave med polerne af et sterkt galvanisk batteri,
lod kulspidserne berøre hinanden og fjernede dem
dcr-paa lidt fra hinanden. Strømmen vedblev da at gaa,
idet spidserne blev hvidglødende,
samtidig som der dannedes en
flammelignende lysstrøm fra
spids til spids. Denne buede
sig opad, hvis spidsernes
forbindelseslinje laa vandret,
hvorfor den kaldes en e. 1. («Voltas
bue»). For at vedligeholde
lysbuen kræves en mindste
spænding, som for spidser af kul
er 40, kadmium 10, zink 20,
kobber 24, platina 27 volt, og
spændingen tiltager, naar buen
forlænges. Anoden (den positive
spids) er hedere end katoden
(den negative), og temperaturen
kan stige til 4200° G., ved
hvilken temperatur kul
fordamper. Lysbuen kom tidlig i brug
til belysning (se Buelampe)
Dens høie temperatur udnyttes
i den elektriske ovn (s.d.).
I luft bevirker lysbuen kemisk
forening af luftens surstof og
kvælstof, og herpaa beror
Birkeland og Eydes metode til
fremstilling af nitrater af luften (jfr.
Salpeter og Elektrokemisk
industri). For at faa en stor flamme anbragte
Birkeland lysbuen i et magnetisk felt, lodret mod kraftlinjerne
(jfr. El ekt rom agn etis me). Magnetkraften trækker da
lysbuen til den ene side, eller hvis vekselstrøm benyttes,
til to sider, saa lysbuen kommer til at danne en indtil
en meter bred skive lodret paa spidsernes forbindelseslinje.
Elektrisk lysbue mellem
to kulspidser. Øverst
anoden, nederst katoden.
Birkelands lysbueskive.
Flammeskiverne er 40 mm. tykke og har en diameter af 1.4 m.
erklärung f — (e) sanction,
approval — ® approbation, sanction:
validaUon f. godmodig — (t)
gutmütig — (e) good-natured,
sweet-tempered — (f) bon, doux; plein
de bonhomie; inofTensif, innocent;
(fyr) bonhomme m.
godmodighed — ® Gutmütigkeit f - (e)
good-nature — (f) bonhomie,
godskrive — ® gutschreiben - (e)
(give) credit (for) — (f) créditer q
de qc, porter qc au crédit de q.
godsnakke (for) — ®
freundlich sprechen, schmeicheln — @
speak one fair, coax one - ®
parler avec douceur, familièrement,
godtroende — (t) leichtgläubig,
arglos — (e) simple(-hearted),
confiding, unsuspecting — ® crédule,
confiant, naïf, godtroenhed —
® Leichtgläubigkeit, Arglosigkeit f
— (e) simplicity - ® crédulité,
confiance, naïveté f. godtykke
se forgodtbefindende. godvillig
- ® gutwillig - (2) voluntary
(-rily), willing(ly) - ®
volontaire-(ment), de bonne grâce, de son
gré.
god (^ Gud; (pl) ogs. «paradis»
(i teater), g.child gudbarn, g.-
father (mands) fadder.
g.-for-saken gudforladt.
godaille ® f. fyld(elag).
godailler svire, rangle, godailleur
m, svirebroder, ranglepave,
fylde-fant.
goddess © gudinde,
gode - ® das Gute, Gut n —
©good, benefit, blessing; advantage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
