Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrisk strømvarme ... - Ordbøgerne: G - Golf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1233 Elektrisk strømvarme—Elektrodiafôn 1234
Golf-Gönner
sek. strømmer gjennem et tversnit af røret, medens
spæn-dingsforskjellen svarer til beholdernes vandstandsforskjel.
Elektrisk strømvarme. Den elektriske energi, som
forbruges, naar den elektriske strøm gaar gjennem en
leder af hvilkensomhelst sort, gaar over til varme. Efter
Joules lov er den proportional med ledningens modstand,
med tiden og med strømstyrkens kvadrat. Hver joule
omsættes til 0.24 gramkalori. Eksempel: 2 ampere gaar
i 60 sek. gjennem en modstand paa 110 ohm. Den
elektriske energi bliver 110 X 2^ X 60 = 26 400 joule, der
omsættes til varme, 26 400 X 0.24 = 6300 gramkalorier.
Denne varmemængde kan eksempelvis opvarme 100 gram
vand 63 ° G. I elektriske maskiner og ledninger
repræsenterer strømvarmen et tab af energi. I elektriske
lamper benyttes den til lysudvikling (se Elektrisk lys),
og i varmeapparater, kogeapparater, smelteovne udnyttes
varmen direkte (se Elektr. kogning og Elektr. ovn).
Elektrisk stød er en pludselig smertefuld fornemmelse
ledsaget af muskelsammentrækninger, som man faar,
naar en ikke altfor liden elektricitetsmængde gaar
gjennem legemet. Naar stødet bliver kraftigt (i alm.
ved spændinger over 500 volt ligestrøm eller 250 volt
vekselstrøm), vil hjerte- og aandedrætsmusklerne lammes,
hvorved livet udslukkes.
Elektrisk sveisning, se Sveisning af metaller.
Elektrisk sygebehandling, se Elektroterapi.
Elektrisk telegraf, se Telegraf.
Elektrisk tæthed, elektricitetsmængden pr.
fladeenhed af en leders overflade, naar den er ladet med
elektricitet. Tætheden er størst der, hvor overfladen er sterkest
(udad) krummet, altsaa i spidser, hjørner og kanter.
Elektrisk udlader, elektrisk udladning. Holder
man en leder hen i nærheden af en elektrisermaskines
konduktor eller en anden ladet leder, saa ser man, endnu
medens de to ledere er i nogen afstand fra hinanden, en
gnist springe over mellem dem. Er den første leder
forbuildet med jorden, mister den anden (konduktoren)
sin ladning, den udlades. Idet de to legemer kommer
i hinandens nærhed, samler der sig nemlig ved elektrisk
fordeling (s. d.) elektricitet af stor tæthed paa de partier
af lederne, som er hinanden nærmest, og den elektriske
kraft bliver tilslut saa stor, at den gjennembryder det
isolerende luftlag. Derved bliver luften glødende, idet den
1 lederne opsamlede elektriske energi omsættes til varme.
Længden-af den elektriske gnist (slagvidden) afhænger
af ledernes potentialforskjel. Mellem to kugler af 1 cm.
radius i luft af én atmosfæres tryk og middels temperatur
er gnistpotentialet for 1 mm. slagvidde 4710 volt, for
10 mm. 31 200 volt. For at udlade en leydnerflaske
eller et elektrisk batteri lægges en ledende
forbindelse mellem indre og ydre belæg. Gjør man det ved
at lægge en haand paa hvert belæg, føles en rykning
i armleddene, ved sterkere udladning tillige smerte i
brystet. For at undgaa et saadant elektrisk stød eller
slag, benyttes en udlader, f. eks. to metalstænger
forbundet ved hængsel og siddende paa et isolerende skaft.
Henleys udlader (se fig.) er indrettet saaledes, at
man kan studere gnistens virkning paa forskjellige
gjen-stande i dens vei. Træ- og glasplader gjennembores af
gnisten. Varigheden af en gnist er meget liden, nogle
milliontedels sekund. Gjennem spidser kan elektricitet
Heiileys udlader.
udlades uden gnistdannelse,
den strømmer langsomt ud
af spidsen. I mørke sees en
lysende prik paa spidsen,
hvis den udstrømmende
elektricitet er negativ, men en
penselformet dusk, hvis
elektriciteten er positiv (jfr.
Sankt Elms ild). Gnisten
forvandler luftens surstof til
ozon, som merkes paa dens
lugt (elektrisk lugt). For at studere den elektriske
udladning i fortyndede gaser kan man benytte et saak.
elektrisk eg (s. d.). Gnistpotentialet aftager, eftersom
luften fortyndes; efterhaanden gaar den smale lysende
gnist over til et bredt rødfiolet lysbaand. Ved tiltagende
fortynding skifter lyset efterhvert karakter, tilslut sees
kun et svagt blaaligt lys ved den negative elektrode
(katoden). Fra denne udsendes nu katodestraaler
(s. d.). Jfr. Grookes’ rør, G eissier ske rør,
Elektriske svingninger. Aktin oelektricitet.
Elektrisk ur, se Ur.
Elektrisk ventilcelle, et af Grätz (1897) foreslaaet
apparat til at forvandle vekselstrøm til ligerettet strøm.
Vekselstrømmen ledes gjennem en passende elektrolyt
med en elektrode af platina og en af aluminium; kun
den del af vekselstrømmen, som er rettet fra platina til
aluminium, gaar gjennem, fordi aluminium ved modsat
strømretning bedækkes med et lag af aluminiumsuboksyd,
som ikke leder strømmen. Senere har Cooper Hewitt
omdannet sin kviksølvdamplampe (se under Buelampe)
til en elektrisk ventil, der synes at have større fremtid
for sig end aluminiumcellen.
Elektrisk vind. Hvis en leder, som
er ladet med elektricitet, er forsynet
med en spids, saa er den elektriske
tæthed ved spidsen saa stor og derfor
ogsaa det elektriske felt saa sterkt, at
luften ikke isolerer; elektriciteten gaar
over paa luften, som elektriseres og
derfor frastødes af spidsens ensbenævnte
elektricitet. Foran spidsen opstaar en
bevægelse i luften, en e.v. (Franklin 1742).
Den elektriske mølle er et kors af
metaltraade, hvis spidser er bøiet i samme retning. Korset
hænger paa en isoleret naalspids, saa det let kan dreie
sig rundt, hvilket det gjør, naar det tilføres elektricitet
fra en elektrisermaskine.
Elektrobioskopî, elektrisk undersøgelse af, om livet
endnu er tilstede; foregaar ved at lade en faradisk strøm
indvirke paa muskulaturen; herved fremkaldes en
sammentrækning, saalænge døden ikke er indtraadt.
Elektroder kaldte Faraday de metaltraade eller -plader,
som han anbragte i en vædske og forbandt med polerne
af det galvaniske batteri, naar han vilde lede en elektrisk
strøm gjennem vædsken; den positive kaldte han anode,
den negative katode. Disse betegnelser bruges nu
ogsaa om elektriske tilledninger til andre apparater.
Elektrodiafön, apparat, som melder tordenveir, der
nærmer sig; bestaar af en kort lufttraad som modtager
samt en kohærer i forbindelse med et batteri og en
Elektrisk mølle
Golf ® m, golfe ® m,
(hav)-bugt, golf.
golf © golfspil,
gomme (f) f, gummi,
gommeux (f) (m), gummi(agtig)-;
modeherre, spræt, laps.
gommier ® m, gummitræ.
gonagra gonagre ® m,
knægigt.
gond (g m, (dør)hængsel. sortir
des g.S blive rasende, gaa ud af
sit gode skind.
gondol - ® Gondel f - (ë)
gondola; car (of a balloon) — (f)
gondole; (under ballon) nacelle f.
gondoler (f) kaste, slaa sig (træ),
gondolier (e) & (f) m,
gondolfører.
gone (e) gaaet; boi-te.
gonfalon (ê) & (g m, gonfanon
(e) fane, merke.
gonfalonnier (f) m, fanebærer;
bannerfører.
gonflement ® m, opblæsning,
-pusting,-svulming;hævelse,svul(st).
gonfler (f) blæse, puste op;
fylde (ballon osv.); gjøre hoven,
stolt; svulme.
gong ©, gong(.gong) (?) m,
gonggong, pauke, bordklokke,
gongorisme (?) m, svulstig stil.
gonin (?) m: maître g.
ugl-spil, lurifas.
goniometer goniomètre
(?) m, vinkelmaaler.
gönne (?) f, (tjære)tønde.
gönnen ® unde.
Gönner ® m, velynder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
