Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrisk strømvarme ... - Ordbøgerne: G - Golf ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1235 Elektrodiagnosti^k—Elektrokemisk industri 1236
gönnerhaft—goose
høretelefon (j fr. T r a a d 1 ø s t e 1 e g r a f i). I høretelefonen
opstaar en lyd, naar apparatet træffes af de
elektromagnetiske bølger, som lynene udsender.
Elektrodiagnosti’k betegner elektricitetens anvendelse
i diagnosens (s. d.) tjeneste; anvendes f. eks., naar man
skal bestemme visse nervesygdommes natur; se ogsaa
Elektroendoskopi.
Elektrodynami’k, lære om de bevægende
(pondero-motoriske) kræfter, som virker mellem to ledninger,
hvori der gaar stationære elektriske strømme, d. e.
strømme af uforanderlig styrke. Saadanne
kraftvirknin-ger opdagedes af A. M. Ampère 1821 kort efter Ørsteds
opdagelse af de elektromagnetiske fænomener. Til at
paavise den elektrodynamiske virkning benyttes et
saakaldt Ampères stativ, hvor en metalbøile er ophængt
beva\gelig i to smaa
metal-kopper fyldt med kviksølv,
som er forbundet med polerne
af et galvanisk batteri. Med
dette apparat og en anden
strømledning, som holdes hen
til bøilen, kan det vises, at
to parallele retlinjede
strømledninger tiltrækker hinanden,
naar strømmen gaar i samme
retning, men frastøder
hinanden, hvis strømmene er
modsat rettet. To bevægelige
ledninger vil under virkning
af strømmene søge at stille sig
parallele, saaledes at
strømmene gaar i samme retning. Disse love formuleredes
matematisk af Ampère, W.Weber og Clausius; men nu
tilbageføres virkningen til de forandringer i det
elektromagnetiske felt, som fremkaldes ved strømmene, og
forsvinder igjen med disse. Jfr. R o gets spiral.
Elektrodynamomëter el. maaleapparat, først
konstrueret af W. Weber 1846. En traadrulle hænger
i to fine ledningstraade
(bifilart) inde i en anden
rulle, saaledes at deres
planer danner en ret
vinkel. Gaar der en strøm
i hver rulle, dreier den
indre sig en vinkel, som,
naar den er liden, er
proportional med produktet
af strømst^^rkerne.
Apparatet kan, til forskjel fra
galvanometeret, bruges
ogsaa til maaling af
vekselstrøm ; en modificeret
form kan ogsaa bruges
som wattmeter. (Se
Elektriske maaleinstrumenter.)
Elektroendoskopi, undersøgelse af legemets hulrum
(urinblæren,_mavesækken o. a.) ved hjælp af elektrisk lys.
Elektrofor, apparat til at frembringe elektricitet ved
fordeling. En kage (G) af harpiks er støbt i en skaal
(F) af metal og elektriseres negativt ved at piskes med
P:iektrodynamik :
Ampères stativ.
Elektrodynamometer.
Elektrofo
katteskind eller gnides med uldtøi. En metalplade (P),
det saakaldte «skjold», sættes paa kagen og elektriseres
ved fordeling. Efterat den negative
elektricitet er afledet fra skjoldet,
løftes dette med det isolerende
skaft (V) op og er nu positivt
elektrisk. Ladningen kan gjentages
uden ny elektrisering af kagen.
Svensken Wilke havde idéen til e.
allerede 1762, men Volta opfandt
den uafhængig af Wilke 1775 og
gjorde den bekjendt.
Elektrofysiologi er den del af fysiologien (s. d.), der
benytter elektricitetslæren som hjælpevidenskab.
Elektrohomøopati, se Elektroterapi.
Elektroingeniør, en ingeniør med videnskabelig og
praktisk uddannelse i elektroteknik.
Elektrokemi kaldes den videnskab, der befatter sig
med elektricitetens forhold til kemiske forandringer,
altsaa elektricitetens kemiske virkninger, og omvendt
dannelse af elektricitet ved kemiske reaktioner. E. befatter
sig saaledes med elektrolysen, d. e. kemisk spaltning
af opløsninger ved elektricitetens gjennemgang, med de
galvaniske elementer, hvori elektricitet dannes, og
akkumulatorer, hvori elektricitet magasineres.
Elektrokemisk industri er den del af industrien,
der til fremstilling af sine produkter anvender
elektrokemiske fænomener. I en række af aar har man saaledes
fremstillet et sal kal i er, navnlig kalihydrat, ved
elektrolyse. Leder man i dette øiemed en elektrisk
strøm gjennem en opløsning af klorkalium i vand, spaltes
det nævnte salt i klor, der udvikles paa den positive pol,
og kalium, der udskilles paa den negative pol (jfr.
Elektrolyse); det sidste metal gaar imidlertid ved vandets
indvirkning straks over til kalihydrat, medens vandstof
undviger. Hvis man her ikke tager særlige
forsigtighedsregler, vil kloretved udskillelsen indvirke paa kalihydratet
og danne u n d e r k 1 o r s u r e el. k 1 o r s u r e salte. De
første finder stor anv. som blegemidler, og de klorsure
salte, særlig kalisaltet, anvendes hovedsagelig ved
fyrstik-fabrikationen og til fyrverkerisager. Tilsigtes derimod
dannelse af kalihydrat, anbringer man i vædsken mellem
de to poler en porøs mellemvæg (diafragma, af porøst
brændt 1er, asbest e. 1.), der vel tillader elektriciteten
at passere igjennem, men ikke de to vædskehalvdele,
der omgiver polerne, at blande sig med hverandre. Der
opstaar altsaa da ved den positive pol klor, der opfanges
i gasform og for det meste anvendes til fremstilling af
klorkalk. Ved den negative pol udvikles vandstof, og
i vædsken dannes efterhaanden en sterk opløsning af
kalihydrat foruden uforandret klorkalium, hvoraf ren
kalilud eller fast kalihydrat udvindes ved inddampning. Paa
lignende maade fremstilles teknisk etsnatron («kaustisk
soda»). Man kan undgaa anvendelse af diafragma bl. a.
ved at benytte som elektronegativ pol kviksølv, hvori
det dannede alkalimetal opløses og saaledes unddrages
klorets paavirkning. Denne kviksølvlegering (amalgam)
overføres senere ved hjælp af vand til etsalkali og vandstof.
Endvidere hører til denne industri den galvaniske
forsølvning, forgyldning, fornikling o. 1. (galvanostegi),
hvorved metalgjenstande overtrækkes med et tyndt lag af
gönnerhaft ® protegerende.
Gönnerschart® f, protektion,
gonoph @ (slang) begynder i
tyvefaget.
gonorrhé ® f, gonorrhea @
dryppert.
good (e) god; flink; noget godt,
det gode; gavn, bedste; (pl) gods,
varer, hold g. holde stand; staa
ved lag; holde stik. make g.
udbedre; godtgjøre (adkomst);
(heldig) udføre, in g. time (i)
betids; i sin tid. g.bye farvel,
g.-day goddag; farvel, g.folk
underjordiske. g.-for-nothing
unyttig, ubrugelig. g.-Friday
langfredag. g.-humoured godhjertet,
snil. g.-looking vakker, pen.
g.-luck (bot.) hanekam, guldsko,
g.man husfar, husbonde. g.-
nature godhjertethed,
elskværdighed. g.-natured godhjertet, (ogs.
iron.) elskværdig, velvillig.
g.-templar goodtemplar. g.wife,
g.woman husmor, konen i huset,
g.will velvilje; kundekreds, kunder,
goodies © pl, godter,
goodish © ganske god.
goodly © tækkelig, pen, vakker;
betvdelig.
goodness © godhed. G.
(gracious me)! du store Gud! Gud
bevare mig vel!
goosander © den store
fiskand.
goose ©gaas; skrædders
persejern. wild g. ringgaas, gaul.
gooseberry stikkelsbær, g.-fool
stikkelsbærgrød, g.-flesh, -skin
gaasehud. g.-step hanemarsch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
