Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrokemisk teori ... - Ordbøgerne: G - Göpel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1239
gory—Gottheit
Elektrolyst—Elektrometallurgl
1240
forbundet med den positive og den negative pol af et
galvanisk batteri eller en dynamomaskine, vil den positive
elektrode (anoden) tiltrække de elektronegative anioner
og bortstode de elektropositive kationer, ligesom katoden
tiltrækker kationer og bortstoder anionerne. Idet ionerne
ankommer til sine respektive elektroder, afgiver de her sine
elektriske ladninger og «udskilles» som neutrale molekyler.
Jo flere frie ioner elektrolyten indeholder, d. e. jo mere
den er dissocieret (jfr. Dissociatio n), desto bedre leder
den elektriciteten. — Hvad man i medicinen betegner som
e., bestaar i at udvide strikturer (særlig i urin- og spiserøret)
ved hjælp af elektriske sonder. Denne e. er eg. en etsning.
Elektrolyst, se Elektrolyse.
Elektroly’tisk kobber, se
Elektrometallurgi.
Elektroly’tisk Strømbryder
tjener til at bryde
primærstrømmen i induktionsapparater.
Den positive strøm ledes
gjennem en fin platinastift og
svovlsyre til en blyplade. Foran
stiften dannes, naar spændingen
er 70 volt eller mere, paa grund
af varmen eller af andre grunde
gasblærer, som bryder strømmen
200 à 2000 gange pr. sekund.
Opfundet af A. Wehnelt 1899,
modificeret af H. Th. Simon 1899.
Elektromagnet, en stav af blødt jern (k j e r n e n),
omkring hvilken der er lagt vindinger af en metaltraad
(kobber), isoleret ved omspundet silke, bomuld eller
andet isolationsmateriale. Sluttes en elektrisk strøm
gjennem vindingerne, bliver jernet magnetisk, men mister
sin magnetisme,
naar strømmen
ophører
(Sturgeon, 1825).
For-at begge poler
skal komme nær
ved hinanden,
hvorved de begge
samtidig kan
virke paa et andet
jernstykke,
ankeret, bøies ofte
staven til
hesteskoform. Med
tiltagende
strømstyrke og antal
vindinger vokser
kjernens
magnetisme til en vis
grænse, da
jernet siges at være
mættet med
magnetisme. E.s
bæreevne kan gaa
op til over 15
kg. pr. cm.^ af
kjernens tversnit.
Anvendes i tele-
El ektroly tisk strømbryder.
TRAADRULLER
grafapparater, ringeapparater, forskjellige elektriske
maskiner o. s. V.
Elektromagnetisk kanon. Prof. Kr. Birkeland
konstruerede 1902 en e. k., hvorved et jernprojektil blev
drevet ud af et kanonrør ved elektromagnetisk kraft.
Røret var omgivet af en række spoler, hvori der
skiftedes en elektrisk strøm, som sugede projektilet frem,
medens strømmen ved induktion fra projektilet under
dets bevægelse automatisk blev brudt i de bagenfor
liggende spoler. Ved eksperimenterne opnaaedes at sende
et projektil paa 10 kg. vegt ud med 50 m.s hastighed pr.
sek. Forsøget kunde fremvises for en forsamling inde
i universitetets festsal.
Elektromagnetiske bølger, se p:iektriske
svingninger.
Elektromagnetiske enheder, se Elektriske
maalesystemer.
Elektromagneti’sme, læren om de bevægende
(pon-deromotoriske) kræfter, som elektriske strømledere og
magneter gjensidig øver paa hinanden, og i tilslutning
dertil de elektromagnetiske rotationsapparater
(s. d.), endvidere den elektriske strøms magnetiserende
virkning paa jern (magnetomotorisk kraft, jfr.
Elektromagneter), samt magneters virkning paa de elektriske
strømlinjers baner indenfor ledere (se Halfs effekt).
Grundlaget er H. C. Ørsteds opdagelse (1819, offentliggjort
1820) af, at en elektrisk strøm, som ledes langs en
bevægelig magnetnaal, dreier denne ud af den magnetiske
meridian (jfr. Galvanometer). Kraftens retning
bestemmes ved Ampères regel (s. d.) og dens størrelse
ved B i o t S a V a r t s 1 o v (s. d.). Ampère viste magnetens
virkning paa en bevægelig elektrisk strømleder ved hjælp
af sit stativ (jfr. illustration til art. Elektrodynamik).
Jfr. Elektrisk konvektion.
Elektrometallurgi er den del af den elektrokemiske
industri, der befatter sig med metallers udvinding og
rensning (raffinering). De vigtigste metaller, der nu
udelukkende fremstilles ved elektricitet, er aluminium,
natrium og magnesium, ligesom der i den sidste tid
er arbeidet meget paa at finde en økonomisk maade til
jern- og staalfremstilling under anvendelse af elektricitet.
Aluminium fremstilles i en elektrisk ovn ved elektrolyse
af lerjord der for letsmeltelighedens skyld er tilsat
kryolit. Natrium faaes ved elektrolyse af smeltet
ets-natron ved lavest mulig temperatur, og ved den
elektrolytiske fremstilling af magnesium anvendes en smeltet
blanding af karnallit, kogsalt og flusspat. Ved den
elektriske jern- og staalfremstilling tjener elektriciteten blot
til opvarmning, medens selve reduktionen af jernmalmen
fremdeles sker ved kul. Ved kobberets fremstilling
anvendes elektrolysen meget til at befri urent kobber,
ogsaa mellemproduktet sortkobber, fra sine forurensninger,
hvorved der erholdes et ualmindelig rent og for
elektrotekniske behov særlig værdifuldt elektrolytisk kobber,
ligesom de i de udskilte forurensninger indeholdte ædle
metaller med fordel kan udvindes. Man anbringer i dette
øiemed plader af det urene metal i et bad af kobbervitriol
ligeoverfor tynde kobberblik. Ledesen elektrisk strøm fra
det urene kobber gjennem vædsken til blikkene, vil det
første cfterhaanden opløses og en tilsvarende mængde
rent kobber afsætte sig paa blikkene, medens forurens-
Elektromagnet for vidensk. undersøgelser.
gory © blodig,
goshawk © duehøg.
gosier (f) m, svelg, hals, strube,
grand g. storreder.
gosling ©gaaseunge; (pl) selje;
hanrakler, «gaaseunger». g.-grass,
-scratch, -weed frier-,
klænge-græs.
gospel © evangelium.
gossamer @ flyvende
spindelvæv; finvæ^ret stof; (slang) hat.
Gosse ® f, vask; rendesten,
gosse ® unge (gut, pige).
Gotham (e): the wise men
of G. molboerne. G.ist molbo.
gotik - (D Gothik,
Spitzbogenstil m — (e) Gothicism, pointed
style - (D gothique m.
goton (D f, tølte.
Gott (t) m. Gud. Götterbild
n, gudebillede.
Götterdämmerung f, ragnarok, g.ergeben
gudhengiven. G.esacker m,
kirke-gaard. G.esgelahrter,
«gelehrter m, teolog. G.esgelahrtheit,
gelehrsamkeit, -gelehrtheit f,
teologi. G.eskasten m,
kirke-blok, fattigbøsse. G.eskindschaft
f, barneforholdet til Gud. g.lob
Gud ske lov ! g.los gudløs,
ugudelig. G.seibeiuns m, fanden,
g.selig gudfrygtig, g.vergessen
gudsforgaaen ; forrygende (storm).
gotte sig — ® sich ergötzen,
weiden, freuen — © enjoy, regale
one’s self; hug one’s self with
delight (at the idea) — ® (se)
délecter, (se) réjouir; s’amuser.
Gottheit (t) f, guddom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
