Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elektrokemisk teori ... - Ordbøgerne: G - Göpel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1237
Elektrokemisk teori—Elektrolyse
1238
Göpel-gorilla
solv, guld eller nikkel o. 1. I dette øiemed nedsænkes de
godt rensede metalgjenstande i en passende opløsning
af det metal, hvormed de skal overdrages, medens en
plade af dette metal anbringes i nogen afstand derfra.
Ledes nu en elektrisk strøm fra metalpladen gjennem
badet til gjenstandene, opløses efterhaanden pladen og
en tilsvarende mængde metal afsætter sig paa
gjenstandene som et fast lag. Nær besiegtet med denne industri
er galvanoplastiken, hvorved man tager metalaftryk
af forskjellige slags gjenstande. Disse nedsænkes i en
kobberopløsning efter i fornødent fald at være gjort
ledende paa overfladen ved f. eks. at indbørstes med
grafit. Ledes nu en elektrisk strøm fra en kobberplade
gjennem vædsken til de nævnte gjenstande, overtrækkes
disse efterhaanden med et kobberlag, der, naar det har
faaet en passende tykkelse, kan løsnes fra gjenstandene.
Særlig finder denne metode anvendelse i trykkerierne til
fr^^mstilling af clichéer og i karttr^^kningen. Videre
fremstiller man ad elektrolytisk vei vand st of og su r stof,
ved at lede en elektrisk strøm gjennem natronlud eller
fortyndet svovlsyre. Forbrændes det saaledes erholdte
vandstof med luft i passende brændere, opstaar en flamme,
der er særlig anvendelig til lodning af bly. Forbrændes
det derimod med det dannede surstof, faaes en
overordentlig bed flamme (knaldgasflamme), der ikke alene
kan anvendes til sveisning af tungtsmeltelige metaller som
jern, staal o. 1., men ogsaa til at «skjære» plader af disse
stofl’e over, idet flammen smelter metallet paa et
begrænset lidet sted; føres den da i linje bortover pladen,
smelter den en fure, der gaar helt gjennem metallet.
Til den e. i. maa ogsaa regnes den, hvori elektriciteten
vistnok ikke selv direkte frembringer den kemiske
omdannelse^ men blot den for den kemiske proces
nødvendige temperatur. Særlig naar denne maa være meget
høi, er elektriciteten skikket dertil. Saaledes erholdes
kalciumkar bid ved at lede en elektrisk strøm
gjennem en blanding af kul (koks) og kalk. Da denne
blanding byder elektriciteten en stor modstand, opstaar
derved en overordentlig hoi temperatur, hvorved de
nævnte stoffe indvirker paa hverandre under dannelse
af kalciumkarbid og kuloksyd. Smeltes paa lignende
maade kul sammen med sand under tilsætning af sagmug
og salt, faaes carborundum eller siliciumkarbid, der
paa grund af sin haardhed finder stadig større udbredelse
som slibe- og polermiddel istedetfor smergel. Videre
fremstilles næsten alt i handelen gaaende fosfor, der
væsentlig anvendes til fyrstikker, ved i elektrisk ovn at
nedsmelte en blanding af fosforsur kalk (f. eks. apatit),
kul og sand. Endelig har man i den sidste tid begyndt
at fremstille salpetersyre af luften ved elektricitetens
hjælp. Luften ophedes her i en elektrisk flamme (jfr.
Elektrisk lysbue) saa høit, at dens surstof kemisk
forbinder sig med dens kvælstof til kvælstofoksj^d, der videre
overføres til salpetersyre ved indvirkning af luft og vand.
De forskjellige metoder i denne industri adskiller sig ved
den maade, hvorpaa den elektriske flamme fremkaldes
og fordeles. Ved den Birkeland-Eyde’ske metode bliver
saaledes flammen frembragt ved høispændte
vekselstrømme mellem to mod hverandre staaende
kobberspidser og trj^kket ud til en flad skive ved indvirkning
af sterke magneter. Ved Kristiansand og Notodden findes
forsøgsfabriker for denne industrigren, ligesom en større
fabrik, der drives fra Svælgfoss, netop er færdigbygget.
Ang. nærmere enkeltheder henvises til de ovenn.
produkters omtale. Se iøvrigt ogsaa Eletrometallurgi.
Elektrokemisk teori. 1. Den nugjældende e. t. til
forklaring af de forskjellige elektrokemiske fænomener
bygger væsentlig paa antagelsen af ioner og elektroner
(s. d.). Saaledes gaar Arrhenius’ elektrolytiske
dis-sociationsteori til forklaring af elektrolysen (s.d.)
ud fra, at elektrolyserbare vædsker er mere eller mindre
spaltet i elektrisk ladede ioner. — 2. (Kem.). En ældre,
nu forladt teori, der opfattede alle kemiske forbindelser
som bestaaende af en elektropositiv og en elektronegativ
del, der gjensidig tiltrækker hinanden.
Elektrolyse, et af Faraday dannet ord, som
betegner et sammensat stofs spaltning ved elektrisk strøm.
Et stof, som kan spaltes paa denne maade, kaldes en
elektrolyt. En saadan maa lede elektriciteten og i
almindelighed være i flydende form. Dog findes ogsaa
eksempler paa e. af faste stoffe, f. eks. i den af faste
oksyder bestaaende glødetraad i Nernstlampen. Til
elek-trolyterne hører salte, syrer og baser, og under e. spaltes
disse i to bestanddele, ioner; den ene af disse, nemlig
metallet i saltet eller basen og vandstoffet i syren,
«vandrer» til katoden og den anden, altsaa resten af
elektro-I3ten, til anoden (se Elektrode r). Den første kaldte
Faraday kation, den sidste anion. Ledes den elektriske
strom f. eks. gjennem klorvandstofsyre opløst i vand,
«udskilles» vandstof ved katoden og klor ved anoden.
Elektrolysen, som først iagttoges af Nicholson og Carlisle
(1800), har faaet stor praktisk betydning, saaledes ved
udvinding og rensning af metaller (se E 1 e k t r o m e t a
1-1 u r g i), ved g a 1 v a n o p 1 a s t i k og for fremstilling af en
række kemiske produkter (se Elektrokemisk
industri). Ved alle elektrolytiske processer er mængden af
det stof, som ved e. forbruges eller dannes, proportional
med stoffets ækvivalentvegt og med den
elektricitets-mængde, som har passeret elektrolyten (Faradays lov
om «den bestemte elektrokemiske aktion»). Efter de
bedste maalinger udfælder 1 coulomb 1.118 mg. sølv
(sølvets elektrokemiske ækvivalent). For at udfælde en
i gram udtrykt ækvivalentvegt af en hvilkensomhelst
ion kræves derefter 96 580 coulomb. Den
elektrolytiske proces er i almindelighed ikke saa enkel som
ved det anførte eksempel med klorvandstofsyren, idet
de udskilte ioner kan reagere kemisk med
elektrodematerialet eller med elektrolyten; ved elektroderne
optræder da ikke ionerne selv, men deres
omsætningsprodukter (sekundær e.). Teorierne for e. er
fornemmelig knyttet til navne som Grotthus, Davy, Berzelius,
Faraday, Daniell, Hittorf, Clausius, v. Helmholtz og
Sv. Arrhenius og fremtræder nu efter den sidstnævntes
dissociationsteori (1887) i en afklaret og meget anskuelig
form. Efter denne antages det, at der f. eks. i en
klor-vandstofopløsning foruden uspaltede molekyler af
klor-vandstof, GIH, som er elektrisk neutrale, findes frie
elektropositive vandstofioner H og elektronegative
klorioner Cl. Mængden af disse ioner staar altid i et vist
lovfæstet ligevegtsforhold til mængden af uspaltede
mole-k3^ler. Anbringes nu i elektrolyten elektroder, som er
Göpel ®m, gangspil. G.werk
n, hestevandring.
gople (zool.) - ® Meduse(nstern)
f (m) — @ jelly-fish; throatwort
— ® méduse f.
Gör ® n, unge, lidet barn.
Göre f, tøs, jentunge.
gor-cock (e) britisk (skotsk) rype.
gor-crow sortkraake.
gord (?) m, fiskegjærde.
gore (i) (størknet, levret) blod;
kile(dannet stykke); gjennembore,
stikke; stange; skjære til en kile
el. trekant; gjennemkile.
goret (f) m, (spæd)gris ; (sjøudtr.)
skrubbe.
gorge (e) & (f) f, strube, hals;
pas, munding; svelg, kløft, skar,
hulvei; (mil.) strube (paa bastion);
(g) ogs. sluge, svelge; proppe (sig)
= (se) gorger (f); (?) ogs. spec,
(kvindes) bryst, barm; udskjæring,
indsnit; kehl; stok, rulle (til
landkort). g. de pigeon (m),
changerende (farveskjær).
gorgée ® f, slurk, mundfuld,
gorgeous @ prægtig, glimrende,
gild.
gorgerette ® f, halskrave
(brus); kappe-, luebaand.
gorgerin ® m, (rustnings)
hals-stykke; frise (paa dorisk kapitæl).
gorget @ halsstykke (paa
panser); halsstrimmel.
gorget ® m, kehlhøvl.
gorgone ® f, gorgonia (g)
hornkoral.
gor-hen (g britisk hunrvpe.
gorilla — ® Gorilla m — (e)
gorilla - ® gorille ni.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
