Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elsass-Lothringen ... - Ordbøgerne: G - gratiale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1269
Elsass-Lothringen—Elsevier
1270
i Strassburg o. fl.). I det 16 aarh. sterk humanistisk
reformatorisk bevægelse, som dog ikke slog rod i
bispedømmet Strassburg. I trediveaarskrigen erobredes det
meste af landet af Bernhard af Weimar, og ved den
westfalske fred 1648 kom E. til Frankrige, dog saaledes,
at biskopen i Strassburg, hertugen af Württemberg og
rigsridderskabet vedblev at staa under det tyske rige,
indtil under Ludvig XIV i kraft af reunionskamrenes
kjendelse ogsaa disse kom under den franske krone
(Strassburg 1681). Dog blev E. ikke fuldstændig
indlemmet i Frankrige, bl. a. ikke toldmæssigt, saa der
vedblev at være livlig handelsforbindelse med Tyskland,
indtil den franske revolution hidførte fuldstændig politisk
sammensmeltning. I det 19 aarh. kraftig baade
økonomisk og fransk-national udvikling indtil 1870. Siden 1871
er E. endel af det tyske rigsland E.-Lothringen.
Elsass-Lothringen, t. rigsland, afstaaet af Frankrige
i 1871, danner den sydvestligste del af Tyskland.
Størrelsen er 14 518 km.^ (Elsass 8292 km.^ og Lothringen
6226 km.^) og folketallet 1 814 564 (1905), heraf i Elsass
1 198 774 og i Lothringen 615 790. 1 ø. langs Rhinen er
landet fladt, i v. er det opfyldt af aaser og fjelde (om
naturen, se forøvrigt Elsass og Lothringen). —
Befolkningen vokser ikke saa raskt som i det øvrige
Tyskland. I 1871 var indbyggertallet omtr. 1 550 000.
Fra 1871 til 1905 er det saa tiltaget med omtr. 17 pet.,
medens folketallet i det øvrige rige i samme tid er vokset
med over 50 pet. Landet er dog tættere befolket end
Tyskland i gjennemsnit (125 pr. km.^ mod 112 pr. km.^
i hele Tyskland); Elsass er meget tættere befolket end
Lothringen (henholdsvis 145 og 99 pr. km.’^). I religiøs
henseende er E.-L. det mest katolske land i Tyskland, idet
76.5 pet. er katoliker og 21.6 pet. protestanter; af jøder er
der omtr. 32 000. Fransk tales af ialt omtr. 200 000
mennesker, som især bor i Lothringen ; men fransken trænges
stadig mere tilbage, dels gjennem indvandring af
tysktalende folk, dels ved skolernes indflydelse.
Folkeoplysningen er meget god. I Strassburg er der et stort universitet,
oprettet i 1872; samtidig blev der ogsaa dannet et stort
bibliotek, som nu er et af de største i Tyskland (omtr.
900 000 bd.). — Landet er meget frugtbart (især Elsass),
og der avles store mængder korn, især hvede og havre.
Vin dyrkes der mere af end i noget andet tysk land
(mosel- og rhinskvin); frugt avles ogsaa i store mængder.
Der er meget skog (31 pet. af overfladen), især i Elsass.
I Lothringen findes jern, kul og salt i store mængder,
og dette har frembragt en betydelig industri. 1
Lothringen er der særlig aislags jernindustri, i Elsass har
tekstilindustrien hjemme (Mülhausen). Der er livlig handel,
og der er mange kanaler (Rhin-Rhone-kanalen,
Rhin-Marne-kanalen etc.) og jernbaner (omtr. 2000 km. i 1906).
— Styrelse. Allerede i august 1870 oprettedes et
generalguvernement Elsass, hvorunder senere ogsaa den
paagjældende del af Lothringen stilledes. Ved lov af
30 dec. 1871 indrettedes forvaltningen omtrent som i
en preussisk provins. Indtil 1 jan. 1874 havde den
tyske keiser og forbundsraadet diktatorisk myndighed.
Fra 1 jan. 1874 traadte det tyske riges forfatning i
kraft i E.-L. Indtil 1 okt. 1879 var rigskansleren
landsminister, og overpræsidenten i Strassburg stod
under ham. 1 okt. 1879 udvidedes rigslandets selv-
gratiale—gratter
styre, saaledes at der i stedet for rigskansleren kom en
keiserlig statholder med et ministerium for E.-L. Til
den tyske rigsdag vælger E.-L. 15 rigsdagsmænd. Der
er stor garnison i landet, omtr. 2^/2 armékorps,
bestaa-ende af soldater fra andre dele af Tyskland, idet landets
egne soldater er fordelt omkring i riget. Om
Tysklands politik overfor E.-L. kan merkes følgende: Ved
Frankfurt er-freden 10 mai 1871 bestemtes, at alle i E.-L.
boende indb. inden 1 okt. 1872 skulde erklære, om de
vilde være franske eller tyske statsborgere. De, som
«opterede» for Frankrige, maatte forlade E.-L. og flytte
til Frankrige; ellers var optionen ugyldig. Af omtr.
160 000 franske optanter udvandrede imidlertid kun omtr.
50 000. Resten behandledes da som tyske statsborgere,
udskreves f. eks. til krigstjeneste og straffedes som
desertører, hvis de unddrog sig den. Folkestemningen var
derfor meget bitter, og ved de første rigsdagsvalg 1 feb.
1874 valgtes udelukkende «protestanter» (10 klerikale,
5 liberale), som, efterat de 18 feb. 1874 i rigsdagen havde
protesteret mod freden, afholdt sig fra deltagelse i
rigs-dagsarbeidet. Enigheden brødes dog snart ved dannelsen
af det saakaldte autonomist- eller selvstyreparti, som
ønskede samarbeide med regjering og rigsdag for, med
erkjendelse af det skede som en fuldbyrdet kjendsgjerning,
at opnaa selvstyre for landet ligesom i de tyske
forbundsstater. Ved rigsdagsvalgene 10 jan. 1877 opnaaede
autonomisterne 5 mandater (alle i Nedre-Elsass). For
at støtte denne bevægelse og efterhaanden vinde folket,
indførtes 4 juli 1879 statholderembedet med ministerium
og statsraad, og den første statholder, Manteuffel, virkede
i denne aand, dog uden resultat, idet hans
udsoningspolitik modvirkedes baade af stedlige tyske embedsmænd
og af befolkningen selv. Hans efterfølger (fra 1885),
fyrst Hohenlohe-Schillingsfürst, tidligere tysk gesandt i
Paris, gjennemførte en strengere politik. Alle foreninger,
som stod i forbindelse med den franske patriotliga, og
som ikke optog tyske medlemmer, opløstes 1887, alle
franske demonstrationer forbødes o. s. v. 1888 indførtes
pastvang for alle, som overskred den tysk-franske grænse;
1889 indførtes tysk som retssprog overalt. Pastvangen,
som generede baade Tyskland og Frankrige, ophævedes
(i det væsentlige) 1891. Hvorledes den virkelige
folkestemning senere er, er meget vanskeligt at afgjøre. da
der aldeles mangler paalidelig litteratur.
Else, d. kvindenavn, det bibelske Elisabeth. Samme
navn er E11 i s i v (s. d.), Harald Haardraades fra Rusland
stammende dronning, om hvem det udtrykkelig siges, at
hun hed Elisabeth, men af nordmændene kaldtes Ellisiv.
Elsevier, berømt bogtrykkerfamilie i Leyden
(Lugdu-num Batavorum) og Amsterdam, havde sin glansperiode
under Bonaventura E. (1583—1652) og Abraham E.
(1592—1652), henholdsvis søn og sønnesøn af firmaets
grundlægger Lodewijk E. fra Louvain (1540—1617).
E.-udgaverne, som efterhvert naaede 2000 nr., er meget
efterstræbt af samlere paa grund af sine fine typer
(antikva) og sin nitide udførelse. Særlig anseet er
duodez-udgaverne af oldtidens klassikere, foruden enkelte
religiøse skrifter og nyere franske forfattere (som Molière).
Efter 1652 gik forretningen i Leyden sterkt nedad og
solgtes 1713. Imidlertid havde Lodewijks sønnesøn,
Lodewijk E.(1604—70) i Amsterdam grundlagt en kon-
gratiale - (t) Gratial n — @
gratuity — ® gratification f.
gratification @ tilfredsstillelse,
gratification ® f, gave,
gratiale, dusør.
gratifier g. de qc give,
skjænke en noget; give en en
ørefik.
gratify (g) tilfredsstille,
gratified tilfreds, fornøiet.
grätig ® benfuld; forbitret, sint.
gratin (f) m, skove; gratin,
gratiner (f) svide sig = se g.
grating @ gitterverk; ristverk,
(sjøudtr.) røstverk.
gratiole (f) f, (bot.) naadesurt.
gratis — ® umsonst,
unentgeltlich; gratis - © gratis,
gratuitously - ® gratis, gratuit(ement),
pour rien.
gratis © & (D gratis; ® ogs.
m, fribillet (i teater); frigjænger;
kredit.
gratitude © & ® m,
taknemmelighed.
gratiøs se yndefuld,
grattage ® m, (af)skrabning.
gratte ® f, (sjøudtr.) skraber;
(tilrapset) fortjeneste, g.-boësse
f, kradsbørste. g.-boësser be-
arbeide med kradsbørsten, g.-cul
m, (bot.) klunger, g.-dos ® m,
kløpinde, g.-papier m,
penne-slikker, -smører.
gratteleux ® skabbet.
grattelle ® f, skab
gratter ® kradse, skrabe;
udradere; klore, klø; jule, prygle;
barbere ; kvarte, rapse, hole ;
klimpre, klunke; smigre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
