Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elsass-Lothringen ... - Ordbøgerne: G - gratiale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1271 Easheimer—Elswick
gratteur—grav
kurrerende forretning, som under sin kortere tilværelse
(1637—81) kastede ny glans over det gamle navn.
E^lsheimer, Adam (1578—ca. 1620), t. maler og
raderer; elev af Philipp Uffenbach i Frankfurt. Uddannet
ved studium af ital. mestre. Arbeidede i Rom (ca. 1600
—20). Miniaturagtige landskaber fra Roms omegn med
bibelske og mj^ologiske figurer (gjerne malet paa kobber).
Merkelig er hans behandling af clair-obscuren, der
gjen-nem Swanenburgh, Lastman, de Rray o. a. kom til at
øve indflydelse paa Rembrandt og hans skole. E. malte
sine sirlige, stemningsfulde landskaber efter erindringen
og stillede sig nye opgaver i skildringer af døgnets
vekslende belysninger med forkjærlighed for maaneskin
og fakkellys. [Litt.: W. Rode, «Studien zur Geschichte
der holländischen Malerei» (1883).]
Elskamp, Max (1862—), belg.-fr. digter, f. i Antwerpen;
bar i flere digte forsøgt at give udtryk for den naive
religiøse følelse, som ligger til grund for den ældste
flan-derske malerkunst. Ligesom sin landsmand Maeterlinck
føler han sig draget til det 14 aarh.s nederl. mystikere.
Han debuterede 1892 og samlede sine digte 1898 i «La
louange de la vie». 1902 fulgte «L’alphabet de
Notre-Dame de la Vierge».
Elskov, oldn. elskhiigi, af elskr, besjælet af
kjærlighed, og hugi (hugr), sind, hu. Ordet var fra først
af ikke indskrænket til at betegne erotisk kjærlighed
mellem mand og kvinde, men havde en videre betydning.
Elskovshof, se Cour d’amour.
Elster, Ernst (I860—), t. litteraturhistoriker, f. i
Frankfurt a. M.; var efter endte studier en tid lektor
i Glasgow og blev 1903 ordinær professor i Marburg.
Han har besørget en gedigen kritisk udgave af Heine
1887—90, og redigerer Meyers klassikerudgaver.
Foruden flere mindre litteraturhistoriske bidrag har han
leveret et udkast til en eksakt behandling af den
kritiske litteraturforskning i sin «Prinzipien der
Literatur-vissenschaft» (1897), der dog, lige saa lidt som lignende
franske arbeider, er lykkedes.
Eister, Johann Philipp Ludwig Julius (1854—),
t. fysiker, fra 1881 overlærer ved det hertugehge
gymnasium i Wolfenbüttel (Rraunschweig), professor, har
sammen med sin kollega Hans Geitel bl. a. gjort
merkelige opdagelser vedkommende luftelektriciteten. De fandt,
at atmosfæren stadig indeholdt en radioaktiv gas, som
senere har vist sig at være identisk med radiumemanation.
Eister, Kristian M a n d r u p (1841 —81), n. forfatter,
f. i Namdalen, d. i Trondhjem. E. tilbragte sin ungdom
i Kra., mere optaget af litterær og kunstnerisk stræben
og studium end af sin pligtmæssige skolelæsning. Han
tænkte længe paa at gaa til teatret, men savnede i det
afgjørende øieblik mod. Ikke synderlig større held havde
lian som skuespildigter. Et stykke, han havde indleveret
i nittenaarsalderen, trak han selv tilbage, og det treakts
historiske drama «Eystein Meyla», som han virkelig fik
opført (1863), blev strengt medfaret af kritiken (se f. eks.
anmeldelsen i supplementsbind til Ibsens verker). I
nogle aar var E. nu knyttet som korrespondent og
medarbeider til forskjellige blade, indtil han i 1867 reiste
til Tyskland for at uddanne sig til forstmand. Fra høsten
1869 var han atter bosat i Kra. som litterær og
teaterkritisk medarbeider ved «Aftenbladet», desuden oversatte
1272
Kristian Mandrup Eister.
han dette blads føljeton og blev derved den første, som
introducerede Turgénjev, Spielhagen, Fr. Reuter o. fl.
for det norske publikum. I 1873 modtog E. ansættelse
som forstassistent i Trondhjem. Hindret som han var
af sygdom og mangehaande andre vanskeligheder kunde
E. kun med langvarige afbrydelser fortsætte den
skjøn-litterære produktion, som trods sit ringe omfang for
altid har sikret ham rang blandt norsk digtnings første
navne. I 1877 fik E. i et
maanedsskrift trykt den
fine, følelsesfulde og dybt
eiendommelige novelle
«Solskyer». To aar efter
fulgte «Tora Trondal»,
et langt ringere arbeide,
usikkert i stil og
fortælleform, men det
stammede ogsaa fra en
tidligere periode i E.s
udvikling. Desværre skulde
han ikke selv faa opleve
sit livs eneste sukces som
forfatter. Da «Farlige
folk» udkom vaaren 1881,
var E. død, men nu
forstod omsider den
dannede almenhed, at i E.
havde Norge tabt en dyb
og eiendommelig digter,
netop som hans lange og
vanskelige udviklingskamp syntes afsluttet, og hans
produktion lovede det største. Digtninge som «Solskyer», «En
fremmed fugl» og «Farlige folk» hører som fortællekunst,
som natur- og sjæleskildring til det ypperste i moderne
norsk litteratur, paa hvert blad af disse skrifter møder
vi en fribaaren personlighed, et sjeldent egte og
sympatisk menneske. [Litt.: G. Rrandes, «Samlede skrifter,
II»; Hj. Christensen, «Nordiske kunstnere»; R. Schmidt,
«Ruster og masker».]
Eister, Ludwig (1856—), t. socialøkonom, 1887
professor i Rreslau, 1897 geheimeraad i det preussiske
kultusministerium. Forfatter af talrige artikler om
ar-beider- og befolkningsspørsmaal samt af biografier i den
af ham sammen med Conrad, Lexis og Loening redigerede
mægtige «Handwörterbuch der Staatswissenschaften»(3 udg.
i 8 bd., 1908 fl’.) samt i den af ham alene udgivne mindre
«Wörterbuch der Volkswirtschaft» (2 bd., 2 udg. 1906—07).
Siden 1886 har han udgivet «Staatswissenschaftliche
Studien», en samling samfundsvidenskabelige særafhandlinger.
Eister. 1. Weisse E. el. S a a I E., bielv til Saale,
udspringer i Röhmen nær den sachsiske grænse og falder
ovenfor Halle ud i Saale. 195 km. lang. — 2. Schwarze E.,
bielv til Elben, kommer fra kongeriget Sachsen og falder
mellem Torgau og Wittenberg ud i Elben. 180 km. lang.
Eister, badested i Sachsen nær Röhmens grænse,
470 m. o. h.; 2084 indb. (1905); med mineralske kilder
og slambad; særlig besøgt for kvindesj^gdomme,
blodmangel, nerveforstyrrelser og tarmkatarrh.
Elswick [e’lzivikj, eng. kom mime ved Newcastle on
Tyne, hvor der af Armstrongs fabriker er skabt en hel
by. E. works blev grundet 1847 af W. G. Armstrong
gratteur ® m, klorer;
klimprer; (de papier) skribler.
grattoir (f) m, raderkniv; skrabe-
gratture (f) f, afskrabning,
gratuit gratuitous @
gratis, fri; umotiveret; vilkaarlig,
grebet ud af luften, à titre g.
® gratis, for intet.
gratuité ® f, vederlagsfrihed.
gratuity © gratiale,
gratulant — ® Gratulant m
— © congratulator — ©celui qui
félicite.
gratulation — (t) Glückwunsch
m, Gratulation f - ©
congratulation - ® félicitation f.
gratulere — ® gratulieren —
© congratulate (on) - (f) féliciter
(q sur, de qc), complimenter (q sur q).
grau ® graa.
graueln, graulen ®: sich g.
grue, grøsse.
grauen ® gry; graane; grue,
gyse.
Grauen ® n, gry; gru.
graulich, gräulich ® graalig.
Graupe ® f, gryn.
Graupeln ® pi, smaa hagl.
graupeln ® hagle.
grausam ® grusom,
grausen ® grue; grøsse, gyse.
Grausen ® n, gru, rædsel,
grausig grufuld, gyselig,
græsselig.
grav - ® Grab n; Grube,
Gruft f; (grøft) Graben m — ©
pit, ditch, trench; (til lig) grave,
tomb, sepulchre; (fæstnings-)moat,
fosse — (f) fosse; (til lig) ogs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
