Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elszler ... - Ordbøgerne: G - gravskrift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1273
Elszler—Elveregulering
1274
gravskrift—graver
(s. d.), gik 1882 over til et aktieselskab, sluttedes 1897
sammen med det konkurrerende firma J.Whitworth & co.
og beskjæftiger nu over 25 000 mand. Har filial i Italien.
Elszler, Fanny (1810—84), østerr. danserinde,
debuterede 1817, feirede store triumfer rundt i Europa og i
Amerika; trak sig tilbage 1851. — Søsteren Therese E.
(1808—78) ledsagede altid Fanny og optraadte ofte i
mandsdragt. Hun egtede 1850 morganatisk prins Adalbert
af Preussen og blev udnævnt til Freifrau von Barnim.
Eltemaskine benyttes til blanding og knadning af
deig. Til eltning af brøddeig benyttes meget en e. med
to valseformede eller S-formede legemer, som roterer
modsat vei i en beholder, og derved trækker deigen fra
siderne ind mellem sig. (Se planche Brødbagning.)
Smør knades ved en e. med to koniske riflede valser,
hvoraf den ene er formet som et bord, der roterer. Ler
eltes ofte ved en konisk skrue, som opdeler det og
presser det gjennem et rør.
Elton (Alton nor, «guldsjøen») saltsjø i det s.ø.
Rusland, guv. Astrakan. Danner et ovalt fladt bækken,
205 km.^ Bunden bestaar af et mægtigt saltlag, og
sjøen leverede i midten af 19 aarh. op til 240 000 tons
salt, nu leverer den 100 000 tons.
Elu, singhalesernes gamle skriftsprog, en blanding af
sanskrit og dravidiske bestanddele.
Elucidärius, se L u c i d a r i u s.
Eludere (lat.), undgaa, undvige, omgaa, narre, ledsage.
Elül, den 6te maaned i jødernes kirkelige aar (12te i
det borgerlige), slutningen af august og beg. af september.
Elur, se Ellore.
Elüra, se Ellora.
Eluvium, forvitringsprodukt af en bergart, naar dette
befinder sig paa sit oprindelige leiested. Særlig i
troperne opnaar saadanne eluviale lag en betydelig
mægtighed. Ved omvandling kan e. give ophav til laterit (s. d.).
Elv (flod). 1. Samme ord som det tyske elvenavn Elben
{i lat. form Albis). Heraf det gamle Alfheimar om egnen
mellem Glommen (Raumelfr) og Götaelven (Gautelfr);
ligesaa Elverum, oldn. Alfarheimr, eg. egnen ved elven,
d.v, s. Glommen. — 2. (Folklore). Til elven knytter den
nordiske folketro en række overnaturlige væsener. Paa
stille steder i elven eller vandene holder nøkken (s.d.) til;
i fossen bor fossegrimen (s. d.). I Sverige tror man, at
al verne holder til i elven (se Elverfolk). Selve elven
findes i den norrøne mytologi personificeret som en mø;
saaledes Grottesangens jøtunmøer, som ruller stene, men
tilslut maa arbeide for menneskene. I Haarbardskvadet
omtales de raske møer, som «grov den dybe grund ud af
dalene». Hos de gamle islændere findes spor af, at fossen
har været dyrket og anseet som bolig for de afdødes sjæle.
E’lvas, by i det sydlige Portugal, prov. Alemtejo, 15
km. V. f. Badajoz; 14 018 indb. (1900). E. er Portugals
sterkeste fæstning, omgivet af 7 bastioner og har 2 forter,
der behersker omegnen. Den har en gotisk kirke og en
romersk vandledning, der bestaar af tre over hinanden
liggende buerækker. E. var bispesæde 1570—1854.
Elvbrofoss, vandfald i Tryssilelven (Klara), 2.1 m.s
fald. Ytre Rendalen herred, Hedemarkens amt.
Elvebakken, tæt klynge af huse (76) paa vestsiden
af Altenelven, ved dens udløb i Altenfjorden, Alten herred,
Finmarken. Paa stedet bor 439 mennesker, væsentlig
kvæner (finlændere), der driver fiske og sælfangst paa
Ishavet, samt noget jordbrug. Stedet har postaabneri
og telegrafstation. Her holdtes tidligere de to aarlige
markeder, der nu afholdes ved Bossekop. I nærheden
ligger Altengaard, tidligere amtmandsgaard, saa en
tid lang station for den katolske mission; nu er
bygningerne indredet til brug for Alten kredskompani, der
har sin eksercerplads her.
Elveblæst, neldefeber, urticaria, er et uskyldigt, skjønt
sterkt kløende, loppestiklignende udslet, som kan slaa
ud over større dele af kroppen, men ogsaa kan
indskrænke sig til begrænsede hudpartier. Forekommer
hyppig- Optræder oftest ganske pludselig og varer i op
til nogle dage. Fremkaldes hos somme ved nydelse af
jordbær, hummer, blaaskjæl, østers, ligesom e. kan
optræde efter medikamenter af forskjellig art; i andre
til-fælde optræder e. under forkjølelser, ondt i halsen,
tarmsygdomme o. a. Antages derfor ogsaa i de mange tilfælde,
da man ingen sikker aarsag kan paavise, at skyldes en
«intoksikation», d. e. en overgang i blodet af stoffe (særlig
fra tarmen), som vedkommende organisme ikke «taaler».
Elvebrud kaldes udrasninger, som opstaar ved, at
elvene undergraver bredderne eller tager nye løb. Større
e. finder i regelen kun sted, hvor terrænet bestaar af
løse afleiringer, og særlig der, hvor elvene gaar i svinger,
helst ved ydersvingerne, hvor de graver sterkest. E.
udbedres dels ve<i, at elvebredderne forstøttes ved en mur
eller paa anden maade, og dels ved, at svingerne bliver
rettet ud ved gjennemstik, saa elven hindres fra at grave
paa vedk. sted. (Jfr. Gulelven, Vormen, Værdalen.)
Elvedalen benævnes den del af Østerdalen, der ligger
mellem Tønset i n. og Rena i s.; se forøvrigt under
Lille-Elvedalen, Stor-Elvedalen og Østerdalen.
— Den øvre del af Tryssilelvens (Klaras) dalføre, fra
Fæmund og til det sted, hvor Engera falder i
Tryssilelven, gaar ogsaa under navn af E.
Elvegrimer (oldn. elfargrimar af elfr, elv, og grimr,
forklædt person) kaldes i sagaerne beboerne af
grænseegnen ved Gotaelv. Det var vilde og lovløse folk, som
under de stadige grænsefeider mellem nordmænd, dansker
og svensker havde vænnet sig til ran og plyndring, og
som let kunde unddrage sig øvrighedens straf ved at
flygte over grænserne fra det ene land til det andet.
Elven benævnes en 38.32 km.^ stor ø i Nordre
Trond-hjems amt, straks n. f. Namsos. Øen, der ligger ved
det nordre indløb til Namsos, er skilt fra fastlandet i
nordøst ved Nordsundet og fra den store ø Otterøen i
sydvest ved Surviksundet. Den væsentligste del (30.82
km.^) tilhører Fosnes, resten (7.50 km.^) Vemundvik
herred. Paa øen, der for det meste er skogbevokset,
bor 210 indb. spredt langs kysten.
Elveregulering. 1. Regulering af selve elveleiet,
i hensigt at forbedre trafikforhold: baadtrafik, skibsfart,
tømmer-fløtning eller for at hindre udgravning af
bredderne eller hindre skade ved oversvømmelse af dyrket
mark under flom. — 2. Regulering af vandføringen, i
hensigt at skaffe jevnere vandtilførsel til industrielle
bedrifter, eller for at formindske skade ved flom.
Regulering af et vasdrags vandføring benævnes i Norge oftest
vasdragsregulering (s. d.) i modsætning til 1, der oftest
kaldes e.
tombe(au) f (m); (fæstnings-)fossé m.
gravmæle — d) Grabmal n - @
(sepulchral) monument — (f)
monument funéraire, tombeau m.
gravskrift - ® Grabschrift f
- (e) epitaph - (f) épitaphe f.
gravøl — ® Begräbnis-, Leichen
mahl n - © funeral (feast) - (f)
festin (repas) m funèbre.
gravatier (^ m, gruskjører.
gravatif (f) (med.) trykkende,
gravats ® m pl, (mur)grus.
grave - ® graben - (e) dig
-® creuser (une fosse etc.); bêcher;
foncer (un puits); (g. i) fouiller.
grave (ê)grav; udskjære; gjßrj
(skib) rent i bunden; alvorlig;
værdig, høitidelig; mørkere (om
farve); dyb (om tone); vegtig (üg.).
grave (f) tung; (fig.) vigtig,
vegtig; alvorlig, farlig; værdig,
gravitetisk; (mus.) dyb; m, (fys.)
tungt legeme; alvorlig, sat; alvor.
gravel (e), gravelle (f) f. (med.)
nyregrus: (e) ogs. grus (i alm); ®
ogs. (vin)bærme.
gravel graveler (f)
grus-(lægg)e.
graveleux gravelly @
grus(et)-, sandig; (f) ogs. uanstændig.
gravelure ® f, uanstændighed,
graver — ® (Toten)Gräber m
— (g) sexton; grave-maker — (f)
sacristain, bedeau: fossoyeur m;
(zool.) (animal) fouisseur m.
graver (e) gravstik; gravør,
graver ® (ind)gravere; (à
l’eau-forte) radere, etse; (fig.) indprente,
(-)præge. bois (m) gravé træsnit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
