Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Enevælde ... - Ordbøgerne: G - gris-de-more ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
grivois—grogram
1303
Engadin—Engel
1304
Engvanding : Hæng-anlæg.
1. Tilledningsgrøft; 2. indlednings-;
3. fordelings-; 4. vandingsgrøfter ;
5. afledingsgrøft.
gjødselslag bruges dog helst
om vaaren. — E.-vanding
bruges i de mest regnfattige
strøg, men ogsaa i de
mindre regnfattige, hvis man
har frugtbart vand.
Vandingen sker 1. ved o
p-dæmning, der marken
er uden fald, slig at vandet
bliver staaende helt over
marken, eller 2. ved
overrisling, paa heldende
mark. Overrislingsanlæg
kan være ryg-anlæg eller
hæng-anlæg. Ved de
førstnævnte laves kunstigt fald,
idet vandet risles udover
til begge sider fra en liden
grøft, lagt midt efter en
teigryg. Ved hæng-anlæg
risler vandet udover den
laveste kant af de næsten
horisontale smaa
vandings-grøfter, der lægges i 5 à 10 m.s afstand i skraanende
terræn. Vandet føres hen til anlægget i særskilte
tillednings- og bort igjen i afledningsgrøfter.
E.-vandings-arbeidet kræver megen indsigt og paapasselighed.
Engadïn (rätorom. Engiadina, ital. Engadina), dal i
Schweiz, kanton Graubünden, 95 km. lang, er en af de
høiest beboede dale i Europa og gjennemstrømmes i hele
sin længde af Inn. Den deles i to dele, som er meget
forskjellige i klima, landskabelig karakter og produkter.
Ober E., fra Malojapasset (1811 m.) til Ginuschel (1616 m.),
har et tørt klima og sterk insolation, temperaturen veksler
mellem -
ll°og-|-10° C.; løvskog mangler, men dalens
bund er dækket af saftigt græs. Alpedrift er derfor [-hovednæringsveien. Unter E., til Finstermünz ved grænsen
af Tirol (1019—1616 m.), er smalere, husene ligger derfor
paa fjeldenes sider, klimaet er mildere og kornavlen paa
terrasserne er betydelig. Turisttrafiken til E. er blevet
betydelig, efterat Abulabanen er aabnet (1903).
Engàno (Pulo Pertja el. Telandjang), holl. ø i det
Indiske hav, 120 km. s.v. f. Sumatra, med naboøer omtr.
435 km.^; 700 indb., malaier.
En garde [ågar’d] (fr.), i dækstilling, beredt baade
til forsvar og angreb, paa sin post.
Engbrystethed, betegnelse for kortaandethed hos
hesten. Skyldes som oftest en lungelidelse,
lungeemfysem (s. d.), sjeldnere lidelser i cirkulationsorganerne
(hjertelidelse). Tilstanden er kronisk og i regelen
uhelbredelig og henregnes til de saakaldte «skjulte feil», for
hvilke sælgeren er kjøberen ansvarlig.
Enge, Nils Nilsen (1816—86), n. politiker, «den
første bonde paa præsidentstolen». E. begyndte som
15-aarig skoleholder i sin hjembygd Birkenes (Nedenes),
blev 1849 lensmand i Eide, hvorfra han 1861 forflyttedes
i samme stilling til Sande (Jarlsberg), tog 1883 afsked,
da han 1881 var blevet administrator ved Norges banks
afdeling i Drammen. Faa har siddet i stortinget saa
længe som E.; han var medlem af alle ting fra 1848—
82, undtagen 1874—76; fra 1872 af som medlem af lag-
Engekall frhinanthusj.
tinget, hvis præsident han
var 1880—82. E. var stø
venstremand og stod som
regel i Johan Sverd r ups
fylking; han var efterhaanden
medlem af tingets vigtigste
komiteer, sad saaledes 1851
—69 i justitskomiteen, hvor
han lagde sig i sælen for
juryens gjennemførelse.
Engekall (rhinanthus),
planteslegt af de
maske-blomstredes familie med
modsatte, temmelig smale
blade og uregelmæssige, gule
blomster. Det i afblomstret
tilstand opblæste,
poseformede bæger er oprindelsen
til navnet «pengepung».
I Norge to arter, store e.
(r. major) og lille e. (r.
minor), som begge er alm.
paa fugtige enge.— E. er rodsnylter (se Snylteplanter),
idet dens rødder ved egne sugeorganer er fæstet til andre
planters rødder, fra hvilke den tager en del af sin næring.
Engel, Ernst (1821—96), t. statistiker. Uddannet som
bergingeniør overtog E. 1850 ledelsen af Sachsens
officielle statistik og var fra 1860—82 chef for det kgl.
preuss, statistiske bureau. E. nød som embeds- og
videnskabsmand megen anseelse, og talrige verker og
afhandlinger foreligger fra hans haand vedkommende
industrielle og sociale emner. Af hans verker kan
nævnes: «Das Zeitalter des Dampfes», «Der Kostenwerth des
Menschen», «Die Lebenskosten belgischer Arbeiterfamilien
früher und jetzt».
Engel, Georg (1866—), t. forfatter, f. i Greifswald,
studerede i Berlin og har siden 1890 levet som digter
og journalist. Som en af repræsentanterne for den
moderne tyske «Heimatkunst» henlægger han gjerne scenen
for sine digtninge til hjemstavnen, Pommern. Han har
skrevet romaner som: «Ahnen und Enkel» (1892), «Das
Hungerdorf», «Zauberin Girce», «Die Last», «Hann Klüth»
(1905); flere dramaer, hvoraf det betydeligste er «Ueber
den Wassern» (1901), endvidere «Im Hafen» (1905) og
«Die Hochzeit von Poël» (1906).
Engel, Gustav Eduard (1823—95), t. sanglærer,
professor ved høiskolen i Berlin, musikalsk medarbeider
i flere blade, meget anseet som kritiker og forfatter af
arbeider for sangundervisningen, et fortjenstfuldt verk
om tonekunstens æstetik m. v.
Engel, Johann Jakob (1741—1802), t. forfatter, f.
i Mecklenburg, kom til Berlin, hvor han indtog en anseet
litterær stilling og blev leder for det nye nationalteater;
i denne sidste egenskab skrev han sit anseede verk «Ideen
zu einer Mimik» (1785—86). E. forfegtede energisk
«oplysningen» ligeoverfor de unge Sturm und
Drang-forfattere; meget udbredt var hans «Philosoph für die Welt»
(1775—77). [Litt.: «Sämmtliche Schriften» (1801—06).
K. Schröder, «J. J. E.» (Schwerin 1897).]
Engel, Johan Karl L u d v i g (1778—1840), tyskfødt
arkitekt i Finland, indkaldt fra St. Petersburg til Helsing-
grivois ® lystig, (for) fri.
anstødelig, plump, saftig, slibrig; m,
lystig, resolut fyr.
grivoiserie ® f, slibrighed,
grizzle © graat, graa farve,
grizzled graanet, graasprængt.
grizzly © graaladen.
gro — ® wachsen; keimen:
(saar) vernarben - © grow, (spire)
sprout, (heles) heal; (g. fast) be-
come fixed, strike root - ® croître,
pousser; (g. fast) s’attacher (à),
s’enraciner; (heles) guérir, se
cicatriser, se refermer, reprendre.
groan @ suk(ke tungt), støn(ne);
knage (tømmerverk).
groat @ grot, ca. 30 øre; (pl)
(havre , hvede)gryn ; grødomslag,
grob (î) grov. G.backer m.
rugbrødbager. g.drähtig
grov-traadet. g.körnig grovkornet.
Grobheit ® f, grovhed,
grobian — (t) Grobian m — ©
churl, brute — (f) rustre, brutal m.
gröblich (t) grovelig.
grocer © kjøbmand,
husholdnings-, kolonialhandler.
grocery © husholdningsvarer,
-handel.
grog - ® Grog m — © & (D
grog m.
grognard (Dgrætten; m,
(gammel) grinebider, brumbasse, hugaf,
veteran.
grogner ® grynte; give ondt
af sig, knurre, mukke.
grognerie (f) f, knurring, muk-
king.
grogram © grogram, slags toi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
