Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Engel ... - Ordbøgerne: G - gröhlen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1305
Engel—Engelmann
1306
gröhlen—gr
fors i 1816, hvor han udførte en række
monumentalbygninger som senatshuset, raadhuset, generalguvernørens
hus, teatret, universitetsbygningerne samt mange
privathuse og derved gav byen dens monumentale
arkitektoniske præg. Hans opr. plan for den store Nikolaikirke
i Helsingfors blev meget ændret under udførelsen.
Engel, Karl (1818—82), t. musikhistoriker i England,
medarbeider i «Musical Times» og andre fagblade, forfatter
af forskjellige meget fortjenstfulde verker om
musikinstrumenter og musikhistorie, «Musical myths and
facts» m. V.
Engel (græ. angelos, sendebud). Engle omtales i
bibelen som overjordiske skabninger, der staar i et
umiddelbart tjenende forhold til Gud. De er tilstede ved
verdens skabelse (Job. 38, 7). De benævnes: «Guds
børn (sønner)», «de hellige», «de vældige». I talløs
mængde omgiver de Guds trone og lovpriser ham (Job.
1, 6; 1 Kong. 22, 19). I Daniels bog nævnes navnene
paa de ypperste: Mikael og Gabriel. I apokryferne og
pseudepigraferne nævnes andre: Rafael (Tobias bog) og
Uriel (Henoks bog, 4 Esra). En særstilling indtager
«Herrens e.» (1 Mos. 16, 7 o. fl. st.). Det er omstridt,
hvorvidt Keruber og Serafer (s. d.) skal henregnes til e.
Den jødiske teologi gav læren om e. en videre udfoldelse
(de 7 erkeengle, jfr. Tobias 12, 19). Paa Jesu tid negtede
sadducæerne, at der var e. til (Ap. gj. 23, 8). I det nye
testamente møder man væsentlig de samme tanker. E.
er «tjenende aander» (Hebr. 1, 14). De er ubetinget
underordnet sønnen (Hebr. 1, 4—14, jfr. Kol. 1, 16).
Ved e. kundgjøres aabenbaringens store begivenheder
for menneskene (Luk. 1, 26 ff.; 2, 9 ff.; Mark. 16, 5 ff.
og parallelsteder). De beskjermer og hjælper Guds børn
(Matt. 4, 11; Luk. 16, 22 o. fl. st.). Det er dog vistnok
med urette, at man ud fra Matt. 18, 10 og Ap. gj. 12, 15
har opstillet læren om skytsengle for de enkelte
mennesker. Ved den sidste dom vil e. være virksomme (Mark.
8, 38, Matt. 24, 31; 25, 31). Et englefald omtales Judas
6 og 2 Peter 2, 4. Som skabninger maa e. ikke tilbedes
(Kol. 2, 18; Aab. 19, 10). — Det vil vistnok alm. blive
anerkjendt, at den hellige skrifts tale om e. ikke er af en
saadan art, at den kan lægges til grund for en
sammenfattende dogmatisk læreudvikling.
Engelberg, by i Schweiz, kanton Unterwaiden, 1023
m. o. h., omgivet af høie tjelde og gjennemstrømmet af
E.-elv; 1966 indb. (1900). E. har et kloster med en smuk
kirke. 1899 aabnedes i E. en vand- og luftkuranstalt,
som er meget besøgt. En elektrisk bane fører fra
Stans-stad ved Vierwaldstattersjøen hidop.
Engelbrekt Engelbréktsson (d. 1436), sv. frihedshelt,
var af lavadel og bosat i Dalarne, hvor han blev vidne
til Josse Erikssons voldsherredømme. Oprørt herover drog
han et par gange til Erik af Pommern i Danmark for at
klage, men blev afvist. Da reiste han 1433 dalkarlene
til oprør. Dette bredte sig med saadan kraft, at E.
kunde tvinge rigsraadet til at opsige kongen troskab.
Denne kom til Sverige og gav løfter; men da han ikke
holdt dem, fik oprøret et nyt fremstød. I Arboga (jan.
1436) valgtes dog ikke E., men marsken, Karl Knutsson
(Bonde), til rigshøvedsmand, idet adelen saa med aro paa
den folkelige bølge, E. havde vakt. Dennes stilling var
dog saa sterk, at man ikke kunde se bort fra ham, og
gröhlen (t) brøle, skrige, skraale,
vræle.
groin @ lyske; svange; (ark.)
ribbe; indbygning, slags dæmning;
<vb) ribbe.
Groll (t) m, nag.
groKDe (f) f, komkraake.
grollen (t) bære nag (til);
brumme, rulle, drøne.
grom meler (f)bn imme, mumle;
farte, grine
grommeleux (f) grætten,
furten; m, brumbasse.
gromwell © (bot.) stenfrø.
gronder (g knurre, brumme;
bruse (hav), rulle (torden), tordne
(skyts): skjelde ud.
gronderie (f) f, skjend(en);
skjenderi.
han fik derfor den opgave at fuldbyrde landsdelenes
befrielse. E. gjennemkrydsede nu Sverige med sine
skarer, indtog Halland og Bleking og begyndte at beleire
Axevall slot, da sygdom nødte ham til at søge hvile paa
sit län Örebro. Skjønt endnu syg, brød han dog atter
op for at drage til en raadsforsamling i Stockholm ; men
underveis blev han overfaldt og slaaet ihjel paa en liden
0 (Engelbrektsholmen) i Hjälmaren. Morderen var Måns
Bengtsson, hvis fader, Bengt Stensson paa det nærliggende
Göksholm, laa i strid med E. Denne jordedes i Örebro.
— E. var af konstitution liden og svag, men besjælet
af en brændende energi, en utrættelig daadskraft og stor
veltalenhed. I løbet af knapt tre aar havde han gjort
et storverk, befriet sit land, hævet det svenske folk til
selvstændighed og vakt fædrelandskjærligheden tillive
hos det. E. er en forløber for Gustaf Vasa. Den nyfødte
nationalitetsfølelse hos det svenske folk har i den
saa-kaldte «Engelbrektsvise» forherliget landets befrier.
Engelbretsdatter, Dorothea, se Dorothea E.
Engelhard, Wilhelm (1813—1902), t. billedhugger.
Elev af Thorvaldsen i Kbh. og Schwanthaler i München ;
studerede ogsaa i Rom. Arbeidede i Hannover. Fantasirig
romantiker. Verker: Edda-frise (i slottet Marienburg
ved Hannover), kurfyrstinde Sofie (Herrenhaus park),
«Psyke dræ^ber den sovende Amor» og «Odin»,
kolossalstatue udenfor museet i Hannover (1902).
Engelhardt, Helvig Conrad Ghrstian (1825
-81), d. arkæolog, fremdrog i 1850- og 1860-aarene ved
en række store udgravninger af danske moser (myrer)
en rigdom af oldsager fra folkevandringstiden, beskrevet
1 hans beretninger om mosefundene i Thorsbjerg, Nydam;
Kragelund og Vimose. E. blev i 1864 knyttet til
national-muset i Kbh. og var fra 1868 sekretær i det nordiske
oldskriftselskab.
Engelhart, Thomas von Westen (1850—1905),
n. politiker og embedsmand, statsadvokat for Akershus og
Kristians lagsogne 1889. Valgtes 1885 som venstre til
stortingsmand for Hedemarken og gjenvalgtes for de følgende
tre perioder 1889—97; præsident i odelstinget 1889 og
1891. Gik 28 nov. 1891 som chef for indredepartementet
ind i Steens første ministerium, men gjenoptog, da dette
2 mai 1893 afløstes af Emil Stangs andet ministerium,
sit mandat for valgperioden 1892 — 94 i stortinget. Under
den unionelle krise 1895 spillede E. en fremtrædende
rolle ved at bryde med venstres taktik for at faa den
langvarige ministerkrise hævet og et praktisk kompromis
mellem partierne indledet, et skridt, der indbragte ham
voldsomme angreb fra partiets radikale fløi. Hans
optræden gav imidlertid i sine videre følger stødet til
dannelse af det Hagerup’ske blandingsministerium af 14 okt.
1895, i hvilket E. traadte ind. Ved dets afgang 19 febr.
1898 blev E, udnævnt til amtmand i Bratsberg; 1902
forflyttedes han i samme egenskab til Jarlsberg og Larvik.
Engelholm, se Ängelholm.
Engelmann, Rudolf (1841—88), t. astronom, f. i
Leipzig, 1863—74 observator smst., men maatte derefter
overtage sin faders anseede forlagsboghandel i samme by.
E. har med megen flid maalt dobbeltstjerner og
stjernepositioner samt udført talrige beregninger.
Engelmann, Theodor Wilhelm (1843—), t.fysiolog,
f. i Leipzig, 1867 assistent ved fysiologisk laboratorium i
grondeur (f) g-ræUen, grinet,
prippen; m, grinebider;
trættebroder.
grondin (|) m, knur.
groom (e) staldgut, ridelinegt;
svend, brudgom; stelle, passe
(heste), groomsman brndekarl.
groove © grop; skjølp; fuge
(ogs. vb).
grop " ® Grube, Vertiefung f
— (e) groove, hollow, cavity - (?)
petit creux m ; fosse f, trou m.
grope © famle, føle sig for.
gros - ® Gross n — (e) gross ;
(en gros) wholesale — (|) grosse;
douze douzaines f pl; (en gros) en
gros.
gros (i) tyk, svær, før, stor;
plump ; alvorlig, vigtig; velhavende;
rigtig, erke-; frugtsommelig, en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
